Guide: Sådan giver du oralsex til personer med penis

Guide: Sådan giver du et blowjob

Hvordan giver man bedst oralsex, også kaldet et blowjob, til personer med penis? Læs med her, hvor vi guider dig gode stillinger, variation af stimulering, anvendelse af sexlegetøj og hvordan du bedst taler om oralsex med din(e) partner(e)

Hvordan kan jeg øve mig på at give et blowjob alene?

Hvis du aldrig har prøvet at give et blow job til en person med penis før, kan det være en god idé først at øve på noget andet. Det kan føles lidt fjollet i starten, men det kan være en god måde at føle sig mere tryg i at give et blowjob. Og husk, at man ikke skal føle sig presset til at give oralsex til nogen. Hvis man vil øve sig for at give andre en god oplevelse, er det naturligvis helt fint, men behovet skal ikke komme som følge af forventningspres eller tvang.   

Du kan øve på noget, der har form som en penis; eksempelvis en banan, en is eller bare dine fingre. Udforsk nu, hvordan det føles at have noget i munden – og forsøg at få en fornemmelse for, hvordan du kan skabe variation.

Du kan prøve at suge, kysse, ændre tempo eller presset og placeringen af tungen: Lad den være afslappet, gør den spids, kør den i et cirkulært mønster eller op og ned. 

 

Hvad er et godt blowjob?

At give oralsex – uanset hvem det er til, handler ikke om at mestre en særlig teknik eller at præstere i det hele taget. Oralsex er bedst, når det er et samspil mellem dig og din(e) partner(e), hvor det løbende tilpasses både dine og din(e) partner(e)s lyster og behov. Der findes derfor ingen specifik guide eller opskrift, der passer til alle.

 

Tal sammen inden oralsex

Ligesom med alle andre former for sex, kræver oralsex at alle parter har lyst. Inden I går i gang, kan du fortælle, at du har lyst til at give oralsex – og spørge din(e) partner(e) om de tilsvarende har lyst til at modtage oralsex. Hvis du har mod på det, kan du også spørge din(e) partner(e) om de kan beskrive, hvad de forbinder med god oralsex, og hvad der virker særligt ophidsende og dejligt for dem.

 

Hvordan forbereder man sig på et blowjob?

Inden man giver (eller modtager) oralsex, kan det være en god idé at sikre sig, at penis er ren. I kan med fordel tage et bad sammen. I kan måske starte den seksuelle seance i badet, ved at røre og kysse hinanden. Desuden kan det være ret frækt at hjælpe med at vaske din(e) partner(e)s penis. Hvis ikke I har adgang til et bad, kan disse renseservietter fra Durex fint anvendes.

 

Se vores fulde sortiment af prævention og rengøring

 

Tag dig god tid

At have sit hoved placeret mellem en anden persons ben kan være en grænseoverskridende oplevelse. Det kræver tillid, og det kan derfor være en god idé at tage sig god tid. Der er ingen grund til at kaste sig ud i en forhastet omgang oralsex. 

 

Start langsomt ud

Som en del af akten, kan du pirre din partner ved at stimulere andre erogene zoner end penis. Både hals, fødder, mave og inderlår er følsomme områder – hvis din partner synes det er frækt, kan du kysse og slikke områderne. Ved at starte langsomt ud, kan du give dig selv rum til at mærke efter, om det også føles dejligt for dig. Til at stimulere de erogene zoner kan I eksempelvis anvende en vibrator.

Du kan finde mere inspiration til, hvor du kan stimulere ved at læse vores artikel om erogene zoner.

 

Brug hænderne under blowjob

Foruden dine læber og tunge, kan du også bruge dine hænder som en del af oralsex. Du kan enten stimulere andre erogene zoner eller placere dem på penis. Man kan bruge hænderne for at give lidt variation til oplevelsen, eller for at give din mund og tunge en pause undervejs.

Hvis du oplever, at du tænker for meget over at koordinere dine hænders bevægelser samtidigt med din mund og tunge – så lad hellere være. Det er som udgangspunkt bedre at være i kroppen og give sig hen til akten, og ikke tænke for meget.

 

Hvordan bruger man sine hænder på penis?

Ud over at kærtegne erogene zoner rundt på kroppen, kan du også bruge dine hænder på din(e) partner(e)s penis. Med den ene eller begge hænder kan du eksempelvis gribe om skaftet og bevæge op og ned.

Du kan samtidigt prøve at stimulere testiklerne eller glansen på penis med din mund og tunge. Du kan også prøve at holde en hånd om roden af penis, og stramme let – det vil efterligne fornemmelsen af at have en penisring på, og holder også blodet ude i penis.

