Sådan holder du dit underliv sundt med intimsæbe

Sådan holder du dit underliv sundt med intimsæbe

Skrevet af jordemoderstuderende Josefina Valentina

Skal vulvaen dufte af roser? Og hvordan plejer man den egentlig? Få svarene i Josefine Valentinas guide her

Den naturlige pH-værdi i skeden

Den daglige hygiejne i og omkring dine intime områder er selvfølgelig vigtigt, men faktisk kan det nærmere skabe problemer at gøre for meget. Hyppig vask, forkert tørring og dårlige hygiejne produkter kan føre til svien i underlivet, kløe og irritation. Der vil normalt være en pH-værdi mellem 4,5-5,5 i vulvaen og 3,5-4,5 i skeden. Op til ægløsning stiger pH-værdien, hvilket fx gør det muligt at sæd kan overleve i skeden i den periode.

Intimsæbe har som regel en pH-værdi på 4, hvilket jo er rimelig tæt på vulvaens pH, men stadig for lavt. Det kan derfor forstyrre miljøet, hvis man bruger det på daglig basis.

Hvis du fx får svamp og derfor vasker med intimsæbe for at ”få det væk” bliver din pH-værdi samt vulvaens flora forstyrret yderligere, hvilket gør dig mere modtagelig over for svamp igen. Det kan skabe en ond cirkel for ubalancer i underlivet, hvor svampen bliver ved med at komme tilbage, hvis du ikke bruger intimsæbe.

Se vores udvalg af intimsæbe og andet rengøring

 

Vulvaens duft

Mange intimsæber er i dag uden parfume, men man kan dog stadig få nogle som dufter af blomster. Hvem fandt lige på den absurde idé, at vulvaen skulle dufte af blomster? Bare lige for en god ordens skyld, så er det helt normalt at din vulva har en lugt. Så er alt lige som det skal være. En dårlig lugt kan være tegn på infektion, det er derfor en god idé at holde øje med lugten fra din vulva. 

Hvad kan du i stedet gøre for at holde din vulva ren?

Skeden er selvrensende bl.a. ved hjælp af udflåd. Så det eneste du behøver at gøre når du er i bad, er at vaske din vulva med lidt vand. Du kan også bruge intim sæbe, men brug det ikke på daglig basis.

En anden god ting for din vulvas miljø er at give det en masse luft. Fx gå uden trusser derhjemme, sove uden trusser samt nogle gange at holde pause med at gå i stramtsiddende tøj.

6 trin til at passe på dit underliv

1. Tal til det

Det lyder måske specielt at tale til dit underliv, men det kan faktisk være end god måde at føle sig forbundet med det. Giv det evt. et navn som du føler dig glad for og som føles kraftfuldt for dig. Der er mange navne, og mange af dem er udskammet, men måske er der et du kan lide, ellers find på et nyt. Claim et navn til dit underliv! Og hvis du er i tvivl om en beslutning, så spørg dit underliv. Det har altid har svaret.

2. Kig på det

Tag et spejl til at kigge på, og beundre dit underliv. Kig på alle detaljerne i venusbjerget, kønslæberne, klitoris og mellemkødet. Prøv at spred dine kønslæber og kig på din kønskrans ved skedeindgangen. Den ligner ofte en krans af smukke blade, men kan se lidt forskellig ud fra person til person. Hvis du har lyst, kan du bruge et spekulum til at kigge på indersiden af din skede og livmoderhalsen. Da spekulummet blev opfundet blev det brugt i forbindelse med forfærdelige eksperimenter på slavegjorte afrikanske kvinder, så dets oprindelse er bestemt ikke noget at ophøje. Men jeg synes, det kan være en enormt frigørende handling at reclaime det til noget man kan bruge til at lære sin egen krop bedre at kende, fremfor et værktøj som andre kan bruge på en. Du kan finde spekulum hos Peech lige her!

3. Mærk det

Mærk dit underliv på forskellige måder og læg mærke til, hvordan forskellige dele af vulva og skeden responderer på forskellige former for berøring. Du kan fx give din vulva en dejlig massage med noget lækkert glidecreme, samt indvendig massage. Vi holder hele overkroppen med bækkenet, så derfor kan der opstå mange spændinger i musklerne i underlivet. Så det er super godt at massere området. Det har ligeså meget brug for massage som fx nakken. Både som afspænding, men også som selvkærlighed eller en del af onani.


Du kan også prøve at mærke på din livmoderhals på forskellige tidspunkter i din cyklus eller på forskellige tidspunkter af dagen. Livmoderhalsen kan nemlig side både højt og lavt i skeden og nogle gange lidt til den ene side eller meget bagtil, så man slet ikke kan nå den. Ved ægløsning vil den hos de fleste sidde højt i skeden og føles blød, og livmodermunden (den lille dut i midten) vil føles lidt åben. Efter ægløsning kommer den ofte lavere ned i skeden og bliver hård, og livmodermunden føles mere lukket.
 

4. Luft det

Det er super godt for vulvaen og skedens miljø at få masser af luft. Det kan bl.a. hjælpe med at forebygge svamp og andre ubalancer i floraen. Luft det gerne, mens du ser Netflix på sofaen. Og sov dagligt eller en gang imellem uden trusser på, så vil dit underliv takke dig. 

5. Lugt det og smag på det
Det lyder måske mærkeligt, men det kan give dig enormt meget viden om din krop, og hvis der er andre der gør det på dig, er det vel ikke så mærkeligt at gøre det selv. Dit udflåd lugter og smager forskelligt i forskellige dele af din cyklus. Den væske der kommer, når du er opstemt, lugter og smager også forskelligt alt efter om den kommer fra skedeåbningen eller skedevæggen inde i skeden.

Ved at lugte til dit udflåd kan det også give dig tegn på, om du har bakteriel vaginose, som kan få udflåddet til at lugte fiskeagtigt. Du kan også prøve at lægge mærke til lugten af dit menstruationsblod alt efter hvilke menstruationsprodukter du bruger. Hvis du bruger engangsbind og -tamponer vil det ofte lugte lidt sødligt, måske lidt kvalmende, pga. reaktionen med kemikalierne i produktet. Denne lugt kommer stort set aldrig ved brug af stofbind og menstruationskop, hvor det i stedet lugter mere neutralt.

Se også vores udvalg af intimsæbe og rengøring

 

Læs også om dyspareuni, eller vores guide til langsom sex. 

Du kan også læse vores guide til hvordan man intimmasserer sig selv