5 erogene zoner (der ikke er kønsdele)

5 erogene zoner (der ikke er underlivet)

Kunne du godt tænke dig at genopdage din egen eller din partners krop, uden at gøre som du plejer? I denne artikel beskrives 5 erogene zoner. De erogene zoner kan være nydelsesfulde i sig selv, eller i kombination med berøring på andre mere kendte zoner. Prøv noget nyt og oplev nydelse på en anden måde.

Nakken

Nakken kan være et meget følsomt sted. For nogle vil berøring af nakken opleves sensuelt eller seksuelt. Det kunne være et godt sted at starte med at udforske. Prøv at røre blidt ved nakken med spidsen af fingrene, fra der hvor ryggen bliver til nakke, og helt op til de små hår. Følg kanten af kraniet rundt i nakken med fingerspidserne. Du kan også kysse din partners nakke. Prøv at kysse hele nakkens længde og bredde.

Øret

Øret er måske en af de mere kendte erogene zoner. Man kan både nusse, kysse, eller bide blødt i øret. Prøv at hive en smule i øreflippen helt langsomt. Det der kan gå galt i øret, er at det måske ikke er så rart at få en tunge eller spyt ind i øregangen. Så hold dig væk fra selve hullet ind i øret.

Armhulen

Armhulen er nok for de mere eventyrlystne, og måske også for de knap så sarte. Men netop fordi armhulen ikke så ofte oplever berøring, kan det opleves meget intenst at blive rørt netop her. Udforsk armhulen med fingrene eller tungen. Se om det måske er dejligt at blive hevet en smule i hårene hvis der er hår i armhulen. Hvis man har en pik eller en dildo kan man putte glidecreme ind i armhulen, lægge armen ned til siden, og knalde ind i armhulen. Igen, det er måske ikke for alle, men hvis i synes det er dejligt, så giv den endelig gas…

Fingre og hænder

Oftest bruger vi fingrene til at røre ved med. Men fingrene i sig selv, håndfladen og især den inderste side af håndleddet kan være meget dejlige at blive rørt ved. Udforsk hænderne i kombination med olie eller creme. Du kan også bruge din mund til at mærke hvad fingre og hænder særligt godt kan lide.

Ballerne

Vi kommer lidt tættere på underlivet, men ballerne i sig selv fortjener altså lidt ekstra opmærksomhed. Lad være med at snyde dig selv eller din partner for en oplevelse her, bare fordi der er noget spændende lige ved siden af ballerne. Ballerne kan både blive a’et eller nusset blidt med hænderne eller munden. Udforsk hele ballernes areal, og mærk de små hår rejse sig. Giv dig endeligt god tid til at udforske helt nede fra lårerne og helt op til ryggen.

Læs også vores guide til glidecreme, eller om sex med sanserne i spil.