At blive gjort til objekt for fetichering

Transidentiteten kan for nogle medføre en følelse af fremmedgørelse. Fremmedgørelse overfor sin egen krop, der ikke afspejler hvem man er. Eller fremmedgørelse overfor venner, familie og andre, der ikke deler samme oplevelse og udfordringer. Nogle overskrider egne grænser for at passe ind, ud fra en forventning om hvad det vil sige at være normal. Det kan medføre flere udfordringer og endnu mere fremmedgørelse fra kroppen. Men normal er et relativt begreb, og det er ikke én rigtig måde at være normal på. Alligevel har mange en idé om én rigtig "normal". Hvis du som transperson har samme oplevelse, skal du huske på at du ikke er alene i den følelse. De fleste personer, trans eller cis, oplever samme behov for at passe ind. Og for de fleste, trans eller cis, medfører det næsten altid mere fremmedgørelse og mere utilpassethed.  

Læs om oplevelsen af fremmedgørelse, forsøget på at passe ind og hvilke problemer det kan give fra en transpersons perspektiv her

At blive gjort til objekt for fetichering

Det er ikke uden problemer,

at have en krop som min,

og have det sex jeg har.

tildelt kvinde ved fødslen, bruge de næste 16 år på at bekæmpe mig selv, finde ud af

jeg er mand uden pik

og ung

og gymnasieelev

og alle omkring mig

er i gang med deres liv.

rygerskuret blev rammen om samtalen, jeg altid følte mig udenfor. hookups blev til erobringer, det udfoldede sig. hver weekend bestod af scoringer i byen, tinderdates og roleplay med sin kæreste. jeg ville være en af dem.

jeg tog alt hvad jeg kunne. sorterede de groveste væk, ellers gik jeg til den. havde altid noget at fortælle mandag morgen i rygerskuret. jeg var en af dem.

alligevel tog jeg det ud til ekstremer. pludseligt var det ikke kun i weekenden, men også efter skole. jeg blev mere og mere tilbøjelig til bare at sige ja til deres fantasier.

problemerne hobede sig op. for det er ikke nemt at være, i en ikke normativ krop. min blotte tilstedeværelse gør mig til et objekt. og mænd elsker at udnytte dette.

jeg troede, at så snart man var queer, havde man forståelsen af, at være inkluderende og åbensindet. fandt hurtigt ud af, at det ikke var sagen. at nogle glorificerede mig som objekt, andre tog mig hemmeligt.

jeg blev så mange mænds eje. jeg nød det ikke, det var ikke rart eller sikkert, men alligevel - jeg ville bare være det samme som de andre

hookups blev en rutine. jeg fokuserede på din krop, jeg ville ønske du ikke fokuserede på min. man bliver kaldt ting. kvinde, mand, svans, trannie, bonushul. fantasien vil ingen ende tage. virkeligheden blev fjern.

jeg blev det de kaldte mig. de 16 år jeg havde brugt på at finde mig selv, blev hugget i stykker af utallige one night stands. jeg var ikke andet end et objekt og det var det jeg var fortjent til. det var sådan jeg behandlede mig selv, og lod dem behandle mig.

tilbage i rygerskuret stoppede jeg med at fortælle. jeg var igen uden for normalen, denne gang i den modsatte ende. mit sexliv havde udviklet sig til overgreb med samtykke, til affærer, jeg var middelvejen mellem mand og kvinde - og man kunne tilpasse sin opfattelse, som det passede.  jeg var blevet gjort til en fetish.

min transidentitet fulgtes ad med en fremmedgørelse. jeg ville aldrig passe ind.

den mærkelige skygge af skam, internaliseret vrede og frygt blev faresignaler jeg lærte ikke at registrere. jeg var, flød ud og ind af mænds liv, mens jeg selv fik et helt forskruet opfattelse af mig selv.

som at leve et dobbeltliv, hvor de to virkeligheder ikke kan samledes.