Guide Sådan giver du oralsex til personer med vulva

Guide: Sådan giver du oralsex til personer med vulva

Hvordan giver man bedst oralsex til personer med vulva? Læs med her, hvor vi guider dig gode stillinger, variation af stimulering, anvendelse af sexlegetøj og hvordan du bedst taler om oralsex med din(e) partner(e)

Udforsk din(e) partner(e)

Alt efter hvem man er, er det forskelligt, hvor man er mest følsom, og hvor man kan lide at blive slikket under oralsex. Der er ingen særlig opskrift på, hvordan man giver god oralsex, og derfor er det vigtigt, at man under oralsex udforsker hinanden og hinandens lyster. For langt de fleste personer med vulva er klitoris det mest følsomme område, og der, hvor det giver størst nydelse at blive slikket. For andre personer med vulva kan det dog i højere grad nydelse at blive slikket på kønslæberne, omkring mellemkødet eller omkring skedeåbningen. Variér den måde, du giver oralsex på – spørg og mærk efter, hvad der giver din(e) partner(e) mest nydelse. 

Start blidt ud

Hvis du starter ud med at slikke direkte på klitoris, kan det for mange opleves oversensitivt og ubehageligt. Derfor er det vigtigt at starte blidt ud, mens du langsomt stimulerer din(e) partner(e)s erogene zoner. Du kan starte med at bruge din tunge, dine hænder eller dine fingre til at kærtegne og pirre din(e) partner(e). Hvis du og din(e) partner(e) synes det er frækt, kan du starte med at slikke og kysse langs benene og inderlårene – eller fra halsen og ned langs maven, inden du begynder at give oralsex. 

Variér måden du giver oralsex på

Det kan være rart at variere oralsex, for både din(e) partner(e) og dig selv. Afveksling kan være en god måde at udforske, hvad det føles bedst for dem – og for at øge din udholdenhed. Du kan prøve at variere måden du giver oralsex, ved at sutte og slikke forskellige steder på din(e) partner(e)s vulva. Du kan prøve at køre din tunge op og ned, fra side til side eller i et mere cirkulært mønster. Du kan også skabe undertryk med dine læber (som hvis du skal give et blidt sugemærke), og stimulere med din tunge imens. Spørg dem, hvad det føles dejligt – og bed dem eventuelt guide dig. Du kan også prøve at stønne eller puste mellem deres ben, eller nappe lidt med læberne. For nogle personer med vulva kræver det, for at opnå orgasme, at man bliver slikket i længere tid på samme sted og ofte i et konstant tempo. Når I har fundet den måde, du kan give oralsex på, som giver mest nydelse for din(e) partner(e), kan du med fordel forsøge at fortsætte på den måde. 

Læs også: Underlivets anatomi.

Tal sammen inden

Hvis du aldrig har prøvet at give oralsex til en person med vulva før, kan det virke meget grænseoverskridende. Derfor er det vigtigt, at I taler sammen inden. Prøv at fornem hinandens grænser, og skab tryghed mellem jer. Ligesom med alle andre former for sex, kræver oralsex også at alle parter har lyst. Inden I går i gang, kan du fortælle, at du har lyst til at give oralsex – og spørge din(e) partner(e) om de tilsvarende har lyst til at modtage oralsex. Hvis du har mod på det, kan du også spørge din(e) partner(e) om de kan beskrive, hvad de forbinder med god oralsex, og hvad der virker særligt ophidsende og dejligt for dem. 

Hvis man er den, der modtager oralsex, kan man godt opleve et vist forventningspres til at man skal opnå orgasme. Det pres kan have den modsatte effekt, og gøre, at det føles sværere at opleve nydelse og eventuelt opnå orgasme. At kommunikere om det både inden og undervejs, kan være med til at gøre stemningen mere afslappet og give en bedre oplevelse for alle. Du kan eventuelt være direkte om, at du ikke forventer, at din(e) partner(e) opnår orgasme – men at det handler om at de skal opleve nydelse. Det er derfor også en god idé, at du, når du giver oralsex til din(e) partner(e) væbner dig med tålmodighed. 

Læs også: Sexsygdomme i munden.

Brug dine hænder 

Ud over at skabe variation med mund og tunge, når du giver oralsex, kan du også bruge dine hænder. Du kan stimulere forskellige erogene zoner rundt på din(e) partner(e)s kroppe, mens du slikker og sutter. Du kan prøve at udforske, hvor de godt kan lide at blive rørt – eller spørge, om der er et særligt sted, de bedst kan lide at blive stimuleret. Du kan læse mere om erogene zoner i vores artikel om emnet. Du kan også prøve at kombinere oralsex og fingersex, ved at give dem finger og massere deres g-zone. Før en finger eller to op i skeden, og pres let op mod maven. Du vil kunne mærke et område, hvor overfladen har en lidt anderledes tekstur. Prøv at massere i det område, og spørg din(e) partner(e), om det føles rart. Bruger du dine midterste fingre, kan du med pege- og lillefingeren prøve at “fange” klitoris imens du slikker. 

