Lyt til Peechy Pod Episode 7: Analsex

Lyt til Peechy Pod Episode 7: Analsex

Når danskerne skal vælge hvilken slags porno de gerne vil se trykker de ofte på den kategori der hedder ‘anal’. Alligevel er der mange der lader sig afskrække af alt det der kan gå galt. Så hvilke ting bør man egentlig tage højde for før, under og efter man har analsex, hvis man alligevel er nysgerrig på hvad det kan irl?

Analsex

Det fortæller sexolog og sygeplejerske Bjorn Dotzauer om sammen med Hannibal, der selv har både gode og dårlige erfaringer med analsex. Det kan være særligt dejligt for personer der er født med penis, da de har en prostata – men også for alle andre. Bjorn forklarer hvordan man kan gøre sig ordentligt rent og forberede sig på det, imens Hannibal beskriver hvordan han bærer sig ad – om det er med tunge, fingre, legetøj eller penis. 

De diskuterer også begrebet ‘pegging’ og kommer med bud på hvorfor analsex egentlig stadig er lidt af et tabu blandt nogle mennesker. For er analsex ikke bare analsex, uanset hvem man er, hvilke mennesker man har sex med og om man er den der giver eller modtager?

I Peechy Pod diskuterer vi sex, og alle de forestillinger vi har om sex, sammen med kloge og kyndige gæster – men måske fra en lidt anden vinkel end den du er vant til fra seksualundervisningen i folkeskolen. Lyt med og bliv klogere på dig selv og på andre.

 

 

Lyt på Spotify

Lyt på iTunes

Lyt på Soundcloud

 

Hvis du vil have et overblik eller lytte til andre episoder, har vi samlet alle episoder af Peechy Pod her

 

Tilrettelægger, vært og klipper: Ida Muus

Musik: Hex Electronix

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.