Sårbarhedens Pris 3/7
Too Hot to Handle - for real?
Maiken har altid troet på og drømt om kærligheden. Hun har bare haft svært ved at turde at forfølge den. I denne personlige fortælling undersøger Maiken Ringkjøbing, hvorfor frygten for at blive såret kan fylde mere end længslen efter kærlighed. Hvad gør det ved en person at beskytte sig selv så meget, at ingen rigtig får lov til at komme tæt på?
Hvad nu hvis jeg i virkeligheden ikke tvivler på kærligheden, men tvivler på, at hele mig kan blive valgt til?
Netflix-serien Too Hot to Handle er på overfladen et reality-cirkus – fyldt med solbrune kroppe, selvpromovering og sexafholdenhed på niveau med et rehabiliteringsophold. Jeg
har fulgt religiøst med i alle seks sæsoner, bare fordi jeg synes, det er god underholdning. Eller hvad? Midt i processen om at få stablet min kærlighedsrejse på
benene finder jeg ud af, at den sjette sæson er udkommet. Jeg ser den og griner som sædvanligt op til flere gange undervejs af, hvor selvfede og overfladiske de lyder. Men ét
eller andet sted er det jo faktisk en nærmest 1:1-afspejling af nutidens datingkultur - i hvert fald den jeg kender. De her mennesker råber op om, hvor lidt de har brug for andre. Hvor meget de elsker one-night stands, overfladisk flirt og ”friheden” i ikke at forpligte sig til noget eller nogen.
Og helt ærligt, så er det jo bare en filmisk udgave af alles elskede Tinder. Swipe-kulturen over dem alle. Her er mulighederne for at udleve den fortælling vi ser for os. Frihed, fest og farver og minus på følelseskontoen – ja tak! Og langt henad vejen tror vi jo fandme selv på romantiseringen af frihed. Som om det er tusind gange federe at bolle en ny hver weekend i stedet for at skabe en form for tosomhed, hvor du kan dele alt det tunge, der egentlig er umuligt at bære på alene.
Puha en mavepuster! Alt det, jeg har kritiseret ved Tinder og menneskerne derpå (jaja,
jeg har da også kigget derinde i ny og næ), er lige præcis dét, jeg selv har gjort brug af
altid: rene, overfladiske relationer, så jeg kan blive bekræftet i, at jeg da egentlig er meget dejlig, uden at lade potentielle romantiske partnere grave et spadestik dybere.
Én ting er, at jeg kan genkende alle seks sæsoners deltageres problematikker, men jeg
har godt nok svært ved at genkende den sårbarhed, der i løbet af programmet tager til
ved hjælp af påtvunget seksuel afholdenhed og diverse workshops om følelsespladder.
Og alligevel triller der ikke én eller to, men tre hele tårer ned ad mine kinder, når man
ser dem begynde at åbne op. Når de tør blive og se en anden i øjnene, sker der noget. De græder. De kæmper. De ændrer sig. Ikke fordi nogen redder dem, men fordi de begynder at se, at det ikke er sex og overfladiske relationer, de har savnet. Det er nærhed. Tryghed. At blive valgt – som den de er bag facaden.
Jeg tror de fleste enten har datet én som dem eller selv været dem. Det bekræfter Too
Hot to Handle også. Og måske hænger det hele sammen. Måske handler det ikke om, at
vi ikke vil elskes – men at vi ikke tror, vi er værd at elske.
"Reality-tv som spejl. Ikke fordi det er virkeligt, men
fordi det viser os, hvad vi håber på – og hvad vi
beskytter os imod. Nogle gange skal man bare se en
britisk realitydeltager bryde sammen i en plastiksofa
under kunstig belysning for at forstå, hvad man selv Forsøger at holde ude i mørket." // Maikens indre dialog
Glæd dig til fjerde del af Sårbarhedens Pris der udkommer d. 7. maj.
Se også: Bestsellers