En samtale om samtykke

En samtale om samtykke

Der er ikke sex uden samtykke. I en samtale om sex, er det derfor altafgørende også at snakke om samtykke. Det er vigtigt at forstå og sætte sig ind i hvad det indebærer, da uden en konkret forståelse af samtykke, kan du risikere at overtræde andres grænser.

Vores nye samtykkelov i Danmark, som trådte i kraft d. 1. januar 2021, definerer nu ved lov at det er et krav at der er samtykke før sex (Justitsministeriet, 2020). Kravet om samtykke før sex er ny ved lov men derimod ikke i samfundet, hvor der længe har været et behov for en lov som afspejler hvordan sex skal og burde foregå. En lov som anerkender samtykke som grundlæggende for at have sex. Desværre lever vi i et samfund hvor manges grænser er overtrådt i forhold til sex, den nye samtykkelov og en konkret forståelse af hvad samtykke indebærer er derfor essentiel for at vi kan se en ændring i vores samfund.

Der er mange måder en person kan give samtykke på. Ja og nej kan nemlig blive sagt eller udtrykt på mange måder som ikke involverer ord (Sex Kun Med Samtykke, n.d.). Samtykke er ikke kun noget der kan blive givet med ord. Det kommer også til udtryk i ens kropssprog og ens handlinger, såsom berøringer eller engagement (Sex Kun Med Samtykke, n.d.). Sex skal være frivilligt og af lyst, derfor er det også ens ansvar når man har sex med andre, at skabe et trygt miljø og sikre sig at begge parter har lyst. Hvis man er usikker om ens partner har lyst, måske virker de nervøse, forvirret eller usikre, så er det ens ansvar at spørge. Det er også vigtigt at forstå at samtykke kan blive givet og taget tilbage når som helst. Det er ikke en kontrakt, det handler om grænser og lyster der skal respekteres og de kan ændre sig når som helst og er forskellige fra person til person.

I forhold til samtykke handler det egentlig bare om at lytte til den person man har sex med, hvad udtrykker de via handlinger, ord og kropssprog. Hvis man lytter til hinanden, så bliver et ja og et nej pludselig meget tydeligt uanset hvordan det er kommunikeret.

Denne artikel er skrevet af Luna María Ziirsen-Aineto, som er kandidatstuderende i Kønsstudier i Tjekkiet, i Prag.

Referencer: