Lyt til Peechy Pod Episode 1: Myten om mødommen
Myten om at personer med en vulva render rundt med en “jomfruhinde” indtil de har deres seksuelle debut lever i bedste velgående: Vi har en mødom indtil vi mister den, hvilket selvfølgelig kun kan ske ved penetrationssex med en penis og en vagina. Men hvad er det helt præcist man mister, når man “mister sin mødom”? Hvornår er sex egentlig sex? Og hvad gør man, hvis ikke man tænder på penis-i-skede-penetrations-sex?
Myten om mødommen
Vi flår “jomfruhinden” i stykker og forsøger at gøre plads til queer sex, når læge Anne-Mette Glud Hjerrild fra Normkritiske Læger og seksualunderviser Sonja Rita Kjøller Christensen er i studiet for at diskutere og nedlægge de heteronormative ideer vi har om mødommen. Snakken tager sit udgangspunkt i Anne-Mettes indlæg om myten om mødommen i Peech Journal, hvor hun ser på fænomenet henholdsvist fra et lægeligt og et queer perspektiv. Vi snakker bl.a. om hvordan en hymen i virkeligheden ser ud, hvordan vi skal definere hvad sex er for at gøre samtalen mere inkluderende, og kommer med bud på hvor myten egentlig stammer fra.
I Peechy Pod diskuterer vi sex, og alle de forestillinger vi har om sex, sammen med kloge og kyndige gæster - men måske fra en lidt anden vinkel end den du er vant til fra seksualundervisningen i folkeskolen. Lyt med og bliv klogere på dig selv og på andre.
Podcasten er tilrettelagt og klippet af Ida Muus, og musikken er produceret af Hex Electronix.
Hvis du vil have et overblik eller lytte til andre episoder, har vi samlet alle episoder af Peechy Pod her