squirting og sprøgteorgasme op til diskussion

Hvad er Sprøjteorgasme/squirting?

Denne artikel er skrevet af Jo Glud Hjerrild /@femme_lioness som er læge, seksualvejleder og queer aktivist - samt medstifter af Normkritiske Læger.

I flere århundrede har sprøjteorgasmen været en kilde til diskussion blandt sundhedsfaglige. Heriblandt har især cis-mandlige læger og forskere haft tendens til at kalde sprøjteorgasmen/squirting hos personer med vulva for en myte. Sprøjteorgasmen eksisterer og opleves af mennesker verden over - men, hvad vides der om den og hvorfor er den så omdiskuteret?

Hvad er en sprøjteorgasme?

En sprøjteorgasme er noget der kan opstå, når man opnår klimaks ved stimulering. Dette kalder man også for en ejakulation/udløsning. Sprøjteorgasme bruges dog primært om vulvas orgasme. 

  

Hvad består væsken af og hvor kommer den fra?

Sprøjteorgasme væsken adskiller sig fra anden lubrikation/væske i vulva og skede under ophidselse ved at være mere tyndtflydende end skedesekret og ved ofte at blive udskilt i større mængder. Flere videnskabelige artikler mener at væsken kommer fra Skene’s kirtlerne, som sidder tæt på urinrørsåbningen. Andre mener at det kommer direkte fra urinrøret, og andre igen at det kommer både fra Skene’s kirtlerne og urinrøret.

Væsken indeholder nogle af de samme nedbrydningsprodukter, som findes i urin, men i meget lavere koncentrationer. Herudover indeholder den et protein kaldet PSA, som svarer til proteiner som udskilles i prostatakirtlen hos personer med penis, og som nogle mener har en antibakteriel funktion.

Meget tyder altså på at væsken fra en sprøjteorgasme kommer fra blæren, men har en anderledes sammensætning end urin og udskilles anderledes. Væsken er helt sin egen “squirt”-væske og ikke tis, som nogen påstår.

 

Findes sprøjteorgasmen - hvad siger forskningen?

I starten gik diskussionen om sprøjteorgasmen hos personer med vulva på, om det var et “fænomen” som overhovedet eksisterede. Der findes forskning hvor man har stimuleret klitorishovedet med elektrovibrationer og målt trykket i skede, livmoder, samt i svulmelegemerne omkring skeden og herefter konkluderet, at sprøjteorgasmen ikke eksisterer, da trykket ikke steg tilstrækkeligt og der ikke fremkom rigeligt mængder væske.

Men, mange som beretter om oplevelser med sprøjteorgasmer, fortæller at de slet ikke får disse ved stimulation af klitorishovedet. Det er altså tænkeligt en meget tvivlsom metode der er blevet brugt i det forskningsstudie - og i mange andre.

Der er imidlertid kommet forskning som viser, at sprøjteorgasmen/squirting selvfølgelig eksisterer, men der er fortsat diskussion af hvorfor nogle mennesker oplever det, mens andre ikke gør, samt hvilken “funktion” den har.

Uenighederne og den svingende kvalitet i de forskningsartikler som findes om emnet kan måske skyldes, at meget af forskningen er lavet af personer uden vulva, som grundet patriarkatet og bagstræberisk syn på sex samt kvinder og queers seksualitet, har haft en speciel tilgang til emnet eller en bestemt idé om hvad outcome på forhånd skulle være. Derudover beskriver en del, at de oplever sprøjteorgasme/squirting i forbindelse med stimulation af G-punktet, som er endnu et omdiskuteret emne i forskning - for her er forskere også uenige - findes G-punktet?

Har du prøvet en sprøjteorgasme?

Studier viser at op til 50 % af personer med vulva har oplevet en form for sprøjteorgasme eller squirting. Men fordi blandt andet porno har sensationaliseret sprøjteorgasmen, er der mange der tror, at det er et vildt og voldsomt show, når man får en sprøjteorgasme.

Det kan også forklare hvorfor det nogle gange kaldes springvandsorgasmen. Men sprøjteorgasmer er ikke nødvendigvis et springvand - for nogle er det en blid strøm af væske, mens andre ikke engang lægger mærke til det og måske bare føler sig lidt vådere end typisk. 

Nogle der oplever sprøjteorgasmer er vilde med oplevelsen, mens andre føler skam og pinlighed. Manglende information om emnet, vild misinformation i samfund og medier som skaber urealistiske standarder for hvad kroppen kan gøre og skal være, er med til at påvirke opfattelsen af sprøjteorgasmer.

 

Hvordan får man en sprøjteorgasme?

For mange beskrives den “letteste” vej til en sprøjteorgasme/oplevelse med squirting som værende ved stimulation af G-punktet eksempelvis ved brug af en G-punkt vibrator. G-punktet sidder i skedens forvæg ud mod maven, cirka 5 cm oppe. Punktet kan stimuleres med vinklede dildoer og vibratorer eller ved at en partner laver “kom her” bevægelser med fingrene inde i skeden. For nogle vil det føles dejligt med det samme og kan være med til at udløse en sprøjteorgasme. Andre skal måske øve sig lidt inden det bliver godt, og for nogle gør det ikke det store. Udforsk vores sortiment af både dildoer og vibratorer hos Peech.

Der findes også personer, som oplever squirting kun ved stimulation af klitorishovedet eller som pludselig kan opleve at de sprøjter under anden form for sex, når først de har prøvet det en gang. Det er dog vigtigt at huske, at det på ingen måde nødvendigt at opleve en sprøjteorgasme for at have et dejligt sexliv.

Mange er opvokset med at sex skal være rent og "ordentligt", og her falder sprøjteorgasmer meget ved siden af. Men sprøjteorgasmer er ikke beskidte eller forkerte, og det er du heller ikke. Det kan føles mærkeligt og lidt overraskende første gang, men øvelse gør mester, og sprøjteorgasmer kan være en sjov måde at komme i tættere kontakt med din krop.

  

Hvordan giver man en sprøjteorgasme?

Når I er flere om at prøve at få/give en sprøjteorgasme, kan man godt få lidt præstationsangst. Du bør ikke forvente, at du får en sprøjteorgasme første gang du prøver. For høje forventninger kan give nervøsitet, hvilket kan gøre orgasme sværere. Se det i stedet som en nydelsesrejse, hvor du/I stimulerer og plejer dig selv, og hvor resultatet, men ikke målet, også kan være en sprøjteorgasme.

 

Vær tålmodig!

Det kan tage en del tid og øvelse før du kan få en sprøjteorgasme. Sprøjteorgasmer kommer især, når man slapper helt af i musklerne og ikke kæmper imod følelsen af at skulle tisse. Men de fleste af os reagerer helt instinktivt på følelsen af at skulle tisse ved at spænde og holde igen, så det kan være ret udfordrende at aflære mange års opførsel. Det kan være gavnligt at træne din vejrtrækning eller bækkenbund, hvilket giver dig bedre kontrol. Læs gerne vores guide til træning af bækkenbunden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang. 

 

Hvad er Normkritiske Læger?

Normkritiske Læger (@normkritiskelaeger) er en forening af læger og andre sundhedsfaglige som arbejder imod diskrimination i sundhed og som ønsker nul tolerance overfor sexisme, racisme, homofobi, transfobi, tykfobi og ableisme i sundhedsvæsnet.

Du kan også læse en anden artikel fra Normkritiske Læger om "Myten om mødommen - fra et lægeligt perspektiv" eller "Myten om mødommen - fra et queer perspektiv"

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.