Om at date som transkvinde

Skrevet af Emma Horndrup, studerende og erotik forfatter

Det der dating der... en fortælling om hvordan det faktisk er at date som transkvinde

Om at date som transkvinde

Så jeg stod der, efter fem år, med et knust hjerte og et fugtigt kælderrum og tænkte ”Hmm… kunne godt bruge noget sex.”

Sådan startede det. Min kæreste og jeg gik fra hinanden i starten af 2022. Hun fandt en mand jeg vil beskrive som en slags hobby kæreste og jeg havde alle de her følelser, der intet sted havde at bo. Så jeg begyndte at ”date” igen. Tinder, Grindr, diverse sites. Jeg flyttede ind og tænkte at det nok ikke blev til mere end billeder af skæve pikke og et par halvklamme tilbud og nogle misforståelser ift. hvad det der transkønnethed nu lige var.

Jeg havde fået fortalt at datinglivet for ”sådan nogle som dig,” mindede mere om Fury Road end om Bridget Jones. Det var noget med at lære selvforsvar og have en pistol i tasken og min eks, nu roomie, bebudede at jeg for guds skyld aldrig måtte tage nogle steder uden konsekvent at opdatere, så vi kunne gøre det nemmere for det politiudbud der skulle ud og lede efter mig når jeg, uden tvivl, blev smidt i vejkanten med stiksår og sæd løbende ud af mig.

Så det jo rigtig fedt som grundlag for sit datingliv ikke?

Trans identiteten er omgærdet af megen mystik og mange misforståelser. Til andre dolls derude vil jeg give ÉT råd. ”Lad VÆRE med at lytte til dine cis-venners tanker om dit datingliv.” De aner ikke hvad de taler om og de har nærmest udviklet en angst-diagnose på dine vegne.

Virkeligheden? Well. I skrivende stund, cirka 5 måneder efter jeg gik i gang. Har jeg 3000 individuelle henvendelser og en hel hær af simps der skriver cirka. to gange ugentligt for at prøve lykken. Jeg har ikke fundet en kæreste, men jeg har fundet mange berigende samtaler med mænd gennem det hele.

I dag er der mere observans, mere accept. Helt sikkert at folk synes jeg er fræk fordi jeg potentielt kan femdomme dem i jorden. Mange bliver vildt skuffede når jeg siger at jeg er okay Vanilla og mest submissiv. Men ud over det, har jeg aldrig fået at vide at jeg er klam, billig eller skal dræbes. Sådan som jeg blev advaret om at virkeligheden var. Udover en enkelt legitim incel, har jeg ikke mødt nogle farlige banditter.

Jeg tror at det handler om attitude og tilgang. Som transkvinde er du lidt begrænset, fordi folk synes du er fræk uanset hvad du laver. Jeg ligger i den ”gode ende” ift. genetik og jeg er ikke sart. Jeg fandt ud af at mænd bare gerne vil ses og anerkendes. Sådan lidt ”Ja du har en pik, men skal vi tale om noget andet?” Nogle gange flyder samtalen, andre gange ville de bare gerne have lidt interaktion i stedet for at se porno – og når jeg siger at det er nok at sige ”Øh okay,” så mener jeg det.

I sidste ende faldt jeg pladask for T. Han er sød, sensitiv og ih og åh så kompliceret. Slet ikke min type, men han har ramt noget i mig. At han så erklærer sig a-romantisk, altid er fraværende og lige pt. kun vil have sex med sin lille gruppe af kinky pups – ja, det jo den klassiske historie om queer personen der falder for den ene mand der ikke vil have hende, ikke?

Pointen er, at hvis du går ind i det her som f.eks. kvinde, så er du lidt nødt til at overveje om du kan tilgive mænds umiddelbarhed, eller om du står stejlt på dine feministiske tendenser. Det er fint at have standarder og frabede sig adfærd – men skat, når jeg siger til dig at under bølgen af dick pics, gemmer der sig ind i mellem søde fyre fyldt med nuancer, så mener jeg det.

Jeg er stadig single og søgende – lever mit bedste Bridget Jones liv og leder med lys og lygte efter Colin Firth (ideen om, jeg stalker ikke den ægte vare.) Vil altid sætte pris på samtalerne jeg har haft, men det er med kærlighed som det er med så meget andet – målet er sekundært til oplevelsen. Der er rigeligt med fuckboys og det da sjovt at få noget uforpligtende diller – eller en slave hvis det er der man vil hen, tro mig, de kaster sig for dine fødder. Det er hvad man gør det til i sidste ende.

Men lad være med at overtænke det og lad være med at være bange. Der er så meget ude om cis-mænds fordækthed og man kunne forledes til at tro at de er farlige. I min erfaring er de usikre, nervøse og virkelig, virkelig bange for at du siger nej. Honey, som transkvinde er du en meget sjælden ressource – så hvis jeg skal give et råd som du bør følge til punkt og prikke, så er det dette:

Vær kaptajn på dit eget skib, du sætter kursen og du bestemmer selv hvor du lægger til havn. Der er åbent farvand hele verden rundt og ingen grund til at være nervøs for at det aldrig sker.

En skønne dag finder jeg måske en havn, men indtil da hygger jeg mig med at lede efter potentielle sex dates og nogle gode snakke. Jeg er kræsen og har ikke travlt og inderst inde håber jeg på at min T vælger mig fremfor sit kuld eller hvad man kalder det. Eller at Colin Firth svarer på mine DMs. Ahem.

Toodles.