Sådan bliver du testet for sexsygdomme

Sådan bliver du testet for sexsygdomme

I Peech ønsker vi at nedbryde tabuer forbundet med sex og seksualitet, og derfor behandler vi i denne serie emnet sexsygdomme. Vi vil gerne understrege at sexsygdomme hverken gør dig ulækker eller forkert eller nogen andre af de negative stereotyper der forbindes med sexsydomme - det er blot infektioner, som i de fleste tilfælde kan behandles hurtigt og nemt. Se også vores opslag om HIV og AIDS, gonorékønsvorter, klamydia og herpes, og bliv lidt klogere på sexsygdomme

Hvem kan få en sexsygdom?

Hvis du har ubeskyttet sex, er der risiko for at få en seksuelt overført infektion som gonoré eller klamydia. Mange tror, at de først skal testes, nå de har symptomer. Men hvis du har ubeskyttet sex, er det altid en god ide at blive testet for sexsygdomme regelmæssigt, da man kan have en sexsygdom uden at have symptomer. Man kan aldrig blive testet for meget. Dog er det mest hensigtsmæssigt at benytte sig af prævention ved sex. Der er flere forskelliger måder at teste efter sexsygdomme, og flere forskellige muligheder for hvor testen skal foregå. I denne artikel gennemgår vi testmetoderne for de mest udbredte sexsygdommene klamydia, gonoré, herpes, kønsvorter og HIV. Til sidst vejleder vi til hvor du kan blive testet henne, hvor du blandt andet kan finde en liste over gratis klinikker fordelt i hele landet.  

Hvordan tester man for klamydia?

Når man tester efter klamydia er metoden typisk en podning. Er man en person med vulva, bliver man testet ved at blive podet i livmoderhalsen samt urinrøret, hvis man har symptomer. Nogle gange kan der også laves en urinprøve, men podning er mere udbredt. Er man en person med penis bliver man enten podet i urinrøret eller får lavet en urinprøve. Urinprøver er forholdsvis nyt, så de fleste steder vil du opleve at blive podet. Derudover kan du også blive podet i endetarmen eller svælget, hvis er relevant.

Inkubationstiden for klamydia er cirka 3 uger, hvilket vil sige at det først kan måles i kroppen, 3 uger efter du er blevet smittet. Hvis du mener, at der er risiko for at du er blevet smittet, er det derfor en bedre ide at vente lidt, i stedet for at blive testet hurtigst muligt efter det mulige smittetidspunkt. Bliver du testet for hurtigt, risikerer du at klamydia-bakterien endnu ikke kan spores i kroppen, og du potentielt ender med en falsk negativ.  

Hvordan tester man for gonoré?

På samme måde som med en klamydia-test, tester man for gonoré gennem en urinprøve eller en podning med en vatpind. Er det relevant kan man også blive podet i endetarmen eller svælget, da man også kan have gonoré her. Personer med vulva podes typisk i både urinrøret og fra livmoderen, mens personer med penis bliver podet i urinrøret.   

Podning i urinrøret samt livmoderen kan godt give let ubehag, men er ikke decideret smertefuldt, og tager heldigvis kun et par sekunder. 

Inkubationstiden for gonoré er cirka 1 uge, hvilket vil sige at gonoré først kan måles i kroppen en uge efter du er blevet smittet. 

Hvordan tester man for herpes?

Det er flere forskellige måder at påvise herpes på. Typisk kan herpes diagnosticeres ud fra de karakteristiske sår, men man kan også pode væsken fra sårene, for at se om det er HSV-1 eller HSV-2. Denne metode er mest nøjagtig til at bestemme herpes, og også den mest udbredte. Har man ikke et aktivt udbrud med blister eller sår, men stadig mener at der er risiko for at man er blevet udsat for herpes-virus, kan man få taget en blodprøve.

Ved en blodprøve tester man efter antistoffer, hvor antistoffer i blodet er en indikation på, at man har herpes. Denne metode kan sommetider være mindre nøjagtigt, da det tager tid for kroppen at opbygge nok antistoffer til at blive sporet i en blodprøve. Denne metode er derfor også mindre udbredt, idet der er stor risiko for en falsk-positiv, som kan have negative psykiske konsekvenser for den der testes. Der er intet galt i at have herpes, 2/3 af den voksne befolkning har HSV-1, og de fleste oplever ikke engang rigtige gener ved at have infektionen - men alligevel er der et voldsomt stigma forbundet med herpes, som gør at mange reagerer kraftigt på en positiv diagnose. Husk husk husk, det er kun en infektion og den definerer dig ikke - det gør du selv. 

