Sådan bruger du en strap on

Sådan bruger du en strap on

Har du længe gået og drømt, om at bruge en strap on dildo, men ved ikke helt hvor du skal starte? Så læs med i denne begynderguide og bliv inspireret.

Hvad er en strap on?

En strap on dildo er en dildo som man kan tage på eller spændes på. Der er altså minimum to dele: selve dildoen og det der holder den fast til underlivet. Det sidste kalder man for et harness.

Hvem kan bruge en strap on?

Det kan alle faktisk, men dem der oftest bruger en strap on, er mennesker der ikke har en pik. Man kan med en strap on dildo, altså få oplevelsen af at have en pik, eller at penetrere en anden under sex.

Hvad skal jeg vælge?

Vælg et harness der sidder godt på dig. Et harness er det du fastsætter strap on'en på, særlige underbukser eller spænde. Det må gerne sidde lidt stramt til, så dildoen ikke glider rundt og bliver svær at styre. Vores harness sidder på som et par trusser, og fås i forskellige størrelser, og kan ydermere tilpasses i stropperne bagpå. Foran er et hul, som man sætter dildoen fast i. Vær opmærksom på når du køber harness og stap on dildoer, at de skal passe sammen. I denne kategori passer det hele sammen, så der er ikke noget at gå galt af.

En god dildo

Først og fremmest er det vigtigt at du synes at det er en dildo, du godt kan lide at se på og røre ved. Hvis den skal være en forlængelse af din krop, er det bedst hvis du selv kan lide den. Dernæst må du gerne overveje størrelsen. Dildoer kan godt virke lidt hårdere at blive penetreret med for den som skal modtage, så hvis i ikke har prøvet det før, så start hellere lidt småt og udvid så sortimentet senere.

Du må gerne tyvstarte

Hvis du aldrig har prøvet et harness eller en strap on før, så prøv det eventuelt på, inden du skal bruge det med din partner. Start med at tage harnesset på, og put så dildoen ind i harnesset. Flyt eventuelt lidt rundt på harness og dildo så det sidder godt. Nogle kan godt lide at bagsiden af dildoen sidder på kønsbenet (der hvor der er hår lige over kønsdelene), andre kan godt lide at bagsiden støder ind mod klitoris. Der er også mulighed for ekstra nydelse med dette bagstykke, en bumpher, som stimulerer den der har harnesset på. Prøv at gå lidt rundt med harness og dildo på, og mærk efter hvordan det føles.

Og så igang!

Når du skal bruge din strap on på en anden, så husk at starte langsomt, og brug rigeligt glidecreme. Du kan eventuelt lade den anden guide dig så penetrationen foregår i et godt tempo. Prøv at se om du kan finde ud af hvordan din stilling og dit “stødetempo” arbejder sammen. Hvis du ikke har prøvet det før, kan det godt være lidt svært i starten, men prøv dig frem, og vær ikke bange for at skifte stilling lidt. Din partner kan også sidde ovenpå. Du kan lege med både tempoet du støder med, og dybden. Det behøver ikke være det samme hele vejen igennem.

Husk at når man prøver noget nyt må man gerne grine, og ingen er ekspert først gang.

Rigtig god fornøjelse.

Læs også vores guide om anal sex her, eller vores guide til glidecreme.