Sådan kan du give tantra massage

Sådan kan du give tantra massage

Tantra er sanskrit, og kan oversættes til at betyde teknik eller metode til frigivelse eller befrielse. Der er flere forskellige måder man kan praktisere tantra, og en af dem er massage. Læs med i vores guide til tantra massage her 

Hvad er tantra massage?

Tantra massage er en form for erotisk massage, som stammer fra den tantriske tradition, der har rødder i blandt andet hinduisme, taoisme og zen buddhisme. Det er dog vigtigt at pointere, at tantra massage ikke nødvendigvis handler om seksuel tilfredsstillelse alene; det indebærer også en dybere forbindelse mellem dem, der deltager i massagen.

Selvom tantra er en erotisk og sensuel massage, er der ikke fokus på penetration eller orgasme. Fordi tantra har rødder i blandt andet spiritualitet, er der derimod stor fokus på sanselighed. Åndedrætsarbejde, blid berøring og tillid er vigtige elementer af tantra massage.   

 

Inden du går i gang med tantra 

Vil du prøve tantra massage med partner(e), kan det derfor også være en god ide på forhånd at snakke om, hvad der skal eller ikke skal ske. Tantra massage kan være et forspil til sex, men det kan også bare være en sensuel massage.

Snak om jeres forventning først, så modtageren kan være fuldt til stede i øjeblikket og være bevidst om kroppens fornemmelser uden at fokusere for meget på seksuel lyst. 

Læs også: Hvordan kan man have sex uden penetration? 

 

Sådan kommer du i gang med tantra massage

Start med at skabe en behagelig, rolig stemning. Det kan man for eksempel gøre ved at sætte rolig musik på eller tænde stearinlys. Et genialt produkt til den anledning er massagelyset fra Dame Products. Det ligner et almindeligt duftlys og afgiver også en behagelig aroma af lime blade, moskus og hvid fersken. Men når lyset har været tændt i lidt tid, skaber den et let og blød olie, som kan bruges til massage. 

Er du ikke glad for duftlys, kan du også prøve All-in-One massageglidecremen der er helt duftfri eller denne cannabis massageolie.  

 

Tantra og åndedræt

Tantra massage fokuserer på at øge bevidstheden om kroppens energifelter og fremme en sund strøm af livsenergi. Inden for tantrafilosofien arbejder man nemlig med den forståelse, at der eksisterer energifelter i kroppen, også kendt som chakraer. Disse energifelter ses som forbindelsespunkterne mellem den fysiske og åndelige dimension af ens person.

Energifelterne anses for at være forbundet med livsenergi, også kaldet prana (i hinduistisk tradition) eller chi (i kinesisk filosofi). Livsenergien cirkulerer gennem disse chakraer og er afgørende for ens fysiske, mentale og åndelige velvære.

 

Øvelser til åndedræt

Åndedrættet er vigtigt i tantra, da det betragtes som en bro mellem kroppen og sindet samt som en måde at regulere og styre livsenergien på.

To øvelser man nemt kan lave ved tantra massage er:

  • Dyb og bevidst vejrtrækning: Både giver og modtager i massagen skal trække vejret dybt og bevidst, så man kommer i bedre forbindelse med kroppen. Man kan gøre det ved at trække vejret dybt ind gennem næsen og langsomt puste ud gennem munden. 
  • Synkroniseret vejrtrækning: Det kan skabe en dybere forbindelse, hvis man synkroniserer sin vejrtrækning. Det behøver ikke være gennem hele massagen, men bare under særlige øjeblikke

 

Sanselighed og berøring i tantra

Tantra massage involverer en langsom, blid og kærlig berøring. Dette kan omfatte strygende, cirkulære bevægelser og lette tryk forskellige steder på kroppen.

Formålet med denne type berøring er ikke kun at løsne muskler, men også at vække sanserne og skabe intimitet. Ved tantra massage er hele kroppen et instrument for forbindelse og nydelse, så man er helt afklædt og bliver masseret på hele kroppen.

Man kan selvfølgelig altid tilpasse sin tantra massage efter behov, eksempelvis ved at beholde noget tøj på, eller ikke massere alle steder - det er altid op til en selv.  

 

Guide til tantra massage

Ved tantra massage kan man starte med at ligge på ryggen, og så vende sig om når det er relevant. Massagen kan se sådan ud: 

  • Start ved fødderne: Brug blide, cirkulære bevægelser og lette tryk for at løsne spændinger. Masser hver fod grundigt, inklusive sålerne og tæerne.

  • Arbejd dig opad benene med langsomme og flydende bevægelser: Brug gerne hænder og arme for at skabe variation i trykket. Vær opmærksom på musklerne omkring lårene og knæene og undgå at trykke på knogler og led.

  • Hvis man ligger på ryggen, man kan nu vende sig om på maven, så balderne og lænden kan masseres. Man kan også blive liggende på ryggen, og her prøve den mere sensuelle del af massagen, der er relevant hvis man er en person med vulva: altså yoni massage.

  • Balder og lænd. Ligger du på maven, kan man fokusere på balderne. Anvend forsigtige tryk og cirkulære bevægelser for at løsne spændinger i dette område. Øg gradvist trykket, hvis det føles behageligt for modtageren. Her kan du også med fordel bruge en magic wand, som både kan bruges til massage og i en intim zone. 

  • Yoni massage: Ligger du på ryggen, kan man prøve yoni massage, som er massage af vulva. Omkring de ydre kønslæber og åbningen til vagina sidder der virkelig mange nerveender, så områder er meget sensitivt. Sørg for at bruge rigelig med massageolie, og lad fingrene glide over begge sider omkring åbningen til vagina. Under sex hedder denne teknik shallowing.    

  • Ryg og skuldre: Fokuser nu på ryggen og skuldrene. Brug hele håndfladen til at massere musklerne langs rygsøjlen. Hvis der er nok massageolie på ryggen, kan det være behageligt for modtageren hvis man sætter tommelfingrene på hver side af rygraden og let trykker i mens man bevæger sig ned af ryggen. Integrer også strygende bevægelser og mere fokuserede tryk, især i områder med mange spændinger.

  • Nakke og hovedbund: Gå op til nakken og skuldrene og arbejd dig ind i nakken med blide strygende bevægelser og forsigtige tryk. Masser også hovedbunden med cirkulære bevægelser. 

  • Afslutning: Afslut massagen med blide strygende bevægelser over hele kroppen for at skabe en naturlig opsamling på al berøringen. Giv modtageren tid til at hvile og lade effekten af massagen synke ind.

 

Husk at tantra massage ikke behøver at have noget med sex at gøre. Det er en afslappende oplevelse, som kan være med til at styrke intimiteten. 

 

Læs også: 5 typer intimitet, som ikke er sex