Har du også svært ved at opnå orgasme?

Har du også svært ved at opnå orgasme?

Skrevet af somatisk terapeut Molly Mørch

Denne guide er en del af flere artikler, fra Molly Mørch hos Peech.

Har du også svært ved at opnå orgasme?

Mange mennesker oplever gennem livet problematikker i forbindelse med deres sexliv, herunder også deres orgasmer. Det er kun naturligt at tingene ændrer sig, men vil du gerne have lidt indsigt i hvad du selv kan gøre, så kan du læse med her. For hvordan får man egentlig en orgasme?


Jagten på orgasmen

Selve det at opnå orgasme, er for mange det samme, som at sexen har været en succes. Orgasmeøjeblikket bliver dermed højdepunktet og succeskriteriet for sex - men det behøver det ikke at være. Jeg plejer at sige til mine klienter: “Det er lidt ligesom at indrette et liv, hvor lørdag er den eneste dag på ugen hvor man har det sjovt. Alle andre dage er en kamp at komme igennem, og man nyder dem ikke rigtigt. Når der så er en lørdag der går galt, fordi det regner eller man er syg, så bliver det en rigtig lorteuge. Men hvis man i stedet får lavet en hverdag som man nyder, hvor man sætter pris på alle dagene i et eller andet omfang, så er det ikke så vigtigt med den der lørdag der glipper en gang imellem. Sådan er det også med orgasmer og sex.”
 

Nyd vejen

Selvom det kan være frustrerende at man ikke kan opnå en orgasme, så er vejen derhen igen oftest at nyde turen, og ikke kun have fokus på målet. Hvis man bliver ved med kun at fokusere på orgasmen og på at opnå den, så bliver forventningspresset tit så stort at det er kontraproduktivt og kun skaber mere frustration. I stedet for at blive ved med at gnubbe, gnide, hive, eller slikke der hvor det “plejer” at virke, så start i stedet et andet sted. Måske med en dejlig massage, med et bad eller noget andet sanseligt. Find nydelse i nogle andre ting, og se om du kan fokusere på dem i stedet. Hvad enten du udforsker alene eller sammen med andre, så sæt god tid af, og find ud af hvad der bringer nydelse. Hvis man godt kan lide at lege med en vibrator, så kan det være at man skal udforske hvordan den føles andre steder på kroppen end på kønsdelene. Dyk ned i sanseligheden i hvert enkelt øjeblik, og giv din krop en pause så du ikke bliver ved med at presse på.
 

Det gør ondt når jeg har sex

Hvis udfordringerne med at opnå en orgasme stammer fra smerter, er det vigtigt at opsøge læge. Sex skal ikke gøre ondt, og det er vigtigt lige at blive tjekket hvis man er i tvivl. Man kan også selv prøve sig frem meget meget langsomt, og kun gå dertil hvor det føles rart og så stoppe. Hvis kroppen først er stresset eller forskrækket, så er langsommelighed, nysgerrighed og tålmodighed vejen frem.
 

Tag en pause

Når orgasmefrustrationerne til et næsten utåleligt niveau er mit bedste råd simpelthen at tage en pause. Tag en beslutning om at du ikke vil prøve at opnå en orgasme i en bestemt periode. Du kan selv vælge om du har brug for en pause fra sex generelt, men det er forskelligt hvad man har brug for og lyst til. Hvis du giver din lyst og din krop plads skal det nok komme igen. Tal med din partner, en god ven eller måske en professionel, så du kan få luftet lidt ud og få nogle gode input.
 
Husk at det eneste der er sikkert her i livet er at alting ændrer sig. Og det bliver det ved med.

Læs også Molly's guide til intimmassage!

Eller guiden til at finde den rigtige vibrator. 

0 kommentarer

Kommenter