På opdagelse i mellemkødet - hos dig der har en penis
Skrevet af somatisk terapeut Molly Mørch
I mit arbejde som forfatter og terapeut, har det fyldt meget at hjælpe folk med kusser at udvide deres oplevelse af kussen, hvad den og de forskellige dele kan. Men ret skal være ret… Dem med penis har også dele, som de måske ikke har udforsket. Og denne artikel handler om en af de mere uudforskede dele: mellemkødet. Når du har læst denne artikel, ved du både hvor det er, og hvordan du kan få mere nydelse ud af det.
Hvor sidder mellemkødet?
Mellemkødet er det stykke fra hvor nosserne slutter, til der hvor anus starter. Det er altså ikke et kæmpestort område. Huden på mellemkødet kan være meget sensitiv, og dejlig at blive rørt på. Men under huden finder du faktisk det nederste af penis, der sidder inde i kroppen. Prøv at mærke efter, om det føles forskelligt når penis er stiv, og når den ikke er. Det samme stykke kan nåes inde fra anus umiddelbart på den anden side af lukkemusklerne.
Stille start
Lad fingrene glide lige så stille henover området. Er det mon rart at blive aet blidt på mellemkødet? Man kan også trække blidt i hårene, hvis man har hår her. Hvis du har en partner, kan du måske få dem til at kysse og slikke området. Når det kommer til oralsex, er der oftest meget fokus på penis, men mellemkødet, og overgangen til inderlårene kan godt være meget dejligt at blive slikket på. Hvis ikke du har en partner kan du, eventuelt med rigeligt glidecreme, massere området med langsomme bevægelser med dine fingre.
Good vibrations
Det er ikke sikkert du ved det, men du kan sagtens bruge en vibrator selvom du ikke har en klitoris. Vibrationerne kan især være værd at udforske på mellemkødet. Pawny vibrator har en god størrelse og en masse forskellige vibrationer. Den kan også bruges til at udforske anus med, der er der også mange der har succes med at bruge en vibrator. Hvis du mere er til en mere stationær buttplug der går op på mellemkødet, er der flere varianter, der kan bruges til at varme lidt op. Til dig der bare gerne vil give den fuld gas med good vibrations på dit mellemkød, så prøv en wand.
Mellemkødet som ekstra stimulans
Mellemkødet kan også bruges som et ekstra punkt, man kan stimulere mens man har gang i andre ting. Hvis man kan nå stykket mens man dyrker penetrationssex med en finger eller en vibrator, kan det måske tilføre ekstra nydelse. For nogle kan orgasmen opleves anderledes, hvis der samtidigt trykkes ind på mellemkødet. Kun fantasien sætter grænser.
Læs vores artikel om prostata orgasme her, eller om hvordan du finder den rigtige glidecreme.
Læs også: Guide til onani for personer med penis