Alt om prævention
Der findes mange forskellige former for prævention - nogle slags kan forebygge graviditet, mens andre kan beskytte mod overførslen af sexsygdomme. ALLE kan bruge en eller anden slags prævention, og i denne guide får du råd og anbefalinger til hvilken form for prævention, der er rigtig for dig.
Hvilken slags prævention skal jeg vælge?
Den form for prævention der fungerer bedst for dig afhænger af mange faktorer. Nogle former for prævention kan kun bruges af bestemte kroppe, nogle skal bruges meget nøjagtigt for at være effektive, og skal præventionen beskytte mod sexsygdomme, er der flere muligheder du kan sortere fra. Ikke alle præventionsmetoder fungerer eller er egnet til alle, eksempelvis har nogen brug for prævention uden hormoner, såsom kondomer, en slikkelap eller kobberspiral. Derfor kan være relevant at snakke med en læge først eller eksperimentere sig frem til det bedste præventionsmiddel for dig.
Hos Peech kan du se vores fulde sortiment indenfor prævention.
Kondomer til penis
Kondomer til penis er den mest udbredte form for prævention, når det kommer til penetrerende sex. Traditionelt rulles kondomet over penis, og fungerer som en barriere til at opfange sæd og forhindre en potentiel overførsel af sexsygdomme. Kondomer kan dog også bruges på sexlegetøj, over fingrene eller endda klippes til en slikkelap (en rigtig slikkelap er dog mere effektiv). Kondomer kommer i mange forskellige farver, teksturer, smage og måske vigtigst af alt; størrelser. Mange personer med penis udtrykker, at et kondom kan være ubehageligt at have på, men ofte kan det skyldes, at kondomet er i den forkerte størrelse. Kondomer fra Mister Size kommer i 7 forskellige størrelser, så der er god mulighed for at finde den helt perfekte størrelse. Kondomer er typisk lavet af latex, som kan strække sig op til 800 %. Latex kondomer kan bruges med vandbaseret glidecreme, mens silikone- eller oliebaseret glidecreme nedbryder latex overfladen - de skal derfor ikke bruges sammen! Hvis man fx. er allergisk eller gerne vil bruge silikonebaseret glidecreme, findes der også latex-fri versioner, som disse fra Durex.
Hvis kondomer bruges korrekt, er de op til 97 % sikre som præventionsmetode mod graviditet og overførslen af sexsygdomme. Men husk, at kondomer også kan gå i stykker eller glide af, og mens risikoen er lille, kan kondomer ikke give 100 % sikkerhed mod at videregive herpes. Herpes sår (som er meget smittende) kan nemlig sidde steder, som kondomet ikke kan dække.
Kondomer til vagina
Kondomer til vagina, også kendt som et femidom eller det kvindelige kondom, er et kondom der kan indsættes i vagina eller anus, og fungere som en barriere på samme måde som et kondom til penis. Femidomet er, som klassiske kondomer, et hylster med en åbning i den ene ende. I hver ende er der desuden en ring - ringen i den lukkede ende gør indføringen nemmere, og ringen i den åbne ende holder kondomet på plads, da det skal sættes på ydersiden af vagina.
Når det bruges korrekt, giver et kondom til vagina op til 95 % sikkerhed. Men fordi de ikke er særligt udbredt, er der stor risiko for at det bruges forkert.
Slikkelapper
Ligesom kondomer, er en slikkelap en barriere, der kan forhindre overførslen af sexsygdomme. Slikkelapper kan bruges til oralsex, og placeres over vagina, anus eller penis (dog ikke det mest oplagte). Slikkelapper kommer i forskellige smage og materialer. Slikkelapper fra Oralsafe er lavet i latex eller polyurethan, og du kan vælge mellem jordbær eller vanilje smag. Når de bruges korrekt, giver slikkelapper høj beskyttelse. Du kan også afprøve disse slikkelapper fra Beffy, hvis du ikke vil have med smag.
Prævention med hormoner
Der er flere forskellige præventionsmetoder, der fungerer ved hjælp af hormoner. Fælles for hormonprævention er, at de giver effektiv beskyttelse mod graviditet, når de bruges korrekt. Ingen af hormonmetoderne beskytter dog mod sexsygdomme, så her må du kombinere med en form for kondom eller slikkelap. P-piller indeholder både østrogen og gestagen og forhindrer derved ægløsning, mens mini-piller kun indeholder gestagen. Minipiller forhindrer derfor ikke ægløsning, mens skaber i stedet en svært gennemtrængelig slimprop ved livmoderhalsen, der fungerer som en barriere. Minipiller er oplagte til dem, der ikke kan tåle mængden af hormoner i klassiske p-piller. P-sprøjten indeholder også kun gestagen, og skal indsprøjtes hos lægen hver 3. måned. En P-ring er en fleksibel lille plast ring, der indsættes i skeden. Hvor ringen placeres inde i skeden er ikke afgørende, bare den sidder behageligt - en rigtigt placeret p-ring skal ikke kunne mærkes. Ringen skal sidde i 3 uger, hvorefter man tager den ud og holder 7 dages pause. En p-stav er en lille stav der indeholder gestagen, som indopereres under huden og herefter giver beskyttelse mod graviditet de næste 3 år. Et P-plaster er et plaster der sættes på huden i 3 uger, hvorefter hormonerne optages gennem huden. Til sidst er der spiral prævention, hvor der findes 2 typer: en hormonspiral, der fungerer pga. hormonet gestagen, og en kobberspiral, der ikke indeholder hormoner. Kobberspiralen afgiver kobber til livmoderen, og giver lidt mindre beskyttelse end hormonspiralen, men til gengæld giver den beskyttelse i længere tid; kobberspiral virker i 5-8 år, mens hormonspiralen virker i 3-6 år.
