HIV og AIDS

HIV og AIDS

I Peech ønsker vi at nedbryde tabuer forbundet med sex og seksualitet, og derfor behandler vi i denne serie emnet sexsygdomme. Vi vil gerne understrege at sexsygdomme hverken gør dig ulækker eller forkert eller nogen andre af de negative stereotyper, der forbindes med sexsygdomme. Se også vores opslag om kønsvorter, herpes, klamydia og gonoré, og bliv lidt klogere på sexsygdomme

HIV og AIDS er to af de mest stigmatiserede sexsygdomme der findes. Mens det i 80'erne var en dødsdom at blive diagnosticeret med HIV, da der hverken var forståelse for sygdommen eller personerne med den, eller medicin udviklet til behandling, findes der i dag ekstremt effektive behandlingsmuligheder. I 2021 udtalte direktøren for AIDS-fondet også at: "Når man har været på medicin i kort tid, smitter HIV ikke. Det har vi sagt rigtigt meget i AIDS-fondet, også før min tid, men det er, som om den ikke rigtig er feset ind". Læs mere om hvorfor, og bliv klogere på HIV og AIDS i denne artikel.        

Hvad er forskellen på HIV og AIDS?

HIV er en forkortelse for human immundefekt virus, hvilket vil sige at det er en virus, der angriber og ødelægger immunforsvaret. For at overleve og sprede sig i kroppen, sætter HIV-virussen sig fast på de celler, der har ansvar for at alarmere immunsystemet. Immunsystemet er kroppens værn mod de bakterier og vira, der kommer ind i kroppen, og sørger for at man ikke bliver syg, eller ihverfald ikke lige så syg som uden et immunforsvar.  

Når HIV har sat sig fast på disse celler, kaldet en CD4-celle, begynder cellen at producere nye HIV-celler, i stedet for at alarmere immunsystemet. Efterhånden som flere og flere af CD4-cellerne er optaget af at producere nye HIV-celler, vil der være færre celler til at alarmere immunforsvaret. Det betyder, at HIV har frit slag til at nedbryde immunforsvaret, hvilket øger risikoen for alvorlig sygdom. Det betyder også, at bakterier som er harmløse for et sundt immunforsvar, eller måske bare kan give en lille forkølelse, kan være dødelig for en ubehandlet HIV-positiv person. Disse slags komplikationer kommer dog først, når HIV har formeret sig længe i kroppen.

AIDS er så betegnelsen for den tilstand, HIV kan udvikle sig til, hvis den ikke behandles. AIDS diagnosticeres hvis man som HIV-positiv får en række infektioner og kræftformer, som personer med et sundt immunforsvar ikke kan udvikle. Den effektive medicinske behandling man i dag kan modtage gør dog, at færre og færre får diagnosen AIDS.

Hvordan overføres HIV? 

Selvom HIV er blevet påvist i alle kropsvæsker, er det kun blod, sæd (også præsperm), væske fra skeden og modermælk der er smitsomme. Modsat sexsygdomme som klamydia, der smitter ved slimhindekontakt, skal HIV direkte ind i blodbanen for at smitte. Det vil også sige, at HIV meget effektivt kan forhindres, hvis man bruger barrierer som kondomer eller slikkelapper.  

Ved seksuel overførsel af HIV forekommer det derfor mere hyppigt ved ubeskyttet, penetrerende analsex end penetrerede vaginal sex. Dette skyldes at anus ikke har slimhinder som kan skabe smørelse, som skeden har, og der er derfor større risiko for friktion, som kan give rifter og deraf blod. HIV kan også smitte ved at dele kanyle, eller fra mor til barn under fødsel og amning.   

Desuden er man mest smitsom 3 måneder fra det tidspunkt man blev smittet, eller hvis man har udviklet AIDS. Det vurderes, at over halvdelen af alle HIV-positive er blevet smittet af personer, som selv lige er blevet smittet.  

En af de mest udbredte og sejlivede myter om HIV er, at det smitter gennem kropslig berøring som kram, kys eller bare at holde i hånden. HIV kan ikke og har aldrig kunne smitte på denne måde, og myten er med til at HIV-positive personer udstødes, isoleres og diskrimineres mod.  

