HIV og AIDS

HIV og AIDS

I Peech Þnsker vi at nedbryde tabuer forbundet med sex og seksualitet, og derfor behandler vi i denne serie emnet sexsygdomme. Vi vil gerne understrege at sexsygdomme hverken gÞr dig ulÊkker eller forkert eller nogen andre af de negative stereotyper, der forbindes med sexsygdomme. Se ogsÄ vores opslag om gonoré, kÞnsvorter, klamydia og herpes, og bliv lidt klogere pÄ sexsygdomme

To af de mest stigmatiserede sexsygdomme

HIV og AIDS er to af de mest stigmatiserede sexsygdomme der findes. Mens det i 80'erne var en dÞdsdom at blive diagnosticeret med HIV, da der hverken var forstÄelse for sygdommen eller personerne med den, eller medicin udviklet til behandling, findes der i dag ekstremt effektive behandlingsmuligheder. I 2021 udtalte direktÞren for AIDS-fondet ogsÄ at: "NÄr man har vÊret pÄ medicin i kort tid, smitter HIV ikke. Det har vi sagt rigtigt meget i AIDS-fondet, ogsÄ fÞr min tid, men det er, som om den ikke rigtig er feset ind". LÊs mere om hvorfor, og bliv klogere pÄ HIV og AIDS i denne artikel.        

Hvad er forskellen pÄ HIV og AIDS?

HIV er en forkortelse for human immundefekt virus, hvilket vil sige at det er en virus, der angriber og ÞdelÊgger immunforsvaret. For at overleve og sprede sig i kroppen, sÊtter HIV-virussen sig fast pÄ de celler, der har ansvar for at alarmere immunsystemet. Immunsystemet er kroppens vÊrn mod de bakterier og vira, der kommer ind i kroppen, og sÞrger for at man ikke bliver syg, eller ihverfald ikke lige sÄ syg som uden et immunforsvar.  

NÄr HIV har sat sig fast pÄ disse celler, kaldet en CD4-celle, begynder cellen at producere nye HIV-celler, i stedet for at alarmere immunsystemet. EfterhÄnden som flere og flere af CD4-cellerne er optaget af at producere nye HIV-celler, vil der vÊre fÊrre celler til at alarmere immunforsvaret. Det betyder, at HIV har frit slag til at nedbryde immunforsvaret, hvilket Þger risikoen for alvorlig sygdom. Det betyder ogsÄ, at bakterier som er harmlÞse for et sundt immunforsvar, eller mÄske bare kan give en lille forkÞlelse, kan vÊre dÞdelig for en ubehandlet HIV-positiv person. Disse slags komplikationer kommer dog fÞrst, nÄr HIV har formeret sig lÊnge i kroppen.

AIDS er sÄ betegnelsen for den tilstand, HIV kan udvikle sig til, hvis den ikke behandles. AIDS diagnosticeres hvis man som HIV-positiv fÄr en rÊkke infektioner og krÊftformer, som personer med et sundt immunforsvar ikke kan udvikle. Den effektive medicinske behandling man i dag kan modtage gÞr dog, at fÊrre og fÊrre fÄr diagnosen AIDS.

Hvordan overfÞres HIV? 

Selvom HIV er blevet pÄvist i alle kropsvÊsker, er det kun blod, sÊd (ogsÄ prÊsperm), vÊske fra skeden og modermÊlk der er smitsomme. Modsat sexsygdomme som klamydia, der smitter ved slimhindekontakt, skal HIV direkte ind i blodbanen for at smitte. Det vil ogsÄ sige, at HIV meget effektivt kan forhindres, hvis man bruger barrierer som kondomer eller slikkelapper.  

Ved seksuel overfÞrsel af HIV forekommer det derfor mere hyppigt ved ubeskyttet, penetrerende analsex end penetrerede vaginal sex. Dette skyldes at anus ikke har slimhinder som kan skabe smÞrelse, som skeden har, og der er derfor stÞrre risiko for friktion, som kan give rifter og deraf blod. HIV kan ogsÄ smitte ved at dele kanyle, eller fra mor til barn under fÞdsel og amning.   

Desuden er man mest smitsom 3 mÄneder fra det tidspunkt man blev smittet, eller hvis man har udviklet AIDS. Det vurderes, at over halvdelen af alle HIV-positive er blevet smittet af personer, som selv lige er blevet smittet.  

En af de mest udbredte og sejlivede myter om HIV er, at det smitter gennem kropslig berÞring som kram, kys eller bare at holde i hÄnden. HIV kan ikke og har aldrig kunne smitte pÄ denne mÄde, og myten er med til at HIV-positive personer udstÞdes, isoleres og diskrimineres mod.  

