Sådan renser du dit sexlegetøj

Sådan rengører du dit sexlegetøj

Det er en rigtig god vane at rense dit sexlegetøj, når du er færdig med at bruge det. Ikke bare er det så klar til næste gang du bruger det - du forlænger også levetiden på dit legetøj. Læs denne guide og lær lidt mere om hvordan du skal rense dit sexlegetøj.

Hvorfor skal du rengøre dit sexlegetøj?

Lad os først slå på plads, hvorfor det er så vigtigt at rense. Når du har brugt dit sexlegetøj, efterlades bakterier fra din krop på overfladen. Disse bakterier er ikke farlige eller klamme, men hvis de får lov til at sidde eller opbygge sig over længere tid, kan de nedbryde overfladen og misfarve dit sexlegetøj. Deler du sexlegetøj med andre, kan man også risikere at videregive infektioner til hinanden, hvis man ikke renser mellem brug. Når du renser dit sexlegetøj, kan du altså være sikker på, at du ikke får noget ind i kroppen, som du ikke selv har valgt skal ind.  

Husk at rengør dit nye sexlegetøj! 

Hvad end du netop har pakket en ny dildo eller vibrator ud, eller vil bruge favoritten fra skuffen, er det vigtigt at du rengør det inden brug. Uanset hvor godt du opbevarer dit sexlegetøj, er der risiko for at det samler støv og bakterier. For dig og din krops skyld, er det derfor en god idé at sikre at dit sexlegetøj er rengjort grundigt inden du bruger det – hver gang. Det gælder også, hvis du har lånt dit sexlegetøj ud til en ven eller en partner. 

Vælg den rigtige sæbe

Den sæbe du bruger til at rense dit sexlegetøj skal være antibakteriel og optimalt uden skrappe kemikalier eller parfume. Parfume og lignende skal helst ikke i nærheden af underlivet, da det kan forstyrre pH-balancen og skabe irritation. Skal du være helt på den sikre side, er det derfor en god ide at vælge en toycleaner, specifikt lavet til at rense sexlegetøj.

I Peech har vi flere forskellige slags: Den flydende form for toycleaner kommer i en skummende og en "almindelig" version. Denne økologiske toycleaner fra System JO kommer ud som en gel og gør præcis som den skal, uden skrappe kemikalier. En skummende toycleaner er optimal, hvis det sexlegetøj du skal rense, har mange små krumninger og lignende. Denne skummende toycleaner fra Intimate Earth er lavet på naturlige ingredienser og giver en god, langvarig skum.

Er du på farten eller bare ikke orker opvasken, kan du også prøve en desinfektionsspray specielt til sexlegetøj, som denne fra Dame Products. Spray den på overfladen af dit sexlegetøj, gnub det godt ind og dub eventuelt det overskydende væk med en ren klud. Så er det renset og klar til brug! Denne spray kan også bruges til hænderne, hvis de også trænger.  

Se vores fulde udvalg af rengøring til sexlegetøj & intimsæbe 

 

Hvilket materiale er det lavet af?

Før du går i gang, er det vigtigt at vide hvilket materiale legetøjet er lavet af. Sexlegetøj af sten, akryl, metal, glas eller silikone (men uden motor eller batterier!) er ikke så krævende, og kan nemt bare vaskes i hånden, koges i 10 minutter eller komme i opvaskemaskinen på et kort program uden sæbe. Sexlegetøj af hård ABS plastik, blød elastomer eller TPE, som mange onanisleeves er lavet af, må ikke koges. Her skal du i stedet bruge lunt vand og toycleaner. Du skal også være opmærksom på at toycleaner med alkohol tilføjet kan misfarve sexlegetøj af hård plast, så her ville en toycleaner som denne fra System JO oplagt.  

Hvordan renser jeg sexlegetøj med motor?

Sexlegetøj med motor, som wands eller klitorisstimulatorer, kan ikke bare koges eller puttes i opvaskemaskinen - også selvom det måske er vandtæt eller vandafvisende. Her kan du i stedet bruge en våd klud med lidt toycleaner på. Skummende toycleaner er her oplagt, da det er nemmere at fordele rundt. 

Med disse råd er du nu klar til at rense dit sexlegetøj, som det fortjener. Det er en hurtig proces at rense, og hvis du vil være på den helt sikre side, kan du vaske dit sexlegetøj både før og efter brug. Før er ikke nødvendigt, men efter er et must!

Rengøre dit sexlegetøj efter brug

Når du har brugt en buttplugbækkenbundstræner eller andet sexlegetøj efterlades en hinde af biologisk materiale. Det kaldes biofilm, og indeholder mange forskellige bakterier. Selvom det er fristende at blive liggende i sengen efter du har haft sex med dig selv eller din(e) partner(e), er det vigtigt at gøre sexlegetøjet rent med det samme. Har dit sexlegtøj batterier som eksempelvis en klitorisvibrator, skal du huske at fjerne dem inden du begynder rengøringen. 

Se vores fulde udvalg af rengøring til sexlegetøj

 

Læs også: Vores guide om glidecreme

Læs også: Sådan vælger du en dildo

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.