Husk anus når du giver oralsex

Hvis din(e) partner(e) synes det er dejligt, kan du også stimulere dem analt mens du giver oralsex. Enten kan du bruge dine fingre til at stimulere rundt om eller oppe i anus – eller du kan give dem et rimjob. Du kan læse mere om, hvordan du kommer i gang med rimjob i vores artikel.

Læs også: Guide: Sådan giver du oralsex til personer med penis

Hjælp hinanden

Hvis ikke du er rutineret i at give oralsex til personer med vulva, er det helt naturligt, at det kan være svært at finde finde både klitoris og g-zonen. Men stimuli i de områder kan medføre stor nydelse for din(e) partner(e), så der er god grund til at lede.

Tal med hinanden, og bliv gerne enige om, at der intet flovt er i at bede om hjælp eller guidance. I det store hele er både du og din(e) partner(e) interesserede i, at I får en dejlig og fræk oplevelse sammen. Det er derfor en god idé at hjælpe hinanden så meget som muligt. Hvis du er den, der modtager oralex, kan du hjælpe din(e) partner(e) godt på vej, ved at ae dem i håret og vise, hvor de skal placere deres mund og tunge. Du kan også prøve at stønne, for at give udtryk for, at de de gør virker godt for dig. 

Du kan også læse vores guide til at finde G-punktet

Forslag til gode stillinger til oralsex:

Du kan give din(e) partner(e) med vulva oralsex fra mange forskellige stillinger. Vi har i nedenstående samlet et par forslag, og udførligt beskrevet fordelene ved stillingerne. Hvis du vil vide mere, kan du også læse vores guide til sexstillinger.

  • Dig mellem benene: Den helt klassiske stilling for at give oralsex. Din(e) partnere(e) ligger på ryggen, mens du ligger på maven mellem deres ben. I har på mange måder et ligeværdigt magtforhold undervejs: Du har mulighed for at bestemme, hvordan de skal slikkes – samtidigt har de mulighed for at ændre position eller flytte rundt på dit hoved. I denne stilling har I også rig mulighed for at have øjenkontakt, der sikrer at du kan aflæse din(e) partner(e)s signaler undervejs. Du har også rig mulighed for at bruge dine hænder til at kærtegne deres krop, mens du slikker dem. Ligger din(e) partner(e) med benene ud over sengekanten, har du mere frihed til at give finger imens. 
  • Placér en pude under deres hofter: Med udgangspunkt i samme stilling som ovenfor, kan I med fordel placere en pude under din(e) partner(e)s hofter. Ændringen i den vinkel du giver oralsex fra, gør at du nemmere kan placere dit hoved i en position, som er mere behagelig for din nakke. Ud over at det er mere behageligt for dig, kan det også medføre, at du kan holde ud til at give oralsex i længere tid. At din(e) partner(e)s hofter placeres højere gør også, at du har nemmere adgang til klitoris og g-zonen, hvis du giver finger mens du giver oralsex. 
  • Din(e) partner(e) i en oprejst position: Imens de sidder oprejst, og eventuelt støtter med hænderne på madrassen, er du på maven med hovedet mellem deres ben. I denne position har din(e) partner(e) mere kontrol over dig og den oralsex du giver. Det er nemmere for dem at placere både sig selv og dig, på den måde, der føles bedst for dem. 
  • Din(e) partner(e) siddende på dit ansigt: Her kan de sidde på dit ansigt, og ride det i et tempo, der føles dejligt for dem. Det kan skabe god variation, og sikre at din(e) partner(e) opnår stor seksuel nydelse. Afhængigt af, hvilken vej din partner sidder på dit ansigt, kan du i denne position have god adgang til at røre ved din(e) partner(e) imens du slikker dem. Du kan røre ved deres hofter, røv eller bryst – eller du kan gribe om deres hofter, og forsigtigt hjælpe med at bevæge dem, mens de rider på dit ansigt. 
  • Fra siden: Hvis din(e) partner(e) ligger på siden, mens du giver oralsex, har I begge god adgang og mulighed for at røre ved hinandens kroppe imens. Du kan prøve at røre ved deres røv, bryst, mellemkød eller omkring anus. Hvis du selv ligger på siden, har du også let adgang til at give din(e) partner(e) finger i denne position. Hvis I har lyst, er der også rig mulighed for at I kan give hinanden oralex på samme tid. 

Sexlegetøj du kan bruge, når du giver oralsex til personer med vulva 

Hvis I ønsker at tilføre en ekstra dimension til oralsex, kan I med fordel anvende sexlegetøj. Det kan være en vibrator der kan penetrere – det kan gøre oplevelsen mere intens for din(e) partner(e). Hvis din(e) partner(e) synes det er frækt at blive stimuleret analt mens de modtager oralsex, kan I også anvende et buttplug. Vores Trainy buttplug sæt er velegnet til formålet: Den lille størrelsesforskel mellem det bredeste og smalleste punkt, gør at dem særdeles velegnede til penetration – og så kan I selv vælge, hvilken størrelse, I synes er passende. 

Se også vores udvalg af dildoer og klitorisstimulatorer. Udforsk vores sortiment indenfor sexlegetøj til penisser, herunder bl.a. penisringe, som kan være til stor nydelse. 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.