7 trin til brug af Binder Tape

7 trin til brug af Binder Tape

Hvad er Binder Tape?

Binder tape, også kaldet trans tape eller bryst tape, er designet til at binde brystvævet ind. Det placeres fra toppen af brystkassen til lige under armhulen. En binder kan hjælpe med at udtrykke din kønsidentitet og give kontrol over, hvordan din krop præsenteres, hvilket kan forbedre mental sundhed og selvværd. Det er dog vigtigt at lytte til kroppens signaler, især hvis du ikke har prøvet binder tape før. Derfor har Snorre Lund Villumsen der selv af bruger af binder tape, skrevet 7 gode tips til dig der er ny indenfor brug af binder tape.

1. Lyt til din krop!

Lige meget hvilket made man binder på sin krop (binder tape, etc) er det vigtigt at mærke efter i sin krop. Hvis det gør ondt eller klør meget, så tag det af, selvom du måske kun har haft det på i 1-2 døgn.

2. Rund hjørnerne

Klip hjørnerne af på dine trans tape-stykker (binder tape) før påføring, så holder de længere uden at gå op i kanten.

3. Ikke stræk det sidste stykke

Trans-tape er meget strækbart, hvilket er noget af det der gør det så godt at binde med.
Jeg ville dog anbefale ikke at strække de sidste 2-3 cm, da huden ellers hurtigt bliver
meget irriteret hvis det er tapet fast i et stræk. Dette gør også at tapen kan holde
længere.

4. Husk nipple cover!

Huden omkring dine brystvorter er ekstra tynd og sensitiv, så det er en god idé at
sætte et plaster eller nipple cover over dem før du påfører tape. Dog skal du være
opmærksom på ikke at bruge plaster med en plastisk-agtig overflade, da det kan skabe
friktion og ubehag.

5. Målet er et naturligt fladt bryst

Målet med trans-tape er ikke at få et komplet fladt bryst - det er hverken muligt eller
naturligt. Derimod er det godt til at skabe et naturligt maskulint udseende - husk at
ciskønnede mænd også har brystmuskler og fedt på brystet, og derfor sjældent har et
komplet fladt bryst.

6. Øvelse gør mester

Husk at alle kroppe er forskellige, og der er ikke én rigtig måde at bruge binder tape
på. Det kan varierer meget fra person til person hvad der virker bedst/hvor lange
stykker tape man bruger/hvor mange stykker man skal bruge etc. Prøv dig frem og
find ud af hvad der fungerer for dig. 

7. Gå i bad inden

Binder tape klistrer bedst fast på helt ren hud, så sørg for at gå i bad inden påføring –
og vask med sæbe på området hvor tapen skal sidde.

Rigtig god fornøjelse - og husk at lytte til din krop!