Det kan også intensivere orgasmen – så kan du mærke, at din(e) partner(e) er tæt på at komme, kan du prøve først at klemme om roden, for at løsne dit greb, mens de kommer. Gå på opdagelse og udforsk vores sortiment indenfor penisringe og andet sexlegetøj til penis.

 

Hvor på penis er det rart at blive stimuleret?

Hvor blidt eller hårdt din(e) partner(e) foretrækker at blive stimuleret varierer fra person til person: Nogle værdsætter bløde strøg, hvor andre synes det er rarest, når der tages hårdere fat. Fordi alle er forskellige, kan det være nemmeste at spørge undervejs. Du kan eksempelvis starte blidt, og så spørge om det føles dejligt, eller om de vil have mere. 

Men som udgangspunkt er penishovedet følsomt – her sidder mange nerveender samlet. Specielt penisstrengen, som er området på bagsiden af penis hvor skaft og penishoved mødes, er særligt følsomt. Derfor kan du med fordel koncentrere din tunges bevægelser om penishovedet, mens du lader dine hænder stimulere skaftet og andre steder. 

 

Stimulering af testiklerne

Også testiklerne er følsomme. Hvis du og din(e) partner(e) har lyst, kan du stimulere dem som et led i oralsex. Du kan kærtegne dem med hænderne, kysse, slikke eller sutte på dem. Du kan også tage fat rundt om testiklerne – eller om testiklerne og penis samtidigt – og klemme let til. Det vil simulere en penisring, og kan øge både erektionen og følsomheden.

 

Kommunikér undervejs

Sex er ikke en gættekonkurrence, og der er heller ingen grund til at antage, hvad din(e) partner(e) godt kan lide eller ikke kan lide. Har din partner svært ved at sætte ord på, hvad de synes er dejligt, kan I prøve jer frem.

Sørg da for at tjekke ind med hinanden undervejs, og giv plads og ro til, at både du og din(e) partner(e) kan mærke efter. Du kan prøve at spørge: “Er det rart når jeg … ?”, “føles det her dejligt?” eller “må jeg prøve at…?”. I kan også give udtryk for, at i godt kan lide det, ved at stønne og bekræfte hinanden i, at det føles godt.

Kommunikationen kan nemt kombineres med dirty talk. Du kan læse mere om, hvordan du kommer i gang med dirty talk i vores artikel her. Hvis du er nervøs, eller bare gerne vil være i kontrol, kan du med fordel give oralsex i en stilling, hvor du kan se din(e) partner(e)s ansigt.

Det gør det nemmere for både dig og dem at aflæse, om I er komfortable. Du kan også lægge en hånd på din(e) partner(e)s bryst, og skubbe eller trykke blidt, hvis de tager for meget over i forhold til hvad du synes er rart.

 

Husk mellemkødet og anus

Både mellemkødet og anus er følsomme områder, som kan være dejlige at få masseret under oralsex. Det kan enten være ved pres fra din tunge eller fingre.

Det er ikke alle, der synes det er rart at blive slikket på hverken mellemkødet eller i anus – så husk at spørge din(e) partner(e) om det er noget, de har lyst til, inden du går i gang. Du kan blive guidet til at komme i gang med rimming i vores artikel her.  

Anvend glidecreme til blowjob

For mange opleves oralsex som ekstra skønt, når det er vådt. Spyt fungerer udmærket som glidemiddel, men du kan også tilføre glidecreme for en ekstra slibrig oplevelse. Denne pomade fra Slow Sex har en kølende effekt: kontrasten mellem kølige læber og en varm mund vil ændre sensationen for din(e) partner(e). Der findes også glidecremer med smag, som kan være sjove at kombinere med oralsex. 

Se vores fulde sortiment af glidecremer her. 

 

Måder at variere et blowjob på

Der findes et utal af måder at variere oplevelsen på. Undersøg sammen med din(e) partner(e), hvad der virker for jer. Du kan variere tryk og tempo, din tunges bevægelser og hvor dine hænder bruges.

Temperaturen kan også varieres ved at drikke noget varmt eller tage en isterning i munden inden oralsex. Du kan også prøve at tage penis ned i svælget og langsomt bevæge munden opad.

Hvis du vil give dig i kast med et såkaldt deepthroat, er et godt tip at skyde strubehovedet tilbage ved at simulere en dyb a- eller å-lyd. Læg dine fingre på struben, og mærk efter nedadgående bevægelser. På den måde mindsker du risikoen for opkastfornemmelser og våde øjne. 

