Hvor kommer navnet Peech fra?
Navnet Peech er inspireret af peach-emoji’en – altså fersken-emoji’en – som i populærkultur og på sociale medier kan bruges som symbol på en numse. Den er rund, blød og har et legende udtryk. Da vi skulle finde et navn til vores brand i 2019, ledte vi efter noget, der både var sjovt, relaterbart og uden de klassiske stereotyper. Peach føltes som det helt rigtige udgangspunkt – men vi ville gøre det til vores eget. Derfor twistede vi det til Peech med dobbelt-e, så det stadig lød som frugten, men kunne stå som et unikt brandnavn.
Hvorfor lige en fersken?
Fersken-emoji’en er blevet et universelt symbol, som de fleste kender. Den er ikke kønnet, den er ikke for alvorlig, og den rammer den balance, vi ønskede: en kæk, genkendelig reference til noget seksuelt, uden at det bliver vulgært. Vi valgte ferskenen som inspiration, fordi den taler til alle. Alle har jo en numse. Det gør symbolikken både inkluderende og humoristisk, og det var vigtigt for os, at navnet skulle være inviterende, ikke afvisende. Peech blev derfor et navn, der både signalerer leg, tilgængelighed og kropspositivitet.