Sexlegetøj og seksuelle hjælpemidler

Seksualitet er en vigtig del af livet – hele livet. Med alderen kan kroppen forandres, og det kan påvirke hvordan du har sex med dig selv og andre. Måske har sygdom ændret måden du lever i din krop og hvordan du kan bevæge den. For andre kan det betyde tørhed i skeden, rejsningsproblemer eller nedsat sexlyst. Du kan læse vores fulde artikel om sex og samvær oppe i alderen her.

Sexlegetøj og seksuelle hjælpemidler kan øge nydelse og mindske nogle af de seksuelle udfordringer, der kan opstå i løbet af livet. Du kan se læse mere om de forskellige produktkategorier på denne side.

Danske Seniorers favoritprodukter

Vi har samlet de ti produkter, medlemmer af Danske Seniorer oftest køber på vores webshop. Du kan lade dig inspirere af udvalget, hvis du er i tvivl om, hvilke produkter, der passer bedst til dig og dine behov.

Produkter til penis

Penisringe placeres om roden af penis og fungerer ved at hæmme blodcirkulationen. På grund af trykket fra ringen vil blodet blive i penis i længere tid, og du kan på den måde opleve en kraftigere og hårdere erektion. Nogle oplever også at de holder i længere tid, og at en orgasme kan føles mere intens. En vibrerende penisring er ideel til at stimulere både dig selv og en partner; den er særligt god til klitorisstimulering eller vibration på pungen. Vær opmærksom at det ikke må være smertefuldt at bruge en penisring, og at den må anvendes højst 30 minutter ad gangen. Læs mere om penisringe her.

Penissleeves er produkter, der omslutter og stimulerer penis. Indersiden af penissleeves er udstyret med bløde og pirrende teksturer, der i kombination med det vakuum der skabes, tager oplevelsen af et handjob til helt nye højder. Husk at anvende vandbaseret glidecreme sammen med dit penissleeve.

Tip! For udløsning uden erektion kan du anvende en ganske almindelig vibrator til stimulering af penis.

Produkter til klitoris

Vakuumvibratorer – også kendt som klitorisstimulatorer – stimulerer klitoris indirekte. Klitoris er et stort organ med fire arme, der placeret inde i bækkenet. En stimulator fungerer ved at omslutte klitorishovedet og skabe et vakuum og udsende luftbølger, der kan forplante sig ud i hele klitoris og give en intens og dyb stimulering. Læs mere her.

"Almindelige" vibratorer kommer i mange størrelser og former, og kan anvendes direkte på klitorishovedet eller føres over andre erogene zoner på kroppen. En vibrator er det perfekte redskab til at udforske sin krop, og til at lære sig selv bedre at kende.

Glidecremer

Glidecreme er en gennemsigtig gel, som mindsker friktion ved penetrering i forbindelse med sex eller brug af sexlegetøj. Oplever du tørhed i skeden, kan det udfordre dit intime liv. det er meget almindeligt, at slimhinderne i skeden bliver tørre under og efter overgangsalderen. Glidecreme kan anvendes til alle former for sex: Både håndsex, oralsex og penetrationssex.

Vandbaseret glidecreme er kendt som den mest alsidige slags glidecreme. Den kan anvendes med alle materialer og er nemt at vaske af igen. Vores egen glidecreme, Glide & Slide, er desuden uden glycerin – for personer i eller efter overgangsalderen, vil glidecremer uden glycerin være det bedste valg.

Oliebaseret glidecreme holder glidet i lang tid, da den absorberes meget langsomt i huden. Dog skal man være opmærksom på, at oliebaseret glidecreme ikke kan bruges med kondomer, da olien kan nedbryde dem.

Silikonebaseret glidecreme kan bruges med kondomer, er hypoallergent og godt til dem med sensitive intime slimhinder. Silikonebaseret glidecreme er nemlig godt til langvarig brug, da det ikke bliver absorberet af huden, og du oplever derfor ikke at skulle at påsmøre flere gange undervejs lige så hyppigt. Silikonebaseret glidecreme har dog den ulempe, at det ikke kan bruges med sexlegetøj i silikone, da det kan nedbryde overfladen på sexlegetøjet.

Produkter til prostata

Prostata – også kendt som blærehalskirtlen – sidder under urinblæren og omfavner urinrøret. Når personer med penis bliver tændt, svulmer kirtlen op og begynder at producere sædvæske. Mange personer med penis oplever problemer med vandladning i takt med alderen, fordi prostata er tilbøjelig til at vokse over tid grundet testosteronhormonet.

