Fem gode stillinger til penetrerende sex hvis der er stor højdeforskel

Fem gode stillinger til penetrerende sex hvis der er stor højdeforskel

Er der stor højdeforskel mellem dig og din(e) partner(e) kan det være en udfordring at få penetrationssex til at spille. Læs med, når vi foreslår fem sexstillinger, der er gode, hvis der er stor højdeforskel mellem jer.

Mens I ligger i ske

Uanset, hvor høje eller lave I er, så kan det altid fungere at have penetrerende sex mens man ligger i ske. I stillingen er I meget tæt på hinanden, omend I ikke kan kigge hinanden i øjnene. Den store ske kan kysse den lille skes nakke, og har en arm fri til at røre den andens krop: Det kan være at røre den andens kønsdele, holde om deres hals eller nusse dem i håret – hvad end, der føles dejligt for jer. Personen der penetrerer, er den store ske – de lægger sig bag den person, som er lille ske, og penetrerer bagfra. Den lille ske kan bevæge sig enten højere op eller længere ned for at tilpasse sig højdeforskellen.

Modificeret doggystyle 

At have penetrationssex i doggystyle giver mulighed for at penetrere på en måde, der er god, hvis man gerne vil ramme g-zonen eller p-zonen. Det er en intens form for stimulation, hvilket kan være dejligt for modtageren. Den klassiske doggystyle fungerer bedst, hvis I matcher i højde – heldigvis kan man modificere stillingen, så den også er god, hvis der er stor højdeforskel mellem jer. I stedet for at stå på alle fire, kan modtageren i doggystyle gøre sig ‘højere’ ved at placere sin overkrop nede i madrassen og samle knæene og presse numsen i vejret. Hvis der er behov for, at modtageren gør sig ‘lavere’, kan de gøre det ved at skubbe knæene ud til siden eller op mod brystet. 

Modtageren øverst 

Højdeforskel er aldrig et problem i denne position. Uanset hvor høj eller lav modtageren er, er det altid muligt at sætte sig på noget, der skal penetrere. Desuden er der i stillingen rig mulighed for, at den modtagende part kan stimulere sig selv med sine hænder imens. Der er ingen rigtig eller forkert måde at ride på – modtageren kan bevæge sig op og ned eller frem og tilbage. Du kan læse mere om, hvordan du rider i vores guide her

Missionær med benene oppe

At have penetrationssex i missionærstilling kan være dejligt – men også en udfordring, hvis ikke I er nogenlunde samme højde. Ved at ændre på, hvor modtageren har sine ben, kan det være nemmere at få en god penetration. Den modtagende part løfter sine ben op i en V-form – det kan være med strakte ben, eller med bukkede ben, hvor modtageren kan holde om sine lår. Den penetrerende part kan også hjælpe ved at have modtagerens ben på skuldrene eller gribe om anklerne. Hvordan benene placeres er op til jer – det vigtigste er, at det føles rart og komfortabelt for jer begge.

Brug møbler aktivt  

I kan anvende de møbler, I har til rådighed, for at have sex i stillinger, der ellers kan være akavede eller umulige, når der er stor højdeforskel. Der kan også være flere fordele at hente ved at være kreative med møbler – I kan udforske forskellige variationer af højde, og det kan også bruges til at skabe stabilitet eller øge jeres udholdenhed. Det kræver selvfølgelig at I tænker lidt ud af boksen, men der er helt sikkert nogle sjove oplevelser af hente. 

Gå på opdagelse i vores sexlegetøj sortiment, hvor vi tilbyder en bred vifte af intime produkter. Alt fra vibratorer, dildoer til wands, som du med fordel kan bruge sammen med din(e) partner(e). 

 

Læs også: Guide til penetrerende analsex

Læs også: Sådan vælger du en dildo

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.