Porno

Porno

Porno har et særligt ry, og mange mener at porno er negativt. Men er porno negativt? Læs lidt mere om porno i denne artikel.

Er porno altid uetisk?

En del af pornoens dårlige rygte har at gøre med pornoindustrien. Selvom industrien de seneste år er blevet langt mere reguleret, er der stadig en del etiske problemer. Men ikke al porno er uetisk. Du kan vælge at forbruge porno, hvor du ved at pengene går til de der medvirker i filmene. Her er OnlyFans et godt eksempel, på en platform hvor man ved hvor pengene går hen. I Danmark har vi produktionsselskabet Bedside der laver etisk queer venligt porno. Og når jeg siger etisk porno, så tænker du måske at det bliver kedeligt? Hvis det er tilfældet, vil jeg helt sikkert anbefale dig at slå et smut forbi Bedsides hjemmeside!

Hvad kan man også bruge porno til?

Jeg anbefaler ofte mine klienter at bruge porno som et værktøj, hvis de har svært ved at finde ud af hvad de har lyst til. Porno er nemlig ikke bare et onaniværktøj, det kan også bruges til at udforske ens egen seksualitet og lyster. Bare det at scrolle igennem kategorierne på et porno site, kan sætte gang i fantasien, og måske opdage noget man ikke havde overvejet kunne tænde en.

Hvad nu hvis man ikke kan onanere uden porno?

For rigtig mange hænger porno sammen med at dyrke sex med sig selv, og det er der intet galt med. Men for nogle bliver det svært at komme eller onanere uden pornoen, og det er ikke sikkert man har lyst til det. Der finder også en type eksternalisering sted for nogle.

Eksternalisering i forbindelse med porno og onani betyder at sex og lyst kommer til at være noget der finder sted udenfor en selv. Og det er måske her hvor man skal overveje at lave lidt ændringer. Der er intet galt i at bruge porno, vil jeg lige starte med at sige. Men hvis man ikke kan blive tændt uden, er det måske problematisk for en.

En måde at bevæge sig ud af denne vane er at begynde at kigge lidt væk fra skærmen inden man kommer. Som med andre vaner er det en god ide at finde en anden vane langsomt, så den nye vane bliver integreret på en god måde. Så over en periode kan man måske begynde at kigge væk i længere tid af gangen, dernæst begynde at slukke for det på et tidligere og tidligere tidspunkt. Hvis det er et stort problem som man har svært ved at håndtere, og det har en negativ på ens øvrige liv generelt, vil jeg anbefale at man opsøger hjælp.

Se porno sammen

Hvis I begge to har lyst, kan porno også være noget, I ser sammen. Det kan være en slags opvarmning og til inspiration for hvad i hver især synes er sexet. I kan eventuelt udfordre hinanden til at finde noget i hver især synes er frækt, og så se det sammen. Men det er ikke alle der gider, så begge parter skal være med på det. Det er ligesom med sex, det er kun fedt hvis alle parter synes det er dejligt.

Du kan også læse vores pornoanbefalinger her hos Peech.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.