Hvad er symptomerne på HIV?

Mange oplever symptomer kort tid efter de er smittet med HIV, men det er langt fra alle. De fleste der oplever symptomer beskriver dem som influenza-agtige, med feber, hævede lymfeknuder, træthed og smerter i muskler og led. Fordi symptomerne kan minde om så mange andre ting, er der mange der ikke opdager eller bliver testet for HIV. 

Derudover er der stor forskel på hvornår man er blevet smittet, til man har brug for behandling. For nogle HIV-positive er det et par år, mens andre lever med sygdommen i årtier, før det kræver nogen form for behandling. Det betyder dog ikke at man bør udsætte behandling eller undgå at opsøge test, hvis man tror at man er smittet. Jo hurtigere man giver behandling, jo mere effektiv er den. Er man i en risikogruppe for HIV, har man også mulighed for at få PEP-behandling. PEP er en forebyggende behandling, der kan forhindre at man udvikler HIV, hvis den tages op til 72 timer efter mulig smitte. Jo tidligere du får PEP, jo mere effektivt er det. For at modtage PEP, skal du kontakte et hospital der tilbyder behandlingen - her har du en liste over hospitaler, der tilbyder udlevering af PEP.

Risikogruppen betegnes som personer med penis, der har sex med andre personer med penis, da denne gruppe fortsat er den største smittegruppe. Statens Serum Institut regner med, at der i dag lever omkring 6.600 mennesker med HIV i Danmark – de 3.600 af dem er personer med penis, der har sex med andre personer med penis.  

Hvordan behandler man HIV?

HIV behandles i dag ved en kombination af forskellige slags HIV-medicin, der enten hæmmer formeringen af virussen, eller gør det sværere for HIV at komme ind i CD4-cellen. Mens man kan ikke stoppe virusproduktionen helt, og dermed blive kureret for HIV, kan man bremse den så meget, at den ikke kan videreføres til andre.  

Det er 25 år siden, der kom en effektiv behandling, og HIV stoppede med at være en dødsdom. Medicinsk behandling betyder endda, at man kan leve lige så længe som alle andre, hvis man behandles i tide og tager sin medicin regelmæssigt. Alligevel dør knap 700.000 mennesker hvert år af AIDS-relaterede infektioner og sygdomme, særligt i de mest fattige dele af verden, fordi der ikke er adgang til behandlingen. 

For mange vestlige HIV-positive personer er det typiske ikke det fysiske aspekt af HIV, der giver udfordringer, da langt de fleste er velbehandlede og ikke mærker de store komplikationer fra sygdommen. Det er i stedet de psykiske aspekter, da HIV ikke kan kureres (endnu), og derfor giver anledning til frygt og stigma. I samfundet er manglende forståelse og information om HIV også med til at skabe stigma og isolation for HIV-positive personer. Historisk set er HIV og AIDS ekstremt dæmoniserede sygdomme, ligesom personer med HIV og/eller AIDS har oplevet ekstrem diskriminering. Selvom forståelsen er blevet bedre, trækker den ekstreme diskriminering fra fortiden stadig spor, og mange tør ikke tale åbent om deres HIV diagnose. Som med alle andre sexsygdomme, kan den ikke definere dig eller dit værd, og du er ikke forkert, hvis du er HIV- eller AIDS-positiv. Fordi HIV/AIDS ikke er en særlig udbredt sygdom i Danmark, finder mange stor tryghed og styrke i fællesskaber, hvor man åbent kan dele og snakke om sine oplevelser. AIDS-Fondet er landets største organisation for forebyggelse, test og rådgivning. Derudover er der:

  • Hiv-Danmark, som er en landsdækkende patientforening for alle HIV-positive
  • Positivgruppen, som er en forening for HIV-positive homo- og biseksuelle personer med penis samt deres partnere
  • AIDS-linjen, som er en rådgivnings-hotline, hvor du kan få svar på spørgsmål om blandt andet HIV, AIDS og PEP. 

 

Kilder:
https://aidsfondet.dk

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/hiv-og-aids/hiv-infektion-og-aids-oversigt/