Sprøjteorgasmen Myter, fakta og vejledning

Sprøjteorgasmen: Myter, fakta og vejledning

Sprøjteorgasmen er hovedpersonen i mange fantasier, kontroverser og generel undren. Findes den virkelig? Er det tis eller noget andet der kommer ud? Få svar og råd til hvordan du selv kan få eller give en sprøjteorgasme her.

Hvad er en sprøjteorgasme?

En sprøjteorgasme er en orgasme personer med vulva kan opleve, hvor der sprøjter eller siver en større mængde væske ud af skeden. Ligesom med klitoris og vulvaens øvrige anatomi, er der lavet meget lidt forskning om sprøjteorgasmen. Manglende viden om emnet har gjort sprøjteorgasmen til noget mytisk, og porno har overtaget som den primære kilde til viden om det.

Men porno er på ingen måde en nøjagtig eller korrekt afspejling af virkeligligheden. Mens der ikke er fuldkommen enighed, mener flere at sprøjteorgasmen og "squirting" (som typisk kendes fra porno) faktisk er to forskellige ting, og ikke synonymer.

Ved sprøjteorgasmen udskilles væske fra Skenes kirtlerne, der sidder tæt på urinrøret. Skenes kirtlerne er ikke fuldt forstået endnu, men nogle mener at det er  personer med vulvas modsvar til prostata. Væsken der udskilles herfra kan være hvidlig og lidt tykkere end vand, og indeholder netop et prostataspecifikt antigen, som også kan findes i sædvæske. På den måde kan man kalde sprøjteorgasmen sædvæske uden sædceller.   

Er det at squirte så noget andet?

Nogle mener at squirting er anderledes, da væsken indeholder nogle lidt andre ting. Ved squirting udskilles der en klar væske fra urinrøret, som kan indeholde tis, da det netop deler samme "rør" og kommer fra blæren. Men det er altså ikke tis!   Væsken indeholder glukose (naturligt sukkerstof), fruktose (et andet naturligt sukkerstof) og kreatinin (affaldsstof der dannes i musklerne).  

Har du prøvet en sprøjteorgasme?

Nogle studier viser at op til 50 % af personer med vulva har oplevet en form for sprøjteorgasme eller squirting. Men fordi blandt andet porno har sensationaliseret sprøjteorgasmen, er der mange der tror, at det er et vildt og voldsomt show, når man får en sprøjteorgasme.

Det kan også forklare hvorfor det nogle gange kaldes springvandsorgasmen. Men sprøjteorgasmer er ikke nødvendigvis et springvand - for nogle er det en blid strøm af væske, mens andre ikke engang lægger mærke til det og måske bare føler sig lidt vådere end typisk. 

Nogle der oplever sprøjteorgasmer er vilde med oplevelsen, mens andre føler skam og pinlighed. Manglende information om emnet, vild misinformation i samfund og medier som skaber urealistiske standarder for hvad kroppen kan gøre og skal være, er med til at påvirke opfattelsen af sprøjteorgasmer.

Mange er opvokset med at sex skal være rent og "ordentligt", og her falder sprøjteorgasmer meget ved siden af. Men sprøjteorgasmer er ikke beskidte eller forkerte, og det er du heller ikke. Det kan føles mærkeligt og lidt overraskende første gang, men øvelse gør mester, og sprøjteorgasmer kan være en sjov måde at komme i tættere kontakt med din krop.   

Hvordan får man en sprøjteorgasme?

Mens der ikke er én bestemt måde, der fungerer for alle, er der visse metoder der kan være mere effektive end andre. Som ved en "normal" orgasme, er det vigtigt at du er afslappet. Intens fokus på at få en orgasme, sprøjtende eller ej, kan gøre det helt umuligt. Giv dig selv plads og tid, og stop hvis det bare ikke fungerer denne gang, du kan jo altid prøve igen.

Derudover er det en god ide at have drukket nok vand. Det er det altid, men særligt når du vil opnå en sprøjteorgasme - det kan være svært at sprøjte, hvis du er helt dehydreret. Det sidste forberende arbejde du kan gøre er at tisse. Mange sammenligner følelsen med at få en sprøjteorgasme med følelsen af at skulle tisse. Hvis du har tisset af først, undgår du forvirringen og trangen til at stramme op, hvor du faktisk burde slappe af.

Nu er du klar! Start med at stimulere dit G-punkt eksempelvis med en G-punkt vibrator. Kort fortalt, er det et område cirka 2-5 cm inde i skeden. Hvis du indsætter en finger og bøjer den i en "kom-her" form ud mod kønsbenet, så du altså rammer forvæggen af skeden, er du i det rigtige område.

Det kan kræve tålmodighed og stærke arme at få en sprøjteorgasme, så det er oplagt at bruge et sexlegetøj, der er specielt udformet til at ramme G-punktet.  Denne ståldildo fra Njoy er god til formålet. Den store kurve og det hårde stål kan give en intens stimulering af G-punktet. Det samme er gældende for glas, hvor en dildo i glas kan give en intens og præcis massage af G-punktet. Stål og borosilikatglas er desuden kompatibelt med alle slags glidecreme, så du kan med fordel bruge dem med en silikonebaseret glidecreme, hvilket holder længere end vandbaseret glidecreme. Sprøjteorgasmer kan godt tage tid, så en holdbar glidecreme er en god ide.  

Jo mere du stimulere punktet, jo mere kan det føles som om væske opbygger sig i underlivet. Tillad denne følelse, selvom den kan føles lidt mærkelig, og prøv så vidt muligt at slappe af i musklerne. Når du kommer til punktet hvor det føles som om du virkelig skal tisse, kan du få en sprøjteorgasme ved at stimulere klitoris. Her er det oplagt at bruge en klitorisvibrator eller stimulator, hvor en lidt mindre slags kan være nemmere at håndtere samtidig med en eventuel G-punkts dildo. 

Hvordan giver man en sprøjteorgasme?

Når i er flere om at prøve at få/give en sprøjteorgasme, kan man godt få lidt præstationsangst. Du bør ikke forvente, at du får en sprøjteorgasme første gang du prøver. For høje forventninger kan give nervøsitet, hvilket kan gøre orgasme sværere. Se det i stedet som en nydelsesrejse, hvor du/i stimulerer og plejer dig selv, og hvor resultatet, men ikke målet, også kan være en sprøjteorgasme.

Vær tålmodig!

Det kan tage en del tid og øvelse før du kan få en sprøjteorgasme. Sprøjteorgasmer kommer især, når man slapper helt af i musklerne og ikke kæmper imod følelsen af at skulle tisse. Men de fleste af os reagerer helt instinktivt på følelsen af at skulle tisse ved at spænde og holde igen, så det kan være ret udfordrende at aflære mange års opførsel. Det kan være gavnligt at træne din vejrtrækning eller bækkenbund, hvilket giver dig bedre kontrol. Læs gerne vores guide til træning af bækkenbunden, og få gode råd til hvordan du kommer i gang. 

 

Læs også: Guide til onani for personer med vulva

Læs også: Hvordan finder jeg G-punktet?


Kilder:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25545022/

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.