Sårbarhedens Pris 1/7
En fortabt romantikers prolog
Maiken har altid troet på og drømt om kærligheden. Hun har bare haft svært ved at turde at forfølge den. I denne personlige fortælling undersøger Maiken Ringkjøbing, hvorfor frygten for at blive såret kan fylde mere end længslen efter kærlighed. Hvad gør det ved en person at beskytte sig selv så meget, at ingen rigtig får lov til at komme tæt på?
Sårbarhedens Pris er Maikens historie om kærlighed, frygt, og en konstant flugt fra kontroltabet. Om at vokse op med idealet om den store kærlighed, og samtidig være rædselsslagen for den. Gennem psykologsamtaler, forældrenes kærestebreve og egne erfaringer har hun undersøgt, hvorfor nogle af os længes efter kærlighed, men stadig har svært ved at give sig hen. Dette er første del af Sårbarhedens Pris af Maiken Ringkjøbing.
Kan man blive bange for kærligheden af at være vokset op med for meget af den?
Der stod han og tilbød mig hele sit hjerte. Og selvom jeg i en alder af 19 havde brugt det sidste halve år på at dele min hverdag med og holde af ham, så var det netop lige præcis derfor, det skulle slutte. Det var februar 2018. Vores relation havde varet lige længe nok til, at jeg begyndte at kede mig. Til at jeg søgte andre veje – selvom jeg var umådeligt ked af at miste ham. Jeg husker det som det værste i verden at skulle såre et menneske, men som den største forløsning at være den, der gjorde det. Den, der var lidt mere elsket end elskende. Den, der havde kontrollen over forholdets skæbne.
Man skulle tro, at det ville ændre sig med alderen. Men det er kun blevet værre med årene. Hvorfor har jeg, barnet af en smuk kærlighedshistorie, så svært ved at give mig selv hen til netop det? Altså kærlighed. Eller idéen derom. Jeg kan jo godt føle noget. Så
hvorfor gør jeg det ikke bare? Gennem min opvækst og tidlige ungdom har det egentlig ikke været noget, jeg har været bekymret for. Jeg drømte om den helt store kærlighed – mit første kys skulle være specielt, og min første gang skulle være med en, jeg var
forelsket i. Og det blev da specielt. Men ikke på den måde jeg havde forestillet mig. For af én eller anden grund endte jeg i gymnasietiden kun i forhold, hvor jeg havde overhånden.
Forstår I? Overhånden.
Hvem fanden siger sådan noget om sine tidligere forhold? Som om det skulle være et godt udgangspunkt for et sundt og ligeværdigt forhold. Det var det selvfølgelig heller ikke. For jeg endte med at knuse hjerter. Dengang så jeg ikke noget alarmerende i min måde at håndtere kærlighed på. Men nu nærmer jeg mig de 27 år og kæmper stadig
med hengivenhed - og det får mig til at stille spørgsmål. Jeg ser, hører og mærker det oftere og oftere. I samtaler med venner, tekster i sange og filmiske plots.
Alle anvendte billeder er skribentens egne
Jeg er vokset op i et hjem med en kærlighed, lidt ligesom det man ser i
film. Mine forældre har elsket hinanden i snart 30 år. De valgte hinanden. De blev. De grinede og skrev breve, og jeg har altid kunnet mærke, at det var ægte. Ikke perfekt, men ægte. Som barn lærte jeg, at kærlighed var noget smukt, men også noget stort. Noget skrøbeligt og vigtigt, som man ikke bare kunne tage let på. Måske var det der, det begyndte: Forventningen om, at kærlighed skulle være alt eller intet. Og forståelsen af, at lige så vel som jeg skulle vælge en anden til, skulle jeg også vælges. For alt det, jeg er.
Kærligheden er måske blevet et spil? For kan det virkelig passe, at jeg bare elsker min frihed? At jeg bare er kræsen? At jeg bare har enormt høje forventninger til min fremtidige partner, fordi mine forældres kærlighedshistorie har præget mig? Eller ér der noget dybereliggende i mig – og i samfundet for den sags skyld – der forhindrer mig i at
kunne?
Det har jeg i sinde at blive klogere på - og jeg vil have dig med på rejsen.
Næste del af Sårbarhedens Pris udkommer søndag d. 24. maj.
Se også: Bestsellers