Onani guide til personer med vulva

Onani guide til personer med vulva

Josefine Valentina

Josefine Valentina er jordemoderstuderende og passioneret omkring menstruation, krop, fødsel og seksualitet. Hun ønsker at skabe rum, hvor disse emner bliver aftabuiserede, og hvor der er plads til alle nuancer.

Onani guide til personer med vulva
Da der er mange forskellige sanselige områder både på vulvaen og inde i skeden, kan det gøre onani og selvnydelse til en virkelig kreativ og undersøgende proces, hvor du kan lære mange nuancer af din nydelse at kende. Nedenfor finder du en guide til hvad du kan eksperimentere med, når du onanerer.

Udforsk forskellige områder af din vulva og skede

For mange er klitoris som regel go-to stedet. Der sidder 8000 nerveender i spidsen af klitoris, og det er derfor et rigtig sanseligt område, hvor mange kan få kraftige orgasmer. Prøv at skifte mellem lodrette strøg op og ned, til at lave cirkler. Hvordan føles det med blidt tryk frem for hårdt tryk? Det kan føles godt at skifte mellem at massere rundt om klitoris og direkte på.  Eksperimenter også med langsomt og hurtigt tempo. Der er dog mange områder man kan stimulere ud over klitoris, som kan føles lige så dejlige. Fx massage af kønslæberne eller skedeindgangen. Man kan også eksperimentere med at stimulerer klitoris samtidig med berøring af et andet område.

Prøv at lægge mærke til, hvordan det føles at røre eller massere dit mellemkød. Det er et ofte overset område som for nogle kan føles dejligt at berøre eller massere med en lækker olie. Du kan også prøve at berøre anus og g-zonen på skedevæggen op mod din mave. Hvis du kan lide penetration, kan du eksperimentere med stimulering af g-zonen fx med en dildo samtidig med stimulering af klitoris.

Et andet ofte overset område er livmoderhalsen. Den sidder i toppen af skeden og kan føles lidt nubret. Måske kan du nå den med dine fingre, hvis ikke kan du prøve at stimulere den med en dildo. Det er ofte godt med en af glas eller en der er lidt tung. Du kan også prøve at røre ved dig selv, mens du kigger på din vulva i et spejl.

Eksperimenter med tid og date dig selv

Læg mærke til hvordan det føles i kroppen at onanere et par minutter og få en hurtig orgasme i forhold til at sætte en hel times tid af. I get it. Nogle gange har man bare mest lyst til at gøre det på et håndklæde på gulvet og det er helt ok. Men andre gange kan det virkelig være lækkert at date dig selv, når du skal onanere. Tage et dejligt bad, brug bodylotion, tænd stearinlys, sensuel musik og dress up for dig selv. Være din egen bedste elsker.

Skift mellem forskelligt sexlegetøj

Vibrationer kan føles virkelig godt og er en ret kraftig form for stimulering af vulva. Det kan derfor være sjovt at skifte mellem sexlegetøj med forskellige teksturer hver gang du onanere for at mærke forskellig slags nydelse. Skift fx mellem glas, vibratorer, silikone uden vibrator eller måske et yoni-æg. Eller prøv at brug bruserens stråler til stimulering af din klitoris næste gang du er i bad.

Onaner på forskellige tidspunkter i din cyklus

For mange ændrer sexlysten sig i løbet af cyklussen, da niveauet af hormoner skifter på flere tidspunkter. Derfor vil det for mange også være skiftende, hvilken form for berøring og stemning der tænder dem. Læg fx mærke til hvordan det du har lyst til, kan være fuldstændig forskelligt når du ægløsning i forhold til når du har menstruation.

Eksperimenter med edging

Edging er en ”teknik”, hvor du onanerer lige til du er ved at få orgasme. Men du lader ikke dig selv komme, i stedet sætter du tempoet ned lige inden orgasmen og bygger langsomt tempoet op igen. Dette kan gentages flere gange, og det kan gøre det ekstra nydelsesfuldt at have fokus på sin vejrtrækning imens. Gentag så mange gange du har lyst, og når du til sidst giver dig selv lov til at komme, kan det ofte blive en virkelig kraftfuld orgasme, fordi den har været bygget op så længe.

Tre gode råd

  • Skift tempo, og måder du stryger dine fingre over vulva
  • Forkæl dig selv som du vil forkæle en partner
  • Skift mellem en quiky og at give dig lang og god tid! 
Rigtig god fornøjelse!

Læs også vores guide til intimmassage her,
eller artiklen "Har du også svært ved at få orgasme?".

0 kommentarer

Kommenter