Dyspareuni

Dyspareuni

Josefine Valentina

Josefine Valentina er jordemoderstuderende og passioneret omkring menstruation, krop, fødsel og seksualitet. Hun ønsker at skabe rum, hvor disse emner bliver aftabuiserede, og hvor der er plads til alle nuancer.

Dyspareuni

Her kan du læse om dyspareuni, som er denne smertelidende tilstand. Få guides til sex med dig selv eller en partner og råd mod smerterne.

Dyspareuni betyder at man over længere tid oplever smerter i skedeåbningen, skeden eller dybt i bækkenet når man forsøger at have penetrationssex eller efter penetrationssex. Dette kan ofte mærkes både med fingre, penis og sexlegetøj.

Primær og sekundær dyspareuni

Man deler dyspareuni op i primær og sekundær. Hvis man oplever primær dyspareuni betyder det, at man altid har haft smerter ved sex/efter sex. Årsager til dette kan i nogle tilfælde være medfødte fx hvis man har en kønskrans som ikke er modnet fuldstændigt. Hvis man oplever sekundær dyspareuni betyder det, at man ikke altid har haft smerter ved sex. Årsager til at det er blevet smertefuldt kan fx være at man ikke bruger nok tid på gøre skeden våd inden penetration, tørre slimhinder, allergisk reaktion på intimsæbe eller parfumerede produkter, arvæv eller syning af bristninger der føles stramme efter fødsel, prolaps, tørhed pga. hormonel prævention, endometriose, visse seksuelt overførte sygdomme, kraftig opspænding af bækkenbundens muskler, øm livmoderhals, infektion i skeden, at man ikke føler sig tryg, at smerterne opstod efter en bestemt situation fx gynækologisk undersøgelse, sex eller abort m.m.

Råd til smerter under sex

Hvis du oplever smerter ved sex kan det være en stor hjælp at lytte ekstra godt efter hvad din krop fortæller dig. Giv dig rigtig god tid til at blive våd, kærtegne mange andre steder på kroppen, måske oralsex hvis du kan lide det. Nogle har brug for op til en time med anden stimulering, måske mere, før de føler sig klar til penetrationssex, så mærk godt efter hvad du har lyst til og brug for. Det kan også være en hjælp at bruge en mild og kemifri glidecreme.

Øvelse til at blødgøre dit væv

Du kan også gøre andre ting for at blødgøre dit væv. Prøv at sæt dig på en stol med et hårdt sammenrullet viskestykke mellem benene og lav nogle dybe vejrtrækninger, hvor du på din udånding giver slip i musklerne i bækkenet og ”synker” længere ned. Gør det et par minutter for at skabe kontakt til området og fjern derefter viskestykket og mærk hvordan det føles. Måske er det lidt varmt og summende. Hvis du har tørre slimhinder kan det derudover hjælpe at tage et kosttilskud med havtornolie. Du kan også massere din vulva og mellemkødet med noget lækker olie et par gange om ugen eller dagligt for at blødgøre området, hvis du har spændte muskler. Hvis du har smerter bestemte steder på skedevæggen eller i livmoderhalsen kan du forsøge at forløse denne smerte ved at holde på punktet. Start med at tage en dyb indånding, så tryk så dybt som du synes ind på punktet i skedevæggen/på livmoderhalsen enten med dine fingre eller en glasdildo, hold presset i 3 sekunder og giv derefter slip på punktet på din udånding.

Sexlegetøj

Dyspareuni kan være smertefuldt når man har penetrerende sex. Du kan prøve Ohnut's bufferinge som mindsker smerter ved sex. Ohnut er dejlig blød, og er designet til at føles som hud. Dette gør ringene diskrete og dejlige at have på. Ringene giver følelsen af en fuld penetration, og sørger for at sex ikke handler om smerte men nydelse.

Lyt til din krop og pas på dig selv!

Læs også om endometriose her, eller vores guide til hvordan du plejer dit underliv her!

0 kommentarer

Kommenter