Der er fordele og ulemper ved de to spiraltyper. Kobberspiralen indeholder ikke hormoner, virker i længere tid end hormonspiralen, kan bruges under amning og kort efter fødsel - men mange får dog kraftigere og mere langvarig menstruation samt flere menstruationssmerter i ryg og underliv.
Hormonspiralen giver derimod en kortere menstruation (for mange stopper den helt), kan bruges mens man ammer og udskiller en relativt lille mængde hormon, sammenlignet med andre præventionstyper med hormoner. Hormonspiral har bivirkninger, som kan være uregelmæssige blødninger de første par måneder, samt smerte i ryg og underliv. Selvom mængden af hormoner er meget mindre end ved fx. p-piller, kan man i de første par måneder derudover opleve hovedpine, brystspænding, uren hud og nedsat humør, som dog forsvinder efter igen.
Sæddræbende middel
Sæddræbende midler er creme eller gel, der indføres i skeden umiddelbart før sex. Gennemsnitligt giver sæddræbende midler kun 70 % sikkerhed mod graviditet, hvorfor det typisk bruges i kombination med andre former for prævention, som kondom eller pessar. Sæddræbende creme beskytter heller ikke mod sexsygdomme.
Pessar
Et pessar er en kuppelformet kop af silikone eller latex, der placeres i skeden før sex, og fungerer ved at forhindre sæd i at nå livmoderen. Op til 24 timer før sex kan man sætte pessaret op, ved at folde det som en menstruationskop, og sætte det, så det dækker indgangen til livmoderhalsen. For at gøre det mere effektivt, kan man fylde pessaret med et sæddræbende middel. Efter sex skal pessaret blive siddende i mindst 6 timer. Pessaret kan købes uden recept og man sørger selv for at sætte det op. Når det bruges korrekt, giver et pessar 94 % beskyttelse mod graviditet, men ved mere typisk brug er det 88 %. Pessar beskytter ikke mod overførslen af sexsygdomme.
Træk-ud metoden
Den meget populære og mest usikre præventionsmetode. Metoden fungerer, som navnet afslører, ved at personen med penis trækker ud, før de får udløsning. Metoden er meget usikker, og kan i høj grad afhænge af personen med penis' selvbevidsthed og selvkontrol, hvilket jo kan være lidt svækket i situationen. Derudover kan penis også afgive præsperm før den egentlig udløsning, som stadig indeholder sædceller, der altså kan føre til graviditet. Træk-ud metoden giver heller ikke beskyttelse mod sexsygdomme.
Sterilisering
En mindre udbredt form for prævention mod graviditet, der både kan udføres på personer med penis eller personer med en livmoder. Ved personer med penis fungerer sterilisering ved at man overskærer sædlederen, så der ikke frigives sædceller, mens det for personer med en livmoder fungerer ved at afbryde forbindelsen mellem æggestokkene og livmoderen. Som udgangspunkt er sterilisering en permanent præventionsmetode mod graviditet. En sterilisering kan godt ophæves senere, men jo længere tid der er gået, jo mindre sandsynligt er det, at man vil kunne få børn. Typisk er der også brug for hjælpende indgreb som reagensglasbefrugtning eller at sædcellerne modnes i et laboratorium, for at graviditet er muligt.
Nødprævention
Hvis man er i tvivl om den præventionsmetode man har brugt, har forhindret mod graviditet, kan man bruge nødprævention. Nødprævention, også kendt som fortrydelsespillen, skal tages af personen med vulva, og er mest effektiv jo hurtigere den tages. Der findes to former for fortrydelsespiller: Den mest anvendte indeholder en høj dosis gestagen, ligesom minipiller (som dog har en langt lavere dosis), og skal indtages senest 12-72 timer efter sex. Denne metoder virker i 85 % af tilfældene. Den anden slags fortrydelsespille indeholder stoffet ulipristalacetat, kan indtages i op til 5 dage efter sex og virker i cirka 90 % af tilfældene. Begge slags piller kan give kvalme, hovedpine og træthed, der dog normalt forsvinder indenfor 48 timer. Fortrydelsespiller kan købes som håndkøb på apoteket, men skal ikke være en erstatning for andre former for prævention. Fortrydelsespiller må nemlig kun tages én gang i hver cyklus, for at sænke risikoen for blødningsforstyrrelser, der kan opstå pga. de høje mængder hormoner i pillerne.
Læs også: Sådan bliver du testet for sexsygdomme
Læs også: Sexsygdomme i munden: Hvilke sexsygdomme kan overføres ved oralsex?
Kilder:
https://www.apoteket.dk/sundhed/praevention/femidom-kondom-til-kvinder
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/maend/sygdomme/diverse/sterilisering-mand/
