Det sanselige element

Det sanselige element

Sanseleg strækker sig over mange forskellige aktiviteter og tilhørende produkter der kan bruges i legen, og kan altså siges at indgå i hele BDSM-spektret.

Definitionen af bogstaverne i BDSM varierer lidt, men de typiske definitioner kan sammenfattes således: bondage, disciplin/dominans, sadomasochisme/submission, masochisme. Bondage omfatter underkastelse til sin partner ved at blive bundet med eksempelvis reb, håndjern eller manchetter. En masochist betegner en person der nyder at lade sig pine, om det så er smertefuldt eller ej, hvor en sadomasochist betegner en person der nyder at pine andre.

Sanseleg får navnet da det netop kredser om alle sanserne, og ikke kun følesansen, som eksempelvis vibratorer eller dildoer kan være oplagte til at tilfredsstille. 

Det vigtigste element i sanseleg, særligt det der involverer hårdere BDSM elementer, er altid tillid og gensidig samtykke. BDSM kan være med til at gøre sex mere intimt eller skabe et helt særligt bånd mellem eksempelvis den dominerende og den submissive, men det kan ikke gøres uden tryghed og helt klare rammer for hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Særligt sadomasochister har et ansvar overfor deres partner(e), da vedkommende som udgangspunkt har komplet magt over modtageren. Lege hvor en partner eksempelvis er bundet eller modtager piskeslag kan lynhurtigt blive vildt angstprovokerende eller ubehagelige, hvis der ikke er tydelige regler for adfærd. En god ide som sadomasochist er derfor løbende at checke ind med sin partner under legen, sørge for at de har det godt og så have det klassiske “safe word” på plads, så der altid kan siges fra hvis det lige bliver for overvældende. Sex er kun sjovt hvis der er samtykke fra start til slut.         

Prøv nye materialer

Når samtykke og regler er på plads, er man klar til at kaste sig ud i det. En måde du kan starte blidt ud i at udforske nye fornemmelser, er ved at prøve forskellige materialer. Silikone er det mest typiske materiale til legetøj, så det kan være interessant at eksperimentere med glas til en forveksling. 

Bare rolig, sexlegetøj af glas er ikke lavet af den samme materiale som dine vandglas derhjemme, og går ikke lige så nemt i stykker. Sexlegetøj af glas er typisk lavet af borosilikatglas, som er særligt robust og modstandsdygtig overfor forskellige temperaturer. Man kan dog stadig risikere at lave små frakturer i sit glaslegetøj hvis man taber det tilstrækkeligt hårdt, så sørg for at undersøge det for skarpe kanter eller lignende, hvis du skulle være så uheldig at smide det på gulvet.   

At borosilikatglas er behandlet til at modstå forskellige temperaturer, betyder også at glasset er super til temperaturleg. Temperaturleg er endnu en sanseleg, hvor du kan eksperimentere med at opvarme eller nedkøle for en ekstra effekt. Prøv at bruge det forskellige steder på kroppen, og find ud af hvad der fungerer bedst for dig eller din(e) partner(e).         

Sexlegetøj af glas har også den ekstra fordel at være ideel til anal, da man kan bruge det med silikonebaseret glidecreme. Vandbaseret glidecreme er selvfølgelig også fuldkommen brugbart til anal, men har den ulempe at det bliver absorberet hurtigere af huden end silikonebaseret glidecreme, så man kan komme ud for at skulle tilføje det lidt hyppigere. Anus producerer ikke selv smørelse, så glidecreme, uanset hvilken, er et absolut must for den bedste oplevelse. 

Eksperimenter med det pinefulde

Smerte og at blive pint kan umiddelbart virke som modsætningen til nydelse, men for nogen kan det netop være kilden til tilfredsstillelse. At hengive sig selv og sin nydelse til andre kan være en utrolig følsom oplevelse, hvis der er tillid mellem parterne.

For at udforske den dominerende eller submissive rolle kan det være oplagt at starte ud med et redskab til at fiksere hænder (eller fødder for den sags skyld). Der findes mange muligheder, og hos Peech har vi da også flere forskellige slags, hvor vores egne manchetter er de mest vilde, og cuffies eller hud-venlig bondage tape er lidt mere rolige alternativer, hvis manchetterne lige er en tak for meget. Cuffies eller tape har også den fordel at være en del nemmere at få af eller på hurtigt.

Hvis du er interesseret i at udforske bondage, kan du prøve de nævnte produkter eller eksperimentere med for eksempel et stykke stof. Vær dog opmærksom på at almindeligt stof, gaffa-tape eller reb der ikke er specielt lavet til bondage, kan give brændemærker og klæbe til hud og hår, hvilket kan være smertefuldt på den dårlige måde.

Er dig og din(e) partner(e) friske på at bringe et smertefuldt element ind, kan vores egen paddle eller Tsk pisken være en god mulighed. Tsk er en pisk med en stor læder paddle (den flade ende) i den ene ende, og silikone tassels i den anden. Fordelen ved en pisk er at man både kan bruge den til at kilde med, ved at lade kvasterne løbe hen over kroppen, eller til hårdere afstraffelse med paddle-enden. Det kan også anbefales at veksle mellem at kilde, spanke eller bare at røre ved din partner(e)s krop, så de i det ene øjeblik længes efter smerten ved at blive spanket, og det næste den blide berøring af tassels eller dine hænder eller mund. Forventningerne og det pirrende ved ikke at vide hvilken berøring man kommer til at opleve næste gang kan være ekstremt tilfredsstillende - men husk at sige fra hvis der spankes lige hårdt nok.

I kan også prøve et pinwheel. Pinwheelet blev oprindeligt opfundet til at teste nervereaktionerne, når det blev kørt hen over huden. Den prikkende og kildrende fornemmelse blev dog hurtigt en favorit i BDSM-miljøerne, der tog hjulet til sig. De små prik fra hjulet er perfekt til at pirre partner(e) som del af en sanseleg. Eksperimenter med forskellige tryk alt efter smertegrænse - det enkelte hjul giver med præcision en kildrende fornemmelse med den blide hånd, og lidt mere smerte ved højere tryk.

Husk dig selv

Sanseleg kan være en fantastisk mulighed for at bringe et ekstra element af nærvær og empati ind i sex. At udforske og tage sig sin tid. Det kan være en måde at indtræde hvad visse BDSM-miljøer kalder “subspace”, der beskriver den sansemæssige rus der opleves i forbindelse med magtovergivelse til andre. Men det kræver at man kommunikerer og stoler på hinanden. At man mærker sine grænser og respekterer dem, i stedet for at gøre alt hvad ens partner(e) ønsker eller opfører sig efter en bestemt forventning til hvordan man er sexpositiv eller “frigjort”. At være sexpositiv betyder ikke at man skal sige ja til alting. Det betyder snarere at man ærligt omfavner sig selv, sin seksualitet og kønsidentitet, med alt hvad det indebærer - turn-offs, turn-ons, grænser og lyster. 

Læs også guiden til partner massage, eller undersøg vores produkter indenfor kink!