Hvordan tester man for kønsvorter?

Kønsvorter diagnosticeres typisk på deres karakteristiske udseende. Kønsvorter optræder som synlige vorter på kønsdelene, og er let genkendelig for en læge. Er der nogen tvivl, kan der foretages en vævsprøve eller en podning med en vatpind på vorten, men typisk er dette ikke nødvendigt.   

Hvordan tester man for HIV?

Der findes to typer test, når man skal diagnosticere HIV; antistof-testen og kombi-testen. Begge blive lavet gennem en blodprøve. HIV kan også spores i andre kropsvæsker, men blodprøve er langt mere udbredt. Antistof-testen tester kun efter HIV-antistoffer, hvilket dannes i kroppen cirka 8 uger efter smitte. Kombi-testen tester både efter HIV-antistoffer og HIV-antigen, hvilket kan spores i blodet allerede 4 uger efter mulig smitte. Kombi-testen er derfor langt mere pålidelig, og også langt mere udbredt på klinikkerne og hospitaler. En positiv HIV-test skal altid bekræftes, da den kan være falsk-positiv.

 

Hvor kan jeg blive testet?

Hos din egen læge

Hvis du har symptomer på en sexsygdom, er blevet kontaktet af nogen der muligvis har smittet dig eller bare er det mindste smule i tvivl, kan du altid tage til din egen læge for at få en test. Mange læger tester som udgangspunkt kun med en podning i urinrøret samt i livmoderen, hvilket kan vise om du har klamydia eller gonoré. Er det relevant, kan du også altid bede om at blive podet i endetarmen eller i halsen. Typisk får du ikke taget en blodprøve i forbindelse med test af sexsygdomme hos egen læge, med mindre de vurderer at det er nødvendigt, ud fra hvad du fortæller i den indledende samtale. Hvis du ikke bliver tilbudt en blodprøve, men alligevel synes det er nødvendigt, kan du altid bede om det.

 

Hjemmetest

Hvis du af den ene eller anden årsag ikke ønsker at blive undersøgt af en læge, har du også mulighed for at bestille en gratis hjemmetest, som du sikkert og nemt kan tage selv. Hjemmetesten kan afgøre om du er smittet med klamydia eller gonoré. Hvis du mistænker en anden sexsygdom, skal du derfor bruge en af de andre testmuligheder. 

Testen er et gratis tilbud til unge i følgende kommuner:

  • Unge til og med 24 år, der bor i Frederiksberg Kommune og Hillerød Kommune.
  • Unge mellem 15-25 år, der bor i Gentofte Kommune og Københavns Kommune.
  • Unge mellem 15-29 år, der bor i Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune og Lolland Kommune.

Hjemmetesten sendes med posten, og skal sendes tilbage i den medfølgende kuvert, som er forudbetalt og derfor bare skal afleveres på et posthus. Du finder testen gennem dette link.

 

Test på gratis klinik

Falder du ikke under en af overstående kategorier for personer der kan modtage en gratis hjemmetest, eller vil du gerne undersøges af lægefagligt personale, som ikke er din egen læge, har du også flere valgmuligheder. Der er flere klinikker rundt om i landet, som tilbyder gratis test af forskellige sexsygdomme, ofte uden tidsbestilling:

Region Hovedstaden

Klinik for kønssygdomme - Bispebjerg Hospital

Klinikken er åben mandag til fredag, og er åben for alle der ønsker undersøgelse og behandling for sexsygdomme. Der er både mulighed for tidsbestilling og drop-in uden tidsbestilling i klinikkens åbningstid. Se mere på klinikkens hjemmeside her.

Klinik for kønssygdomme - Gentofte Hospital

Klinikken er åben mandag, onsdag og fredag i forskellige tidsrum, og er åben for alle der ønsker undersøgelse og behandling for sexsygdomme. Der er både mulighed for tidsbestilling og drop-in uden tidsbestilling. Se åbningstider og information for kontakt på klinikkens hjemmeside her.

Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik

Klinikken tilbyder prævention, rådgivning og test for alle sexsygdomme på nær mycoplasma samt hiv, syfilis og hepatitis, da disse kræver blodprøve. Husk at bestille tid før du møder op. Se mere og bestil tid på klinikkens hjemmeside her.

