Historien om The Magic Wand

Historien om The Magic Wand

Da den første wand vibrator kom på markedet, blev den kaldt et massageapparat til ømme muskler. 50 år senere er den kendt og elsket som sexlegetøj, og er for mange også et symbol på seksuel frigørelse. Læs mere om den ikoniske wand her

Et massageapparat 

I 1968 tog det japanske firma Hitachi patent på "the Magic Wand", som blev markedsført som et apparat til personlig massage og rehabilitation efter sportsskader. De første udgaver havde et sort, rillet hoved og lignede mest af alt et ret usexet køkkenapparat.

Samme år som "the Hitachi Magic Wand" blev udgivet på det amerikanske marked, fremviste kunstneren Betty Dodson sin første udstilling med nøgenmalerier i New York. For Dodson markerede det starten på hendes arbejde med seksualundervisning, og fire år senere afholdte hun den første Bodysex Workshop.

Til Bodysex Workshops lærte Dodson personer med vulva at tage kontrol over deres seksuelle nydelse, og hvordan man kunne bruge "personlige massageapparater", som de blev kaldt, til at få orgasmer. Her var "Hitachi Magic Wand" hendes foretrukne vibrator, og alle deltagere fik udleveret en wand til den 2-timer lange workshop. På grund af hendes brug af vibratoren, mener mange også, at Dodson var årsagen til at vibratoren blev så udbredt og populær.  

vintage hitachi magic wand vibrator     En af de første udgaver af the Hitachi Magic Wand. Billede fra Ebay

En anden årsag til at Magic Wanden blev så populær, var netop at den blev markedsført som et massageapparat og ikke lignede en typisk vibrator. Personer der ville prøve onani med sexlegetøj kunne købe wanden, uden at det blev set ned på eller fordømt. Sex og nydelse var (desværre) også et tabu på den tid, og en dækhistore med ømme muskler eller sportsskader var derfor en god forklaring på, hvorfor man købte Magic Wanden. På den måde blev wanden et symbol på seksuel frigørelse, og muligheden for seksuel nydelse uden en partner.   

Men den kraftfulde og effektive vibrator kunne ikke ligge under radaren i lang tid. I 1976 kom den på forsiden af bogen "Good Vibrations: The New Complete Guide to Vibrators" skrevet af Joani Blank. I 1984 optrådte den i filmen "Bachelor Party", og måske mest populært var den med i en episode af "Sex and the City" i 2001.  

Good Vibrations: The New Complete Guide to Vibrators af Joani Blank

        Good Vibrations bogen, med forord af Betty Dodson. Billede fra Amazon

"Hitachi Magic Wand" var altså blevet så populær, at den optrådte i mainstream medier. Mange pegede på Dodson som årsagen bag, og selvom hun i høj grad reklamerede for "Hitachi Magic Wand", modtog hun ikke kompensation eller lignende fra Hitachi. Det kan hænge sammen med at Hitachi nægtede (og stadig nægter) at anerkende Magic Wanden som et sexlegetøj.

Virksomheden var endda så meget i mod brugen af deres massageapparat som sexlegetøj, at de i 2012 helt ville fjerne produktet fra markedet. Men fordi deres amerikanske distributør Vibratex ikke ville miste deres største indtjeningskilde, overtalte de firmaet til at fjerne "Hitachi" fra navnet. Efter et år med opgraderinger og rebranding, blev "Hitachi Magic Wand" til "Magic Wand Original", som den stadig hedder i dag.  

Magic Wand originalDen samme Magic Wand, bare uden Hitachi navnet. Billede fra Magic Wand Original

Føler du dig inspireret til at prøve en wand selv? Så se vores udvalg af magic wands

Læs også: Vores lille guide til sexlegetøj

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.