Bækkenbundstræning for personer med en penis

Bækkenbundstræning for personer med en penis

En stærk bækkenbund har mange fordele for alle kroppe, men alligevel forbinder de færreste bækkenbundstræning med personer med penis. Men en stærk bækkenbund kan blandt andet give stærkere orgasmer og bedre erektioner, så der er gode grunde til at træne. Du kan læse mere om hvordan du kommer i gang i vores guide her.

Hvorfor skal man træne bækkenbunden?

Få mennesker med penis ved, at musklerne i bunden af bækkenet kaldes bækkenbunden og at den er en spændende samling af muskler, som opfører sig lidt ligesom musklerne i ansigtet.

Det kunne være den mest kærligt behandlede muskelgruppe i vores krop, men den er mest behæftet med skyld og skam og knapt talt om i forbindelse med mennesker med penis.

Bækkenbunden er med til at pumpe væsker rundt i underlivet og ud i svulmelegemerne ved rejsning. Den skal holde blodet i penis for at rejsningen vedbliver, og så er udløsning og orgasme faktisk frisættende sammentrækninger i netop bækkenbunden. Bækkenbundskendskab har for de fleste mest handlet om at træne bunden ved at spænde den hårdest muligt, men det er slet ikke sådan du bedst samarbejder med din bækkenbund og idéen er baseret på hvordan man forstod, eller rettere misforstod den del af underlivet i 1940erne.

Bækkenbunden er indlejret i bindevæv, nerver og blodårer. Derfor er dens frie bevægelighed essentiel for at vi kan mærke lyst og opnå nysgerrig og nuanceret seksuel nydelse. For at hjælpe til rejsning, skal den være fleksibel. For at kunne undgå at udløsningen sker over hals og hoved ved første stimulation, skal den være tryg ved både at spændes og afspændes.

Mærk din bækkenbund. Undersøg hvordan den bevæger sig i takt med din vejrtrækning og dine følelser. Lær at lade den spænde sig blidt op mens du puster og hvordan den kan afslappes på et suk.

Efterhånden som du åbner op for de nervesignaler, der kommer fra den, vil bækkenbunden blive din bedste ven, som fortæller dig når du er stresset og som kan indgå nuanceret i din nydelse. Du kan lege med den når du onanerer og bruge samspillet til at undgå at blive overrumplet af udløsning eller frygt for om rejsningen overhovedet vil ske.

Sådan finder du din bækkenbund

Bækkenbunden sidder indvendigt, men når du spænder korrekt op i musklerne, kan du også mærke det med fingrene udenpå. Hvis du lægger to fingre mellem anus og dit køn, altså på mellemkødet, skal området føles spændt når du trækker musklerne sammen. 

Når du bruger en bækkenbundstræner som Empelvic, kan du nemmere mærke når du spænder rigtigt op. Puden har små knopper, som blidt trykker på mellemkødet når du sætter dig. Når du arbejder med din vejrtrækning, vil du kunne mærke knopperne trykke når du spænder op og slapper af, og på den måde bliver bækkenbundstræning ekstremt nemt.

Puden kommer endda i specifikke versioner til personer med vulva eller personer med penis, så alle kan være sikre på at de træner bedst muligt.    

Du kan lære meget mere om Empelvic og Empelvic-metoden på deres YouTube-side her.

 

Du kan læse mere om hvordan du træner din bækkenbund i vores guide her.