Alle kan nyde anal stimulering, uanset seksualitet og alder. Hvis man har mod på at bevæge sig forbi fordommene, er der faktisk mange fordele ved at stimulere prostata. Først og fremmest kan massage af prostata og analstimulering i det hele taget være oplagt til personer med rejsningsbesvær. Massage af prostata bruges af nogle læger til behandling af en betændt prostata, til erektil dysfunktion (problemer med at få og/eller fastholde rejsning) og som forebyggelse af prostatakræft. Du kan læse mere om myter, fakta og vejledning i prostatamassage i vores artikel her.

Wand vibratorer

Wand vibratoren blev kendt som et massageapparat til ømme muskler, da den først så dagens lys. 50 år senere er den kendt og elsket som sexlegetøj, og for mange også symbol på seksuel frigørelse. Du kan læse mere om historien om wand vibratoren her.

Særligt for en wand vibrator er, at den har en særdeles stor motor, der sikrer meget kraft. En wand vil derfor være perfekt til dig, der har nedsat følsomhed. En wand vibrator er udstyret med et stort hoved, så den kan stimulere et stort område. Du kan bruge den på klitoris, mellemkødet, penishovedet og andre erogene zoner – og så tjener den selvfølgelig også som massageapparat til ømme muskler.

Produkter til penetration

Nogle vibratorer kan indføres ligesom en dildo, og her er der virkelig mulighed for at opleve intense orgasmer. Formen er ofte krum, så den kan stimulere g-zonen, når man vender den mod maven.

Hvis man gerne vil opleve samtidig stimulering af både klitoris og g-zonen, er rabbitvibratoren et oplagt valg. Den er ligesom en vibrator til g-zonen, men der er tilføjet en ekstra del, som er designet til at forkæle klitoris, imens man har den inde. Læs nedenfor en anmeldelse af rabbitvibratoren Snail Vibe.

»Efter flere års “tørke” blev jeg opmærksom på Peech, og efter mange tilløb bestilte jeg Snail Vibe. Den ser lidt mystisk ud, og jeg havde store problemer med at finde ud af at bruge den. Men da det lykkedes - gisp! Så jeg vil gerne fortælle, at en halv/helgammel enlig kvinde på 73 år som mig også kan have stor glæde af at anskaffe sig noget legetøj!«

Tip! Oplever du smerter ved penetration anbefalder vi at anvende en dilator, da skeden kan miste sin naturlige fugtproduktion og blive mere snæver under og efter overgangsalderen.

Produkter til bækkenbund

Bækkenbundsmuskulaturen støtter urinblæren, endetarmen og livmoderen, hvis man har sådan en. En sund og smidig bækkenbund er vigtig for at mindske gener såsom inkontinens og smerter ved penetration. Samtidigt kan en smidig bækkenbund øge blodgennemstrømningen til køsnorganerne, hvilket øger nydelse og naturlig lubrikation, styrker erektioner og intensiverer orgasmer.

Både træning og afspænding er begge væsentlige for at holde sin bækkenbund fleksibel. Med andre ord er det lige så vigtigt at knibe som at slappe af i muskulaturen. Læs mere om bækkenbundstræning for personer med penis her og personer med vagina her.

Tip! Oplever du smerter ved vagial penetration kan vi anbefale at anvende Ohnut Bufferringe.

Fokus på intimitet

Der findes rigtig mange forskellige måder at være intime på – enten med sig selv eller en partner. Det kan være en god idé, at gentænke, hvad det seksuelle rum har af muligheder ved at være særligt opmærksomme på sanseligeheden. Her kan du eksempelvis eksperimentere med forskellige temperaturer, bind for øjnene eller at føre en kilder rundt på kroppen.

Massage af kroppen og udforskning af de erogene zoner, kan være en både afslappende og pirrende aktivitet. Man kan både forkæle sig selv med en massage eller man kan lave en partnermassage. Der findes særlige former for massage, eksempelvis nurumassage og tantramassage – du kan læse mere ved at klikke på de forskellige links.

Opbevaring og rengøring

Vi anbefaler at sexlegetøj og seksuelle hjælpemidler opbevares tørt og mørkt, da fugt og sollys kan skade materialerne. Gode opbevaringssteder er eksempelvis stofposer, æsker eller skuffen i natbordet.

Det er en rigtig god vane at rengøre sexlegetøj både før og efter brug. Det er både for din hygiejnes skyld, men også for at pleje og forlænge holdbarheden på dine produkter. Du kan læse mere i vores guide til rengøring her og nedenfor se et udvalg af produkter til rengøring.