Hvad er symptomerne pÄ HIV?

Mange oplever symptomer kort tid efter de er smittet med HIV, men det er langt fra alle. De fleste der oplever symptomer beskriver dem som influenza-agtige, med feber, hÊvede lymfeknuder, trÊthed og smerter i muskler og led. Fordi symptomerne kan minde om sÄ mange andre ting, er der mange der ikke opdager eller bliver testet for HIV. 

Derudover er der stor forskel pÄ hvornÄr man er blevet smittet, til man har brug for behandling. For nogle HIV-positive er det et par Är, mens andre lever med sygdommen i Ärtier, fÞr det krÊver nogen form for behandling. Det betyder dog ikke at man bÞr udsÊtte behandling eller undgÄ at opsÞge test, hvis man tror at man er smittet. Jo hurtigere man giver behandling, jo mere effektiv er den. Er man i en risikogruppe for HIV, har man ogsÄ mulighed for at fÄ PEP-behandling. PEP er en forebyggende behandling, der kan forhindre at man udvikler HIV, hvis den tages op til 72 timer efter mulig smitte. Jo tidligere du fÄr PEP, jo mere effektivt er det. For at modtage PEP, skal du kontakte et hospital der tilbyder behandlingen - her har du en liste over hospitaler, der tilbyder udlevering af PEP.

Risikogruppen betegnes som personer med penis, der har sex med andre personer med penis, da denne gruppe fortsat er den stþrste smittegruppe. Statens Serum Institut regner med, at der i dag lever omkring 6.600 mennesker med HIV i Danmark – de 3.600 af dem er personer med penis, der har sex med andre personer med penis.  

Hvordan behandler man HIV?

HIV behandles i dag ved en kombination af forskellige slags HIV-medicin, der enten hÊmmer formeringen af virussen, eller gÞr det svÊrere for HIV at komme ind i CD4-cellen. Mens man kan ikke stoppe virusproduktionen helt, og dermed blive kureret for HIV, kan man bremse den sÄ meget, at den ikke kan viderefÞres til andre.  

Det er 25 Är siden, der kom en effektiv behandling, og HIV stoppede med at vÊre en dÞdsdom. Medicinsk behandling betyder endda, at man kan leve lige sÄ lÊnge som alle andre, hvis man behandles i tide og tager sin medicin regelmÊssigt. Alligevel dÞr knap 700.000 mennesker hvert Är af AIDS-relaterede infektioner og sygdomme, sÊrligt i de mest fattige dele af verden, fordi der ikke er adgang til behandlingen. 

For mange vestlige HIV-positive personer er det typiske ikke det fysiske aspekt af HIV, der giver udfordringer, da langt de fleste er velbehandlede og ikke mÊrker de store komplikationer fra sygdommen. Det er i stedet de psykiske aspekter, da HIV ikke kan kureres (endnu), og derfor giver anledning til frygt og stigma. I samfundet er manglende forstÄelse og information om HIV ogsÄ med til at skabe stigma og isolation for HIV-positive personer. Historisk set er HIV og AIDS ekstremt dÊmoniserede sygdomme, ligesom personer med HIV og/eller AIDS har oplevet ekstrem diskriminering. Selvom forstÄelsen er blevet bedre, trÊkker den ekstreme diskriminering fra fortiden stadig spor, og mange tÞr ikke tale Äbent om deres HIV diagnose. Som med alle andre sexsygdomme, kan den ikke definere dig eller dit vÊrd, og du er ikke forkert, hvis du er HIV- eller AIDS-positiv. Fordi HIV/AIDS ikke er en sÊrlig udbredt sygdom i Danmark, finder mange stor tryghed og styrke i fÊllesskaber, hvor man Äbent kan dele og snakke om sine oplevelser. AIDS-Fondet er landets stÞrste organisation for forebyggelse, test og rÄdgivning. Derudover er der:

  • Hiv-Danmark, som er en landsdĂŠkkende patientforening for alle HIV-positive
  • Positivgruppen, som er en forening for HIV-positive homo- og biseksuelle personer med penis samt deres partnere
  • AIDS-linjen, som er en rĂ„dgivnings-hotline, hvor du kan fĂ„ svar pĂ„ spĂžrgsmĂ„l om blandt andet HIV, AIDS og PEP. 

 

LÊs ogsÄ: Den store guide til prÊvention

LÊs ogsÄ: SÄdan bliver du testet for sexsygdomme

 

Kilder:
https://aidsfondet.dk

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/hiv-og-aids/hiv-infektion-og-aids-oversigt/Â