Gaveguide til valentinsdag

Gaveguide til valentinsdag

Valentinsdag er lige rundt om hjørnet, og måske har du en partner eller flere, du vil forkæle? Eller måske vil du bare forkæle dig selv? Hvis du mangler inspiration til ting I kan lave eller gaver du kan give, kan du læse med her. 

Hvad kan jeg give i gave?

Man behøver ikke give gaver på valentinsdag, men det kan være en sød overraskelse for din(e) partner(e). Blomster og yndlingssnacks er gode bud, men der er også en masse slags sexlegetøj du kan give for at glæde din(e) partner(e) 

En rose buttplug

Roser er jo en sikker vinder på valentinsdag, men i stedet for at sige det med blomster, kan du jo sige det med en buttplug. Denne buttplug med en roseformet ende er den perfekte, romantiske gave og også en god opvarmer hvis I vil prøve analsex. Hvis du ikke har en vandbaseret glidecreme, er det også en god ekstra gave at tage med  anus laver ikke sin egen smørelse som vagina kan, så der er brug for lidt ekstra fugt.  

Hvis I ikke har prøvet analsex før, eller du bare vil have råd til at gøre det så dejligt som muligt, kan du læse vores fulde guide her.

 

Et penis sleeve

Hvis din(e) partner(e) har en penis og ikke har haft fornøjelsen af et penissleeve endnu, kan det være en rigtig dejlig gave.

Vi sælger mange forskellige slags sleeves, og fælles for den alle er, at de føles fantastisk om penis. På billedet er 3D pile og Geo Aqua, som er penis sleeves med 1 åbning, der skal føres op og ned på spidsen af penis. De er gode at bruge alene, men kan også bruges sammen. 

Man kan også få et penis sleeve der er åbent i begge ender, som denne fra Fleshlight, der kan føres op og ned på hele længden af penis. Det gør den oplagt at bruge under oralsex, hvor du kan styre sleevet mens du giver oral.

 

En g-punkts vibrator

Penny er en mindre vibrator, der er perfekt til G-punkts massage. Det bøjede og fleksible hoved rammer perfekt, når du indfører den (altid gerne med vandbaseret glidecreme). G-punkts orgasmer kan være lidt sværere at få end klitorisorgasmer (selvom ingen orgasmer er "nemme"), men beskrives af nogle som dybere og mere kraftige. Hvis du eller din(e) partner(e) ikke har oplevet en g-punkts orgasme før, kan det derfor være en god gave. Hvis du i øvrigt vil lære mere om de forskellige orgasmetyper, og måske blive lidt inspireret til at prøve en ny, kan du også læse vores guide her.

Hvis I vil bruge vibratoren sammen, kan I også gå på opdagelse efter andre sensitive steder. Prøv eksempelvis at holde den på mellemkødet, klitoris eller ved anus. 

En vibrator I kan bruge sammen

En lille, alsidig vibrator er et godt redskab til at udforske hinanden. Selvom en g-punkts vibrator som Penny sagtens kan bruges på alle kroppe og andre steder end bare g-punktet, er det lidt nemmere med en håndholdt vibrator som Pebble. Pebble ligger fast i hånden, og er nem at køre rundt på de sensitive områder som klitoris eller mellemkødet. Derudover er Pebble helt vandtæt, så I kan jo tage et romantisk bad og bruge den på hinanden imens. Hvis det skal være ekstra luksuriøst kan I starte med at sæbe hinanden ind i sitres shower care gel og så tage Pebble med, når I føler for det. 

    

 

Hvad kan vi lave på valentinsdag?

Udover at give en gave, eller i stedet for at give en, kan du også finde på en oplevelse, en date eller lignende.

En spadag hjemme

En ide kan være at holde en spa dag derhjemme, og forkæle din(e) partner(e) med en rar massage. Find de gode håndklæder, lav måske lidt vand med agurk og find den gode massageolie frem. Her kan en massageolie som denne fra DUSK være oplagt. Olien indeholder en blanding af koldpresset baobab-, blomme- og hybenolie, som giver næring og fugt til huden. Ikke bare giver du så din partner en afslappende massage, du styrker og fugter også deres hud samtidig. Hvis du mangler lidt vejledning til at styrke dine massageevne, kan du også læse vores guide til partnermassage her.

 

Et Peechy party

Et Peechy Party er vores udgave af det klassiske dildo party, hvor der bliver fremvist et stort udvalg af sexlegetøj, så du kan få et bedre overblik over mange af de dejlige produkter, der findes til din nydelse. Vi gennemgår sexlegetøjets historie, holder små lege og svarer på alle de spørgsmål, du måtte have. Her kan I også blive vejledt om produkter I kan bruge sammen eller på hinanden, hvis I vil have gode ideer til at udforske nye fornemmelser. 

Det er en tryg, billig og sjov måde at blive mere bevidst om udvalget og hvordan man kan bruge sexlegetøj, så det at vælge sexlegetøj ikke føles som en uoverskuelig opgave. 

Du kan også følge med i vores andre events her.  

 peechy party dildo party i peechs eget tårn

 

En udflugt

En anden date ide kan være, at holde picnic eller udflugt på et nyt sted. Find et kort frem, luk øjnene og sæt fingeren et tilfældigt sted  hvis det giver mening afstandsmæssigt, kan I prøve at tage derhen og udforske eller bare holde picnic. Fyld en taske med al jeres yndlingsmad, måske et kortspil eller to, og hold en dag kun for jer. Februar er måske ikke den bedste måned til at holde udendørspicnic, så husk varmt tøj, eller måske hold det indenfor. 

 

Snak om og udlev jeres fantasier

Mange har seksuelle fantasier, som de af den ene eller anden årsag ikke har udlevet. Det kan være grænseoverskridende og ukomfortabelt at snakke om sine fantasier med andre, og du skal selvfølgelig ikke gøre det, hvis du ikke har lyst.

Men at dele fantasier kan også være en måde at komme tættere på hinanden, og samtidig få positive oplevelser af at dine fantasier hverken er forkerte eller skamfulde  måske har din(e) partner(e) endda samme fantasier. Vær forberedt på at din(e) partner(e) måske ikke deler samme fantasi, og lad vær med at forsøge at overtale dem.

Prøv i stedet at finde et fælles grundlag for hvad I fantaserer om, og tag den derfra. Her kan disse terninger være en god hjælper, og det terningerne lander på kan være udgangspunktet for jeres snak. Hvis du vil lære mere om seksuelle fantasier og hvordan du kan italesætte dem, kan du læse vores guide her. 

 

 

Læs også: Hvad er seksuel aftercare?

Læs også: Tips til vibratorer til penis

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.