Sårbarhedens Pris 5/7
Sherlo(ve)ck Holmes
Maiken har altid troet på og drømt om kærligheden. Hun har bare haft svært ved at turde at forfølge den. I denne personlige fortælling undersøger Maiken Ringkjøbing, hvorfor frygten for at blive såret kan fylde mere end længslen efter kærlighed. Hvad gør det ved en person at beskytte sig selv så meget, at ingen rigtig får lov til at komme tæt på?
Sårbarhedens Pris er hendes historie om kærlighed, frygt, og en konstant flugt fra kontroltabet. Om at vokse op med idealet om den store kærlighed, og samtidig være rædselsslagen for den. Gennem psykologsamtaler, forældrenes kærestebreve og egne erfaringer har hun undersøgt, hvorfor nogle af os længes efter kærlighed, men stadig har svært ved at give sig hen. Dette er femte del af Sårbarhedens Pris af Majken Ringkjøbing.
Hvorfor skal det være så nervepirrende faktisk at vise nogen, hvem man er helt indeni?!?!
Jeg har valgt at gå hardcore kærlighedsdetektiv på mig selv. Det føles tryggere at snakke om følelser med mine veninder og familie – måske fordi det ikke er lige så sårbart.. Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvem jeg vil snakke om alt det her med: Min veninde Sara.
Sara og jeg er begge vokset op i kernefamilier med forældre, der stadig er sammen efter mange år. Vi er begge bange for kærligheden, men længes efter den – og jeg har besluttet, at min egen sjælesøgning ikke er nok. Jeg vil forstå hvorfor.

Anvendte billeder er skribentens egne
Derfor har jeg kontaktet Anja Gundelach Brems. Hun er autoriseret psykolog og parterapeut – og hun sagde straks ja til at hjælpe mig med at forstå det hele lidt bedre.
Det første jeg spørger Anja om, er, om børn af kernefamilier også kan have udfordringer med kærlighed modsat den gængse fortælling om børn af skilsmisser. Hendes svar overrasker mig.
Mange føler et skjult pres om at leve op til deres forældres “perfekte” kærlighedsbillede. Ligesom man kan føle sig mislykket, hvis man ikke følger en bestemt karrierevej, kan man også føle sig mislykket, hvis man ikke finder “den eneste ene”.

Da hun siger det, mærker jeg en lettelse. Det er ikke første gang, hun hører om den slags forventninger, og det er så befriende at få det bekræftet. Så befriende, at det ikke er unormalt at kæmpe med disse følelser, selvom min opvækst har været “pæn” - måske ligesom dig, kære læser?
Presset kan også tydeligt fornemmes i min samtale med Sara. Hendes forældre har altid været tætte og aldrig skændtes foran hende og hendes bror, og det har givet hende en forestilling om, at kærlighed bare skal være rosenrød og uden konflikter.
Hun fortæller, at hun som yngre troede på det livslange kærlighedsløb. At man mødte en som 20-årig og så bare blev sammen. I dag ved hun, at det ikke kun handler om at være sammen – men om at være lykkelige sammen. Hun har set, hvordan fraværet af uenigheder i hendes forældres forhold har fået hende til at tro, at kærlighed skal være gnidningsfri – og det har gjort hende arrogant i sin tilgang til den.
Men er det ikke bare sådan livet er? Anja siger, at presset gør det svært at være til stede i nuet og opleve kontakten i en ny relation. Vi vurderer og dømmer alt
for tidligt, og det gør os bange for, at forholdet ikke lever op til idealerne.
Det giver mening – alt for meget planlægning kan jo sabotere kærligheden, før den overhovedet får en chance. Men den allestedsnærværende kærlighedsfilm-
kultur med lykkelige slutninger eller sorgfulde farveller lærer os alt-eller-intet-kulturen – og for mig er begge dele skræmmende. Det ene leder til det andet.
Kontroltab. Hvad end det er i kærlighed eller i hjertesorg, er det stadig kontroltab. Komplet nøgen. Komplet sårbar. Komplet åben for at blive afvist og få lige
præcis dét du hele tiden har frygtet at vide: at du ikke er god nok.
Næste del af Sårbarhedens Pris udkommer søndag d. 21. juni.
Se også: Bestsellers