Partnermassage Guide | PEECH

Guide til partnermassage

Skrevet af somatisk terapeut Molly Mørch

Denne guide er en del af flere artikler, fra Molly Mørch hos Peech.

Partnermassage Guide | PEECH

Vil du gerne overraske din partner med en dejlig massage, eller kunne i godt tænke jer at blive bedre til at massere hinanden? I denne artikel guider somatisk terapeut Molly Mørch til dejlig partner massage.

Massage kan både bruges til at afhjælpe spændinger og stress, men også som forspil. Læs med her, og lær mere om partnermassage.

Sæt igang

Inden i går i gang, er det en god idé at aftale om massagen kan føre til sex, eller om det “bare” er tale om hygge og afslapning. Det er for de fleste rart at vide hvad rammerne er, og i undgår uheldige situationer. Aftal også om i skal bytte på et tidspunkt, eller om det kun er den ene af jer der skal modtage.
Gør derefter omgivelserne klar til massagen. Måske skal den foregå i sengen, eller måske på en topmadras på stuegulvet. Men gør det behageligt for både den der skal modtage massagen, og den der skal give den. Det er også vigtigt at temperaturen i rummet er behagelig, så i hverken fryser eller har det alt for varmt. Det kan også være dejligt måske at dæmpe lyset, sætte lidt afslappende musik på, og så finde den olie frem i skal bruge. Jeg anbefaler mandelolie, og at man lige sørger for at den er lun når man gør i gang (brug evt mikroovnen eller et vandbad i en gryde, men pas på den ikke bliver for varm).

Sådan masserer i

Det er en god ide at starte f.eks. med fødderne og så arbejde sig op til hovedet, og så vende om og så fra hovedet og ned mod fødderne igen eller omvendt. Som en regel kan man sige at man skal holde sig væk fra at massere eller trykke på knoglerne og maven, og slet ikke direkte på rygsøjlen.
Prøv at lege lidt med at skiftes mellem nogle forskellige strøg. Det kan være nogle lange rolige brede strøg (fx fra fødderne og hele vejen op mod ballerne) med flad hånd, nogle lidt dybere bevægelser med en knyttet næve, hvor man arbejder ned i en større muskel (fx ballen eller de lange muskler ved siden af og langs med rygsøjlen), og nogle små tryk med fingrene (det kunne være en håndmassage eller hovedbundsmassage). Brug altid så meget olie at det hele glider godt, men ikke så meget at det løber ned langs siderne af kroppen.
For de eventyrlystne kan man lege lidt med at bruge nogle andre dele af ens krop til at massere med. Både baller, bryster, knæ, ansigt, underarme, fødder og albuer er fabelagtige at massere med, men huske at passe på med hvor meget tryk du lægger på den der bliver masseret. Hvis massagen skal være mere sensuel så lad være med at gå direkte til kønsdele, baller eller bryster. Masser rundt om og lige op til de erogene zoner på din partner, og lad dem vente i spænding, så lang tid som du kan trække den. Brug gerne specifik glidecreme hvis du til sidst masserer kønsdelene. Det kunne for eksempel være denne her.

Almindelige problemer

Rigtigt mange oplever at de går lidt kold i at give massage på et tidspunkt, og de problemer jeg hører oftest er arbejdsstilling og tidsforbrug. Hvis man ikke har en massagebriks, så kan det være lidt svært at sidde længe i en seng eller på et gulv at massere. Så se hvad du kan gøre for at det er behageligt også at give massagen, det kan være at man sidder bedre med en pude mellem benene eller på en lille skammel. Det der med at bruge nok tid kan også være et problem. Her plejer jeg at råde til at lytte til musikken, og at være nysgerrig på din partners krop og respons, samt at lægge mærke til, og følge, din egen vejrtrækning.

Afslutning

Når i er færdige med massagen, kan det være en god ide at tale om hvad der var godt. Det kan f.eks. være hjælpsomt at skrive en note på telefonen, så i kan huske det til næste gang.

Rigtig god fornøjelse.

Læs også Molly's guide til intimmassage.

Eller læs den komplette vibrator guide!

0 kommentarer

Kommenter