Ungdomsmodtagelsen Halsnæs/UNGMOD

I Ungdomsmodtagelsen kan du blandt andet få rådgivning og test for sexsygdomme. Der er samtidig knyttet blandt andet psykologer og socialrådgivere til, som kan yde støtte hvis du har behov for at tale med nogen. Du kan komme i Ungdomsmodtagelsen hvis du er mellem 12-25 år, samt bestiller tid. Se mere på Ungdomsmodtagelsens hjemmeside her.

 

Checkpoint København og Frederiksberg

Checkpoint er AIDS-Fondets gratis test- og rådgivningstilbud til LGBT+ personer i alderen 15-29 år. På klinikken kan du få rådgivning og test af blandt andet HIV, syfilis, klamydia, gonoré og hepatitis C. Du kan både bestille tid eller komme forbi i åbningstiden. Der er et checkpoint på Frederiksberg og i Indre By. Se mere på Checkspoints hjemmeside her.

 

Region Midtjylland

Klinik for hud- og kønssygdomme - Aarhus Universitetshospital

På klinikken kan du bestille tid til undersøgelse og behandling, hvis du har symptomer. Se åbningstider og mere information på klinikkens hjemmeside her.

Ungmod 24-7 - Herning

Ungmod er et tilbud til unge mellem 12-25 år i Herning Kommune, hvor du blandt andet kan blive testet og behandlet for sexsygdomme, eller modtage råd og vejleding hvis du har brug for støtte. Se mere og bestil tid på deres hjemmeside her.

Checkpoint Århus
Checkpoint er AIDS-Fondets gratis test- og rådgivningstilbud til LGBT+ personer i alderen 15-29 år. På klinikken kan du få rådgivning og test af HIV, syfilis, klamydia, gonoré og hepatitis C. Du kan både bestille tid eller komme forbi i åbningstiden. Se mere på Checkspoints hjemmeside her.

 

Region Nordjylland

Klinik for hud- og kønssygdomme - Aalborg Universitetshospital

På klinikken kan du bestille tid til undersøgelse og behandling af sexsygdomme. Se åbningstider og mere information på klinikkens hjemmeside her.

Hudlægecenter NORD - Aalborg

På klinikken kan du blive testet og behandlet for sexsygdomme. Bemærk at der kan være lang ventetid, hvis du bestiller tid uden symptomer. Se mere på klinikkens hjemmeside her.  

Checkpoint Aalborg 
Checkpoint er AIDS-Fondets gratis test- og rådgivningstilbud til LGBT+ personer i alderen 15-29 år. På klinikken kan du få rådgivning og test af HIV, syfilis, klamydia, gonoré og hepatitis C. Du kan både bestille tid eller komme forbi i åbningstiden. Se mere på Checkspoints hjemmeside her.

 

Region Syddanmark

Klinik for seksuel sundhed - Odense

Klinikken er et gratis tilbud til unge under 30 år i Odense, der ønsker test af sexsygdomme. Bestil en tid på klinikkens hjemmeside her.

Klinik SOS - Odense Universitetshospital

Klinikken tilbyder undersøgelse og behandling af sexsygdomme, hvis du bestiller tid. Få mere information på klinikkens hjemmeside her.

Checkpoint Odense
Checkpoint er AIDS-Fondets gratis test- og rådgivningstilbud til LGBT+ personer i alderen 15-29 år. På klinikken kan du få rådgivning og test af HIV, syfilis, klamydia, gonoré og hepatitis C. Du kan både bestille tid eller komme forbi i åbningstiden. Se mere på Checkspoints hjemmeside her.

 

Region Sjælland

Klinik for kønssygdomme - Roskilde Sygehus

Klinikken tilbyder undersøgelse og behandling af alle sexsygdomme. Husk at bestille tid før du møder op. Se mere information på klinikkens hjemmeside her.

 

Læs også: Den store guide til prævention

Læs også: Sexsygdomme i munden: Hvilke sexsygdomme kan overføres ved oralsex?

 

Kilder:

https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/dermato-venerologisk-afdeling/klinik-for-koenssygdomme/sygdom-og-behandling/Sider/default.aspx

https://www.sexogsamfund.dk/viden/klinikker 

https://aidsfondet.dk/checkpoint/adresser-og-abningstider/ 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.