Hvordan giver man finger? 9 tips til at give personer med vulva nydelse

Hvordan giver man finger? 9 tips til at give personer med vulva nydelse

At give personer med vulva fingersex kan være enormt dejligt og frækt for både personen, der modtager og personen, der giver. Læs med, når vi giver dig ni tips til at give finger. 

1: Forbered dig – vask dine hænder og klip dine negle

Vagina har sit eget bakterielle miljø. Det kan bringes i ubalance, hvis der introduceres for mange fremmede bakterier – det kan give en ubehagelig svampeinfektion. Vær derfor opmærksom på at vaske dine hænder grundigt og klip dine negle, så du mindsker risikoen for at komme til at give din partner rifter og infektioner

2: Kommunikér – spørg, hvad din(e) partner(e) kan lide

Det er altid en god idé at starte et seksuelt møde ud med at klarlægge, om I hver især har særlige lyster eller grænser. Lyt til dem, og spørg din(e) partner(e), hvordan de godt kan lide at blive rørt. Hvis de har svært ved at sætte ord på det, kan du prøve at foreslå, at de i stedet viser dig det.  

3: Brug glidecreme – slibrig fingersex øger nydelsen

Har din partner en vulva, har de måske oplevet at deres underliv kan danne naturlig lubrikation, når de bliver tændt. Men at tilføre ekstra glidecreme kan gøre fingersex endnu dejligere for din partner. Både uden på vulva og inde i vagina kan glidecreme reducere friktion, hvilket mindsker risikoen for at irritere huden, og gør hele oplevelsen lækrere. Du kan købe vores gode og milde glidecreme, som du finder i sortimentet indenfor glidecremer og rengøring. 

4: Varm op – start langsomt ud og oparbejd jeres lyst

Det kan føles ubehageligt at blive stimuleret både uden på vulva og indeni vagina, hvis ikke man er tændt i forvejen. Områderne indeholder mange nerveender, og er utroligt følsomme – hvis det skal være dejligt, er det vigtigt at starte langsomt ud og varme din partner godt op. Måder at tænde på, kan være ved at kysse rundt på kroppen, stimulere andre erogene zoner, dry humping, dirty talk, at bruge ikke-penetrerende sexlegetøj, give massage eller oralsex. I og for sig, er det en god huskeregel at starte udefra og ind – start din berøring langt væk fra vulva og bevæg langsomt dine hænder nærmere. Du kan gå på opdagelse i vores ikke-penetrerende sexlegetøj som f.eks. klitorisvibratorer

5: Opbyg spænding – stimulér først klitoris indirekte

Start med indirekte stimulering af klitoris. Det kan du gøre ved først at placere to fingre mellem de indre og ydre kønslæber (på hver sin side af klitoris) og bevæge op og ned i langsomme strøg. Derefter kan du bevæge dig til klitorishovedet: Hold din pege- og langefinger samlet og flade, og bevæg dem enten i cirkulære bevægelser eller fra side til side. Nogle kan lide at blive stimuleret direkte på klitorishovedet, hvor andre finder det for intenst. Start derfor langsomt ud med indirekte stimulering af klitoris, og kommunikér løbende med din partner om, hvad der fungerer for dem. 

6: Kunsten at give finger – massér g-zonen

G-zonen, også kendt som g-punktet, er et område, der kan findes et par centimeter oppe i vagina vendt mod maven. Området svulmer op, når personer med vulva bliver liderlige, og det kan være enormt dejligt at blive stimuleret der. Sørg for, at din partner er tændte, inden du begynder at penetrere deres vagina med dine fingre – start gerne ud med at stimulere klitoris først. 

Når du skal give finger: Påfør noget glidecreme, eller alternativt spyt. Brug to fingre, og lad din håndflade vende op mod maven. Før dine fingre langsomt omkring fem centimeter ind i vagina. Krøl dine fingre en smule sammen, og lav nu en ‘kom-her-bevægelse’. Mærk med dine fingerspidser efter g-zonen – det kan føles en smule ru, lidt som oversiden af en tunge. Når du har fundet en rytme og vinkel, der føles godt for din partner, kan du tilføje stimulering af klitoris ved at bruge din anden hånd, din tunge eller et stykke sexlegetøj – eksempelvis er Bullie og Pawny gode til formålet. Alternativt kan du udforske det fulde sortiment af sexlegetøj til klitoris som vores populære klitorisvibratorer

7: Udvid fingersex – glem ikke mellemkødet og anus

Hvis både du og din partner har lyst til det, kan du udvide den fingersex du giver ved samtidigt at stimulere mellemkødet og anus. Start ved at tilføre glidecreme til mellemkødet (området mellem anus og vulva), og masser området.

Før nu dine fingre længere ned, og stimulér anus med cirkulære bevægelser. Hvis I har lyst, kan du tilføre mere glidecreme og forsigtigt stikke en eller flere fingre op i anus på din partner – det kan også være, at udvendig stimulering af deres anus er perfekt for dem. 

8: Vær opmærksom på kadencen – rytme og hastighed er vigtigt

Der findes mange måder at variere fingersex på, og der er ikke én måde, der passer alle. Noget, der dog kan generaliseres hvad angår fingersex er, at det er vigtigt at være opmærksom på kadencen. Når du med din partner har fundet en rytme og hastighed, der fungerer og føles godt for dem, så fortsæt sådan. Bliver du fortalt, at du skal fortsætte, betyder det altså ikke at du skal skrue op eller ned for hverken tempo eller rytme – men at du skal fortsætte lige præcis på den måde, du er i gang med. 

9: Placér dig godt – sørg for god udholdenhed

At give fingersex til personer med vulva er ikke en sprint – det er et marathon. Sæt god tid af og vær tålmodig og nysgerrig på din partners krop. Det handler om, at I begge skal have det dejligt, og ikke om at jagte en eventuel orgasme. Fordi tid og tempo er vigtige elementer når det kommer til fingersex, kan du med fordel placere dig på en måde, der øger din udholdenhed. Du kan være mellem din partners ben og lave “kom-her-bevægelsen” med dine fingre.

Hvis du oplever, at den position og vinkel hurtigt udmatter muskulaturen i din underarm, kan du i stedet prøve at placere dig stående ved siden af din partner. 

Her kan du holde krumningen i dine fingre, og i stedet bruge din skulder til at lave en flydende og skrå bevægelse. Sådan kan du kombinere både udvendigt og indvendigt (i vagina) et godt tryk op mod g-zonen (mod maven). Din anden hånd kan du bruge til at kærtegne andre områder på din partner – nogle synes eksempelvis, at det er dejligt at få lagt et let tryk på enten mave eller brystkasse. 

 

Læs om sprøjteorgasmer her.

Læs også: Hvad er seksuel aftercare?

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.