Podcastanbefalinger om krop, sex og seksualitet

Podcastanbefalinger om krop, sex og seksualitet

Der findes efterhånden mange forskellige fantastiske podcasts. Podcast er et fantastisk format, hvor man har mulighed for at føle sig set og ikke stå alene med tanker eller spørgsmål omkring krop, sex og seksualitet. Vi har samlet podcast anbefalinger her

Podcast om kærlighed og følelser

Hjerteflimmer for voksne er en dejlig podcast, som taler om alle aspekter indenfor kærlighed. Hver uge har vært Sara Bro og sexolog Jytte Vikkelsø besøg af kendte danskere, som har taget et kærlighedsdilemma med fra deres eget liv. En hyggelig podcast, som formår at vende mange aspekter af kærlighed.

Queer sex ed er en sex-positiv, queer-positiv platform for åben, ærlig og direkte kommunikation. Hver måned udforsker Jay og Sara i deres podcast emner indenfor queer identiteter, BDSM, kink og sexarbejde. Den idéelle podcast til rådgivning, aftabuisering og til at få svar på alle dine spørgsmål.
Spøgelser med følelser er en podcast med de to veninder Ditte og Josefine, som snakker ærligt og undersøgende om hvorfor vi ghoster, bliver ghostet, og hvordan det påvirker datinglysten.

Derudover anbefales Sex and psychology, som er den seksualundervisning du ville ønske du havde fået, Nu snakker vi om det som er en podcast med tre mænd der taler om små og store følelser i forbindelse med sex, krop og kærlighed. Vild med svans, som består af Alexander og Jonas som deler erfaringer og forhindringer som en ægte svans.

Podcast om sex

Sex with Emily er en populær podcast med sexterapeut Emily Morse som gør lytterne klogere på sex, forhold og alt derimellem. Podcasten gæster eksperter, kendte personer og rummer også en brevkasse med spørgsmål fra lytterne. 

Call her daddy er en særlig stjerne på den store stjernehimmel. Podcasten indeholder både råd, anekdoter, diskussioner af "pinlige" øjeblikke og samtaler mellem to veninder.


Guys We Fucked er en podcast med fokus på at ændre den måde, samfundet tænker på kvindelig seksualitet ved at bane vejen mod et sundere syn på sex. Med stand-up-komikerne Corinne Fisher og Krystyna Hutchinson som vært, diskuteres de mest tabubelagte emner, interviewes eksperter indenfor seksuel sundhed, kulturelle ikoner og mennesker de har haft sex med.
Derudover findes der Bare sex Radio loud, som er en samtalepodcast mellem to værter og deres gæst med formålet at tale naturligt om sex, Soft spot med Anna Lin og Amanda Wendel der med en afslappet og venskabelig klang tager sex-snakken én gang til og til sidst We are having gay sex med komiker Ashley Gavin, som interviewer gæster med forskellige seksualiteter.

Podcast om nicher 

Future of sex undersøger sextech verdenen og den industri i krydsfeltet mellem seksualitet og teknologi og mennesket derimellem. Værten Bryony Cole taler med sextech leder og eksperter, om udviklingen af sextech produkter. Derudover har Bryony fornylig startet et sextech school for iværksætterne og investorer i branchen. En podcast som både gør dig klogere på videnskabelige nichér indenfor branchen, men også taler om hudsult og helt basale emner. 

Ask a Sub er en rådgivnings podcast til de kink-nysgerrige. Podcasten hjælper dig til at føre dine drømme ud i virkeligheden. Vært Lina Dune bringer wellness kink til masserne og udstyrer enhver kinkster med værktøjerne til at blive deres egen BDSM BFF.

Why are people into that er ligeledes en podcast som udforsker kink, køn og kærlighed.
Podcasts er gode til at opsøge svar og rådgivning hvis du står med spørgsmål om krop, seksualitet og kærlighed.

Du kan også lytte til vores tre guidede meditationer med sexcoach Fanny Broholm, her!