Hvorfor er det så frækt med en quickie på vej ud af døren?

Hvorfor er det så frækt med en quickie på vej ud af døren?

Skrevet af somatisk terapeut Molly Mørch

Har du prøvet det? I er på vej ud af døren og har travlt, og pludseligt vælder lysten op i jer, og i kan ikke holde fingrene fra hinanden. Eller forældrene er i rummet ved siden af, og selvom i er bange for at de hører jer kan i simpelthen ikke lade være? Hvorfor bliver man tændt når det bare passer dårligt ind? Læs med her og hør hvorfor det er så sexet at blive tændt på de upraktiske tidspunkter.

Tiltrækning + Forhindringer = Tænding

I 1995 udkom et af den moderne sexologis hovedværker: The Erotic Mind. I bogen beskriver Jack Morin (psykoterapeut & psykolog med speciale i sexologi) hvordan menneskets erotiske sind kan forståes. Bogen er fyldt med fortællinger fra Morins empiri han indsamlede til bogen, som han brugte mere end tolv år på at skrive. Alene disse fortællinger er værd at læse bogen for. Men den forklarer også hvorfor det blandt andet sker at vi bliver tændte, altså liderlige, på upraktiske tidspunkter.

Hvis vi nu siger jeg ikke må…

Vi kender det fra mange andre områder i livet end sex. For nogle er det bare mere tillokkende og spændende, hvis man ikke må. Det kan være alt fra at hoppe over hegnet til en park om natten, til at bruge en klat af din venindes creme på badeværelset uden at hun ved det. Det er naturligvis ikke alle der har det sådan, og nivauet af “ulovligheder” er også forskelligt. Men det er nu altså bare en gang imellem sjovere hvis man ikke må.

De uskyldige forhindringer

Et eksempel på en forhindring, der godt kan give liderligheden et skub, er f.eks. når man er på vej ud af døren. Eller et håndjob under en jakke i en biograf. Bare en lille risiko for at blive opdaget kan godt øge nydelsen. Men det behøver ikke være reelle forhindringer. Det er også her hvor sådan noget som rollespil kan være interessant. Så kan man “lege” et scenarie uden at der reelt er mulighed for at blive opdaget. Kun fantasien sætter grænser.

De mere problematiske forhindringer

Men Morins første ligning forklarer også hvorfor nogle mennesker roder sig ud i mere problematiske forhindringer. Et eksempel herpå kunne være utroskab, altså at man uden at have lavet en aftale om det, dyrker sex med andre end ens partner. For nogle kan utroskab være et vanedannende misbrug, hvor risikoen for at blive opdaget kun forstærker nydelsen. Og her er det et problem for ikke kun de involverede, men også deres pårørende. Der kan selvfølgeligt være mange grunde til de sårende handlinger, men det er vigtigt at få talt med nogen om det, hvis det er noget der fylder meget i ens tanker.

Sæt selv små forhindringer op

Som skrevet tidligere kan man selv lave små forhindringer, som kan øge ophidselsen. Har man for eksempel svært ved sex, kan det være man skal aftale ikke at dyrke sex i en periode, men i stedet være intime med undertøj på. Bare sådan en lille forhindring kan godt gøre en kæmpe forskel, og pludselig puste til ens lyst der ellers har ligget godt begravet i længere tid.

Husk at forandringer tager tid, og at det oftest er mere langtidsholdbart at gå langsomt frem i starten.

Rigtig god fornøjelse!

 

Læs også: Langsom sex

Læs også: Sex i badet

 

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.