Sådan bliver du god til spanking og impact play

Sådan bliver du god til spanking og impact play

Smerte og nydelse virker umiddelbart som modsætninger, men for mange går det hånd i hånd. Hvis du vil eksperimentere med at bringe let smerte ind i dit sexliv, er spanking og impact play en god introduktion. Læs med i denne guide, og få råd til hvordan du kommer i gang  

Spanking eller impact play er enhver form for leg, hvor en person modtager slag i form af pisk, smæk og klask. Man kan bruge for eksempel bruge hænderne, en pisk eller en paddle særligt til formålet. Mange har fantasier der involverer BDSM elementer, som spanking, men oplever at det er svært at komme i gang og få udlevet sine lyster. Måske ved du ikke hvordan du bedst spanker nogen, måske har du svært ved at forklare din(e) partner(e) hvad du ønsker? Der kan være meget tabu forbundet med BDSM, men der er ingen skam i at udforske sin seksualitet og de ting, der tænder dig i samspil med andre - så længe det gøres på en måde, hvor nærhed, omsorg og kommunikation er i centrum. BDSM og spanking er nemlig ikke kun selve akten - det er også alt det, der leder op til det, og den pleje der kommer efter.    

Grænser

Mange forbinder BDSM og spanking med at overskride grænser, men det skal aldrig være tilfældet! Ved BDSM lege kan du måske komme nær dine grænser, eller rykke dem lidt, men som ved "almindelig" sex er en overtrådt grænse også overtrådt samtykke - og det er aldrig okay!     

Før man begynder på BDSM lege, skal du derfor sørge for at overveje; hvad tænder mig? Hvad skræmmer mig ved BDSM? Når du selv er klar over hvad dine grænser er, er det nemmere at dele og snakke om med partner(e). Når i så snakker, er det vigtigt at være helt ærlige. Det er helt normalt, at det er lidt akavet at tage snakken første gang, måske endda også de første gange i faktisk prøver spanking. Men jo mere i snakker om det, jo nemmere bliver det at navigere i, fordi i bliver mere klar over hvad der kan/skal foregå og hvad der ikke skal. Det skaber også en særlig tryghed og et bånd, når man åbner op og er ærlig om sine lyster - selv (og måske særligt) de der føles pinlige.

Det er også en god ide at have et stop-ord på plads, før i går i gang. Mange i BDSM-miljøet bruger trafiklys som indikator, hvor gul kan betyde "min grænse er ved at være nået" og rød betyder "stop!". Nogle gange er det dog ikke muligt at udtrykke sig verbalt - måske har i taget en ball-gag med i legen? - så et fysisk stop-ord er også smart. Det kan være tre klap på benet, armen eller den kropsdel, der lige er nærmest.

Vær opmærksom på at spanking godt kan efterlade mærker. Det kan være let rødme som går væk efter nogle minutter, men også hævede striber, blå mærker eller endda sår. Det afhænger af hvor meget kraft man bruger samt hvilket redskab - et helt klassisk spanskrør giver eksempelvis nemmere sår eller hævede striber, end hænderne eller bare en paddle gør. 

Sørg for at aftale inden i går i gang, om i er okay med at der potentielt efterlades blå mærker eller røde streger (som dog går væk igen efter lidt tid). Spanking er ikke noget at skamme sig over, men det er jo ikke alle, der har lyst til at skilte med en forslået bagdel til vinterbadningen osv.    

Hvilket redskab skal jeg bruge?

Til spanking kan der bruges mange forskellige redskaber. Hænderne kan sagtens bruges, og kan give et godt, hårdt smæk. Ulempen ved at bruge hænderne er dog, at de kan blive lidt følelsesløse eller gøre ondt efter flere slag. Det er oplagt at starte med hænderne, før man investerer i redskaber til spanking, så alle lige kan blive fortrolig med oplevelsen. Men når i så er klar, er der flere muligheder: 

En paddle er et flat og bredt redskab, som fordeler slaget ud over et større område, og derfor føles mindre intenst end fx. en pisk med en smal spids. Vær dog opmærksom på at jo flere slag du giver med en paddle, des mere følsomt bliver området der rammes.  
TSK fra Unbound Babes er en kombination af en paddle og en flogger (som er en pisk med mange haler). Halerne giver en mere skarp følelse end en paddle, og er derfor god til de mere øvede, eller dem der foretrækker en intens oplevelse. Et hårdere materiale på halerne giver en mere skarp smerte, mens et blødere materiale giver en mildere oplevelse. Halerne på TSK er lavet af silikone, og giver derfor ikke det mest voldsomme slag.    

Start roligt ud

Er det første gang i forsøger jer med spanking, kan i starte helt roligt ud. Lad det redskab i vil bruge til spanking - hænder, pisk, flogger, paddle - kærtegne kroppen lidt først. Giv så et let klap, og mærk hvordan det føles. Skift mellem at give klap eller pisk og så bare at køre redskabet langs kroppen. Den vekslende følelse er pirrende og ophidsende for alle parter, og den endelige forløsning når pisken/hånden/osv. rammer, bliver endnu bedre på denne måde. 

Hvor skal man IKKE spanke?

Der er visse områder på kroppen, hvor det kan være farligt at slå. Det er særligt på nyrene, halsen, ansigtet og ørene, da alle kan tage permanent skade, hvis de rammes hårdt nok. Se gerne denne illustration for et kort over hvilke områder du kan klaske løs på, og hvilke du skal holde dig fra. Det betyder ikke at du skal føle dig afskræmt fra at prøve spanking, men du skal udvise respekt for akten og forsigtighed overfor din(e) partner(e).   

Efterpleje 

Når i er færdige, er i faktisk ikke færdige endnu - efterpleje er nemlig en vigtig og ikke-ekskluderbar del af BDSM. Tag jer tid til at slappe af og få vejrtrækningen ned. En (eller flere) af jer er måske lidt øm og rød, og her kan det være oplagt at give en behagelig massage. En massageolie som denne fra Sensuva er oplagt, da den indeholder hampefrøolie, som er beroligende og helbredende for huden. Har pisken eller hånden fået god kraft på, så der er kommet små sår, er det en god ide lige at lade huden være en dag eller to, før i smører jer ind i noget - det er de færreste cremer og olier, der kan bruges indvortes.    

Snak også om hvordan oplevelsen var, hvad der var godt og hvad der kan gøres anderledes. Øv dig igen i at mærke dine grænser, og del med din(e) partner(e) hvis de har rykket sig, både den ene eller den anden vej. Husk dog, at dine grænser kan ændre sig hele tiden, og afhænge af mange faktorer fx. hvor træt du er, stress, søvn, osv. Hvis du tidligere har været glad for noget bestemt, men når det så gøres igen ikke føles godt, er det altid okay at sige fra. Stop-ordet bruges, når din grænse er nået, og det er kun dig, der kan mærke og bestemme hvornår det er.