Sprøjteorgasme/squirting

Denne artikel er skrevet af Jo Glud Hjerrild /@femme_lioness som er læge, seksualvejleder og queer aktivist - samt medstifter af Normkritiske Læger.

I flere århundrede har sprøjteorgasmen været en kilde til diskussion blandt sundhedsfaglige. Heriblandt har især cis-mandlige læger og forskere haft tendens til at kalde sprøjteorgasmen/squirting hos personer med vulva for en myte. Sprøjteorgasmen eksisterer og opleves af mennesker verden over - men, hvad vides der om den og hvorfor er den så omdiskuteret?

Whats the fuss? Om patriarkalsk bias i forskning

I starten gik diskussionen om sprøjteorgasmen hos personer med vulva på, om det var et “fænomen” som overhovedet eksisterede. Der findes forskning hvor man har stimuleret klitorishovedet med elektrovibrationer og målt trykket i skede, livmoder, samt i svulmelegemerne omkring skeden og herefter konkluderet at sprøjteorgasmen ikke eksisterer, da trykket ikke steg tilstrækkeligt og der ikke fremkom rigeligt mængder væske. Men, mange som beretter om oplevelser med sprøjteorgasmer, fortæller at de slet ikke får disse ved stimulation af klitorishovedet. Det er altså tænkeligt en meget tvivlsom metode der er blevet brugt i det forskningsstudie - og i mange andre.

Der er imidlertid kommet forskning som viser, at sprøjteorgasmen/squirting selvfølgelig eksisterer, men der er fortsat diskussion af hvorfor nogle mennesker oplever det, mens andre ikke gør, samt hvilken “funktion” den har.
Uenighederne og den svingende kvalitet i de forskningsartikler som findes om emnet kan måske skyldes, at meget af forskningen er lavet af personer uden vulva, som grundet patriarkatet og bagstræberisk syn på sex samt kvinder og queers seksualitet, har haft en speciel tilgang til emnet eller en bestemt idé om hvad outcome på forhånd skulle være. Derudover beskriver en del, at de oplever sprøjteorgasme/squirting i forbindelse med stimulation af G-punktet, som er endnu et omdiskuteret emne i forskning - for her er forskere også uenige - findes G-punktet?

Hvad består væsken af og hvor kommer den fra?

Sprøjteorgasme/squirt adskiller sig fra anden lubrikation/væske i vulva og skede under ophidselse ved at være mere tyndtflydende end skedesekret og ved ofte at blive udskilt i større mængder. Flere videnskabelige artikler mener at væsken kommer fra Skene’s kirtlerne, som sidder tæt på urinrørsåbningen. Andre mener at det kommer direkte fra urinrøret, og andre igen at det kommer både fra Skene’s kirtlerne og urinrøret.

Væsken indeholder nogle af de samme nedbrydningsprodukter, som findes i urin, men i meget lavere koncentrationer. Herudover indeholder den et protein kaldet PSA, som svarer til proteiner som udskilles i prostatakirtlen hos personer med penis, og som nogle mener har en antibakteriel funktion.

Meget tyder altså på at væsken kommer fra blæren, men har en anderledes sammensætning end urin og udskilles anderledes. Væsken er helt sin egen “squirt”-væske og ikke tis, som nogen påstår.

Hvordan opnåes sprøjteorgasmen?

For mange beskrives den “letteste” vej til en sprøjteorgasme/oplevelse med squirting som værende ved stimulation af G-punktet eksempelvis ved brug af en G-punkt vibrator. G-punktet sidder i skedens forvæg ud mod maven, cirka 5 cm oppe. Punktet kan stimuleres med vinklede dildoer og vibratorer eller ved at en partner laver “kom her” bevægelser med fingrene inde i skeden. For nogle vil det føles dejligt med det samme og kan være med til at udløse en sprøjteorgasme. Andre skal måske øve sig lidt inden det bliver godt, og for nogle gør det ikke det store.

Der findes også personer, som oplever squirting kun ved stimulation af klitorishovedet eller som pludselig kan opleve at de sprøjter under anden form for sex, når først de har prøvet det en gang. Det er dog vigtigt at huske, at det på ingen måde nødvendigt at opleve en sprøjteorgasme for at have et dejligt sexliv.

Hvad er Normkritiske Læger?

Normkritiske Læger (@normkritiskelaeger) er en forening af læger og andre sundhedsfaglige som arbejder imod diskrimination i sundhed og som ønsker nul tolerance overfor sexisme, racisme, homofobi, transfobi, tykfobi og ableisme i sundhedsvæsnet.

Du kan også læse en anden artikel fra Normkritiske Læger om "Myten om mødommen - fra et lægeligt perspektiv" eller "Myten om mødommen - fra et queer perspektiv"