Øjenkontakt under oralsex

At have øjenkontakt mens man giver et blowjob kan være frækt. Det kan være en god måde at signalere til hinanden, hvad der føles virkelig dejligt. Øjenkontakt kan omvendt opleves både intimiderende og grænseoverskridende.

Hvis ikke du har lyst til at have øjenkontakt med din(e) partner(e) mens du giver dem oralsex, kan du med fordel vælge en stilling, hvor jeres ansigter vender væk fra hinanden. Men du kan også bare lukke øjnene, og give dig selv plads til at koncentrere dig om blowjobbet. 

Forslag til gode stillinger til blowjob

Afhængigt af form og størrelse på din(e) partner(e)s penis er nogle stillinger bedre egnede end andre til oralsex. Det samme gør sig gældende, hvis du gerne samtidigt vil fokusere på eksempelvis anus. Hvis du vil vide mere, kan du også læse vores guide til sexstillinger her.

  • Dig mellem benene: En sand klassiker. I denne stilling ligger din(e) partner(e) på ryggen, og du ligger på maven eller står på alle fire mellem deres ben med dit ansigt vendt mod deres. Her har du mulighed for at have øjenkontakt med din(e) partner(e), og derved sikre klar kommunikation. Stillingen er også ideel, hvis du gerne vil fokusere på at kysse eller slikke på testikler, inderlår, mellemkød eller anus under oralsex.
  • Fra siden: Her ligger din(e) partner(e) på ryggen, mens du enten ligger på maven eller står på alle fire fra siden. Stillingen er særlig god, hvis deres penis kurver til siden. Der er ingen øjenkontakt – til gengæld har din(e) partner(e) mulighed for at kigge på og røre ved din krop bagfra. Har I lyst til at akten udvikler sig, er det også nemt at rykke nærmere, så du sidder på deres ansigt og selv modtager oralsex. I stillingen er det nemt også at bruge hænderne på testiklerne, inderlårene, mellemkødet og anus.
  • Din(e) partner(e) stående: Enten ved at de står på gulvet eller på knæene i sengen. Befinder du dig i sengen kan du stå på alle fire, og på gulvet kan du sidde på knæ. I denne position har din(e) partner(e) mulighed for at nusse dig i håret, lade deres hænder glide ned ad din ryg eller tage fat om din hals. Alt afhængigt af, hvad du finder komfortabelt og frækt. Du kan også ligge på ryggen med hovedet ud over sengekanten – på den måde får din(e) partner(e) mulighed for at tage styringen og kærtegne din overkrop.
  • Dig på knæene: Når din(e) partner(e) står op eller sidder på kanten af sengen, kan du give oralsex ved at være på knæ eller alle fire. I sådanne stillinger vil du se mindre ud, hvilket kan skabe en magtdynamik, der med fordel kan indgå i BDSM-lege. Herfra har du også rig mulighed for at kærtegne din(e) partner(e) andre steder på kroppen og få øjenkontakt med dem. Er du mere interesseret i BDSM, kan du tage et kig i vores produktsortiment indenfor kink og BDSM produkter.
  • Dig på ryggen: Din(e) partner(e) vil i denne stilling være oven på dig, ved enten at læne sig over eller sidde på din brystkasse eller mave. Hvem der har mest kontrol over den oralsex du giver, afhænger her af, hvor dine arme er placeret: Sidder din(e) partner(e) på dig, så dine arme er helt frie har du mest kontrol; er dine arme langs din krop og under lårene på din(e) partner(e) har de mest kontrol. Det er nemt at have øjenkontakt i stillingen, og dine hænder kan få lov til at gå på opdagelse på din(e) partner(e).

 

Sexlegetøj når du giver oralsex til personer med penis

Hvis I ønsker at tilføre en ekstra dimension til oralsex, kan I med fordel anvende sexlegetøj. En penisring – med eller uden vibration – kan gøre oplevelsen mere intens og samtidigt forlænge erektionen.

Du kan læse mere om penisringe og hvordan de anvendes her.

Desuden kan en vibrator også fint bruges i forbindelse med oralsex: Et bud på en alsidig vibrator kunne være Pawny, der har en god størrelse og en dejlig brummende vibration. Den kan eksempelvis køres rundt om testiklerne og penishovedet eller stimulere mellemkødet. 

 

Læs også: På opdagelse i mellemkødet  hos dig der har en penis

Læs også: Sexsygdomme i munden: Hvilke sexsygdomme kan overføres ved oralsex?

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.