Prostata Play - En fortælling, guide og 3 gode råd
Denne artikel er skrevet af Sophie Bryant, født i 1995, sexolog, terapeut og arbejder på Gynækologisk og Barsel på Rigshospitalet.
Hvad er prostata play?
Mange hører ordet prostata og forbinder det straks med sygdom og tabu. Et anatomisk område, som vi ofte kun italesætter ved mistanke om kræft i prostatakirtlen. Dog har dette område potentiale for enorm nydelse, ved udforskelse af enten partner eller sig selv!
Prostataplay kan betegne en sanselig stimulering af både anus indgangen og den anale kirtel, der findes 3-9 cm oppe i endetarmen på personer født med en penis (1). Denne lille kirtel er på størrelse med en valnød og kaldes nogle gange ‘’det mandelige G-punkt’’ (2).
Massage, penetration, slik, kys, nus, og alt hvad fantasien rummer til udforskning, er med til at svulme prostatakirtlen i størrelse, og giver dermed stort potentiale for ophidselse og intense orgasmer. Regelmæssig prostatamassage er også en effektiv måde til vedligeholdelse af kirtlens generelle sundhed, da massagen forbedrer og tilskynder blodcirkulationen til området. Ved kort udførelse af jævnlig massage, reduceres risikoen for prostatitis, prostatakræft, og generelle genitale smerter (3) (4).
Skam og tabu
Det er et velkendt faktum, at personer født med vagina, har tilgang til både indre og ydre seksuel nydelse - den anatomiundervisning har vi fået repeteret. Men grundet mange århundredes socialisering med et heteronormativ narrativ om analsex, er der skabt konsensus om en begrænsende skildring af mandens nydelse. Den har vi lært kun skal sidde udenpå og lokalt omkring penis.
Af den grund føler mange mænd en dyb underliggende sårbarhed, tabu og skam ved at formidle lysten til anal udforskning. Det er derfor essentielt at etablere tryghed og nærvær først, for at grænseudvide det seksuelle rum sammen.
3 gode råd til anal debut
-
Sæt ord på din lyst, og find modet til at stå ved den. Ingen kan kende til dine lyster, hvis ikke de bliver tilkendegivet, også overfor dig selv <3
-
Skyl din endetarm. Da prostataplay foregår i endetarmen, kan der opstå en naturlig frygt for afføring. Det er aldrig et krav at skylle sin endetarm før anal leg, men mange foretrække alligevel at rense lidt. Dette kan løses ved hjælp af en anal douche, der prepper din tarm til leg, ved først at give den et skyl med vand indefra
- Brug glidecreme. Om du bruger finger, frugter, plastikgenstande eller strap-on, så skal der masser af glidecreme til. Anus danner nemlig ikke naturligt sekret som skeden, og skal derfor have lidt hjælp til smørrelse først.
ENJOY <<33
Xoxo Sophie
Læs også: Sexlegetøjsguide til penis
Læs også: Penetrerende analsex
Kilder:
- (1) Sundhed, 2022, Speciallæge Michael Borre, Om blærehalskirtlen (prostata). Hentet 16.06.2023
- (2) Sexlinien For Unge, 2023, Hvor er sidder g-punktet?, Hentet 16.06.2023
- (3) Medscape General Medicin, 2006, Bradley R. Hennenfent, Repetitive Prostatic Massage and Drug Therapy as an Alternative to Transurethral Resection of the Prostat. Hentet 16.06.2023
- (4) Urology (Randomized Controlled Trial), 2005, Ahmad Ateya, Evaluation of prostatic massage in treatment of chronic prostatitis.
Hentet 16.06.2023